Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagerup, George Francis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
München, Leipzig og Paris at lægge sig efter
romersk og moderne Formueret. Ved
Hjemkomsten overtog han den praktiske Stilling som
edsvoren Sorenskriverfuldmægtig, men
knyttedes derpaa
1878 til Univ.
som Stipendiat,
hvorhos han
konstitueredes
som Assessor i
Kristiania
Byret. Hans
videnskabelige
Produktion gik
først i
formueretlig Retning.
Allerede hans
Debutarbejde
om »Kjøb og
Salg« (i Norsk
Retstidende«
1883 samt i
Særtryk; 2den
Udgave 1884),
hvori han underkastede dette Emne en
selvstændig kritisk Behandling fra et moderne
Standpunkt, gjorde ham til en med
Opmærksomhed læst Forf. Derpaa fulgte »Om
Tradition som Betingelse for Overdragelse af
Løsøre« (i »N. Retstid.«, 1884, samt i Særtryk), en
Afh., hvorover han Maj 1885 disputerede for den
i Norge dengang endnu ret sjældne jur.
Doktorgrad, i hvilken Anledning han tillige udgav
»Tre Forelæsninger« (1885). Efter at han s. A.
var konstitueret som jur. Prof., en Stilling,
hvortil han 1887 fast udnævntes, skrev han (i
»N. Retstid.« 1886) »Om Gjældsovertagelse« og
(1887) »Om Ægtefællers Arveret,
Reformforslag med Motiver« samt Hovedværket »Den
norske Panteret« (1889), som 1898 og 1917 er
udkommet i ny omarbejdede Udg. Paa 6.
nordiske Juristmøde holdt H. Foredrag over det
af ham opstillede Forhandlingsemne: »Bør
Grundbøgerne tillægges offentlig
Troværdighed?« (1887). Endelig har han i Kria
Handelsgymnasiums Aarsberetninger — ved hvilket
Institut han i længere lid var Lærer i
Handelsret og Statsøkonomi — ladet optage »Fire
Afsnit af den norske Handelsret« (1886) og
»Omrids af den norske Handelsret« (5. Udg. 1916).
Efter at H. imidlertid ved Univ. havde
overtaget at forelæse Proces og Strafferet i en for
disse Fag betydningsfuld Overgangstid,
hvorunder navnlig ogsaa den ved L. af 1. Juli 1887
indførte, paa Juryprincippet byggede
Strafferetspleje traadte ud i Livet, foretog han 1889
en Studierejse til England, Frankrig og
Tyskland og holdt derpaa efter Hjemkomsten
samme Efteraar en Rk. Forelæsninger over den ny
Lov, hvorved ogsaa talrige ældre Jurister i
praktisk Virksomhed indfandt sig som
Tilhørere. I Forbindelse hermed udgav han
sammen med Rigsadvokat Getz »Lov om
Rettergangsmaaden i Straffesager med oplysende
Anmærkninger og Henvisninger« (1889, 2. Udg.
1890), en kortfattet, i Praksis stærkt benyttet
Kommentar til Loven, i Sammenhæng med
hvilken ligeledes er at nævne hans Udgave af
»Straffeprocesloven og Lov om Forandringer
i samme af 1891 med tilhørende Resolutioner,
Instruxer etc.« (1893). Sine egne principielle
Betænkeligheder ved Jurysystemets Indførelse
havde han allerede tidligere i et Foredrag
Efteraaret 1886 (trykt i Tidsskr. »Vidar« 1887)
stærkt betonet. Beregnet paa et større
Publikum var ligeledes »Den norske Straffeproces
paa Grundlag af Juryloven, almenfattelig
fremstillet« (1890). Endelig udgav han 1893 sine
»Forelæsninger over den norske Straffeproces«,
som 1904—05 udkom i ny og udvidet Udg. i
2 Bd. Senere har han udg. »Forelæsninger over
den norske Civilproces«, I—IV (1895—1901, 2.
Udg. 1903—07); 1918—19 har han med Bistand af
Højesteretsassessor Paulsen omarbejdet delte
Værk efter de ny Civilprooeslove af 1915. 1906
udkom hans »Forelæsninger over
Retsencyklopædie« og 1919 »Ret og Kultur i det nittende
Aarh.«. 1907 udgav han »Udvalgte mindre jur.
Afh.«, 2. Samling 1913. Ogsaa paa
Kriminalretlens Omraade har H. været en af den nyere
videnskabelige Bevægelses nordiske Ledere. I
Juristmødet i Kbhvn 1890 deltog han med et
Foredrag over et af Reformvennernes
Yndlingsemner, »Betingede Straffedomme« (trykt
i Mødets Forhandl.), og da de norske
Medlemmer af den 1889 stiftede »Internationale
kriminalistiske Forening« Foraaret 1892 besluttede
at danne en norsk Kriminalistforening, blev H.
Formand i dens Bestyrelse og indledede
samme Efteraar Foreningens første Møde med et
Foredrag over »nyere Strafferetsbevægelser«.
Af sine Forelæsninger over Kriminalretten
udgav han først et enkelt udførligt Afsnit »Om
Formuesindgreb og Dokumentforbrydelser« (i
»N. Retstid.« 1891, omarb. Udg. 1894), og
senere (1911) »Strafferettens alm. Del«, »Alm.
borgerlig Straffelov af 22. Maj 1902« og Lov om
dens Ikrafttræden af s. D. — med oplysende
Anmærkninger« (1903), »Militær Straffelov af
22. Maj 1902 — med oplysende Anmærkninger«
i Forening med P. J. Paulsen (1904), og
desuden har han oversat Holtzendorff’s
»Europæiske Folkeret« (1885), paa ny udg. Hallager’s
»Arveret« (1885) samt deltaget i Genudgivelsen
af Prof. Schweigaards »Kommentar til den
norske Kriminallov«. Fra 1888 har han været
ledende Redaktør af det for Nordens nyeste
jur. Videnskabelighed saa betydningsfulde
»Tidsskrift for Retsvidenskab, udg. af
Bestyrelsen for den Stang’ske Stiftelse i Kria«, til hvis
Hæfter han jævnlig tillige selv har leveret
litterære Oversigter, Anmeldelser og selvstændige
Afh. Bl. de sidste er særlig at fremhæve
Tidsskriftets Aabningsartikel, »Nogle Ord om den
nyere Retsvidenskabs Karakter« (1888), hvori
han stiller sig paa den moderne tyske
Jurisprudens’ Standpunkt og kræver en
syntetisk-konstruktiv Behandling af Retten og
Retsbegreberne ud fra den positive Rets eget Indhold.
Senere har han stadig deltaget i
Diskussionen om folkeretlige, strafferetlige,
processuelle, privatretlige og retsfilosofiske
Problemer. Ingen Del af Retsvidenskaben er ham
fremmed, og med en hartad overmenneskelig
Arbejdskraft har han under sin politiske og
diplomatiske Løbebane vedligeholdt sin
videnskabelige Produktivitet, udg. og omarbejdet
sine Forelæsninger i stadig ny, tidsmæssige Udg.
 |
| G. F. Hagerup. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
