Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hagerup, George Francis - Hagerup, H. - Hageskytte - Hagetov
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om de nærmeste Maal og Midler. H. var
personlig Leder af den Fraktion, der gennem
Vedtagelse af en i Forslag foreliggende
Grundlovsforandring ønskede at bane Adgang for
Fremsættelse af Forslag til Rigsaktens Ophævelse,
en Udvej, som i saa Fald næste Stortingsvalg
vilde komme til at dreje sig om. Da denne
udsættende Holdning ikke engang inden for
Ministeriet selv formaaede at samle om sig mere
end det halve Antal af Medlemmerne, og et
Mindretal desuden vægrede sig ved under de
forhaandenværende Omstændigheder
overhovedet at beholde deres Pladser, indgav hele
Statsraadet 1. Marts sine Afskedsansøgninger,
hvoraf dog blot H.’s var ledsaget af nærmere
Motivering. I denne udtalte han, at Grundlaget
for et Unionsopgør »kan ikke nu længere
være det samme som ved tidligere
Unionsforhandlinger, nemlig Forudsætningen
om, at det maatte blive ved det
gamle, hvisingen Enighed opnaas.
Den bestaaende unionelle Tilstand er bleven
uholdbar og vil ikke til Held for begge Folk
kunne opretholdes. Grundlaget for et nyt
Unionsopgør maatte derfor . . . være den
Forudsætning, at om Norges berettigede nationale
Krav ikke kan fyldestgøres inden for Rammen
af den bestaaende Statsforbindelse, maa man
søge friere Former for Folkenes Samarbejde.
Dette Grundlag vilde allerede kunne forberedes
i Aar. Der hviler Forslag . . . ved hvis
Vedtagelse der vil aabnes Adgang til at fremsætte
Grundlovsforslag . . . sigtende til at fjerne de
grundlovsmæssige Hindringer for et i enhver
Henseende fuldstændig frit Unionsopgør og at
bortrydde de Vanskeligheder for et saadant,
som ligger i, at Rigsakten i Norge er Grundlov,
medens dette ikke er Tilfældet i Sverige. Det
er min Overbevisning, at hvis det norske Folk
i samlet Fylking vil betræde denne
Vej, vil det være muligt at opnaa et fredeligt
og ærefuldt Unionsopgør. Derimod har jeg ikke
kunnet tilegne mig den Overbevisning, at
ensidige norske Beslutninger, begrænsede til
Konsulatsagen, ville være egnede til at føre til
Maalet (d. e. nævnte Maal). I Henseende til de
Betænkeligheder, som er forbundne med en
saadan Aktion, indtager jeg fremdeles det
samme Standpunkt, som jeg under sidste Valg,
i Overensstemmelse med mit Partis
Valgprogram, hævdede, navnlig i min Tale i
Trondhjem 15. Aug. 1903. Dette Standpunkt var fra
min Side Forudsætningen saavel for
Modtagelsen af mit Valg til Stortingsrepræsentant
som for min Indtrædelse i Regeringen«. Som
den ny Ministerchef udpegede H. for
Kronprinsregenten Statsraad Chr. Michelsen. Det
officielle Ministerskifte fandt St. 11. Marts, og H.
indtog paany sit Sæde paa Stortinget. En
Maaned efter, 13. Apr., tog ogsaa Sverige’s
Statsminister Boström sin Afsked. Under Aarets sig
nu rask udviklende Situationer maatte H.’s
Holdning selvsagt blive tilbagetrukken; men at
den samtidig fra alle Sider erkendtes at have
været fuldt loyal, fik et vakkert Udtryk, da
Stortinget 18. Novbr udsaa ham til sammen
med Præsidenten C. Berner og 8 andre
Repræsentanter at afgaa i officiel Deputation til
Kjøbenhavn for at meddele Kong Christian IX
hans Sønnesøns Kaldelse til Norges Konge. H.
kom saaledes til at deltage i den gribende
Højtidelighed paa Amalienborg 20. Novbr. Han
udnævntes derpaa 1906 til den betroede Stilling
som Norges Sendemand ved det danske Hof,
hvormed tillige Ministerposterne i Bryssel og
Haag er blevne forenede. Siden 1903 har han
været opnævnt som Norges Repræsentant ved
Voldgiftsdomstolen i Haag og ligesaa ved den
i Juni—Oktbr 1907 afholdte 2. Fredskonference
i Haag. Her valgtes han til Præsident for 3.
Kommissions 2. Underkommission, hvis Hverv
det var at udrede Spørgsmaalene om
Bombardement fra Søsiden af ubefæstede Byer og
Havne samt Anvendelsen af Miner. Han var
desuden Medlem af en Rk. Specialkomiteer og
tog overhovedet paa fremtrædende Maade Del
i Konferencens Forhandlinger. Samme Efteraar
(Septbr 1907) deltog han i det 1. nordiske
interparlamentariske Fredsmøde i Kbhvn, hvor
han i et Foredrag, som siden gentoges i Kria
ved Nobel-Festen 10. Decbr s. A., afgav
Beretning om Haag-Konferencens Resultater. H. er
desuden siden 1907 Medlem af det norske
Stortings Nobel-Komité. Fra 1916 er H. Norges
Minister i Sthlm, og han har visselig en
Hovedandel i det gode Samarbejde, som under
Verdenskrigen atter er indledet mellem de
tidligere forenede Riger.
(E. H.). Abs. T.
Hagerup, H., dansk Boghandlerfirma,
grundlagt 22. Juni 1852 i Kbhvn af Hans
Hagerup (f. 28. Septbr 1823, d. 4. Oktbr 1883).
H. fik sin første Uddannelse hos C. A. Reitzel
(1839—46) og havde derefter et Par Aar
Ansættelse i Udlandet. Han oparbejdede en anset
og solid Boghandel, der ogsaa omfattede
Forlagsvirksomhed (H. var bl. a. Forlægger af
Nellemann’s juridiske Værker). Sin egl. Bet.
har Firmaet dog først faaet under Sønnen,
Eiler H. Hagerup (f. 13. Juli 1854). Han er
uddannet dels i Hempel’ske Boghandel i
Odense, dels hos Faderen, dels i Tyskland.
Efter Faderens Død overtog han Firmaet fra 1.
Jan. 1884 og udvidede i Aarenes Løb dette i
meget betydelig Grad, særlig paa Forlagets
Omraade. Et stort Skolebogsforlag og et anseligt
Børnebogsforlag skabtes af ham; de andre
Grene af Litteraturen dyrkedes med ikke
mindre Held, og en Række betydelige Værker som
f. Eks. »Illustreret Konversationsleksikon« (3.
Udg. beg. 1920) blev til paa hans Initiativ. Eiler
H. H. har i en Aarrække været Næstformand i
Den danske Boghandlerforening og i øvrigt paa
mange Maader indtaget en ledende Stilling
indenfor sit Fag. H. er ogsaa pseudonymt
optraadt i Litteraturen (Paul Anker:
»Tordenskjold«, 3. Udg. 1909, og Arne Faber: »Den
gamle Kæmpehøj«, 2. Udg. 1917). Fra 1. Jan.
1920 sammensluttedes Firmaet med J. L.
Lybecker’s Forlag, hvorefter de forenede Forlag
omdannedes til Aktieselskab under Firma H.
Hagerup’s Forlag A/S. (Litt.: Sofus
Elvius, »Familien Hagerup i Danmark og Norge«
[Kbhvn 1902]).
J. L. L.
Hageskytte, i 16. Aarh. en hyppig anvendt
Benævnelse paa den med Hagebøsse udrustede
Infanterist.
(E. P.). C. A.
Hagetov (Søv.), et Tov, i hvis ene Tamp
er indspledset en Kous med en Hage. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
