Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haïti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Cuba. Kystlinien er c. 3000 km. Den
geologiske Bygning er i Enkelthederne lidet
kendt. Virksomme Vulkaner findes ikke, men
Jordskælv er hyppige. M. H. t. sine
Terrainforhold kan Øen deles i tre Bjergsystemer,
adskilte ved mellemliggende Lavninger. Den
nordlige tæt skovbevoksede Kæde, Sierra de
Monte Christi, bestaar af tertiære Skifre
og Sandsten med Brunkul og fortsætter sig mod
Ø. i Halvøen Samaná. I Diego de
Ocampo naar den en Højde af 1268 m, i denne Egn
er tillige fundet yngre Eruptiver. S. f. denne
Kæde strækker sig Sletten Vega Real, hvis
Frugtbarhed betinges af et dybt Lag af sort
Jord, der dækker Undergrunden. Den
gennemstrømmes af Rio Yaqui og Rio Yuna. Den var
i den indianske Tid Sædet for en talrig
Befolkning, og paa den grundede ogsaa Spanierne
deres første vedvarende Bebyggelse. S. herfor
hæver sig Øens Hovedkæde, Sierra de
Cibao, der strækker sig gennem hele Øen fra
Punta Engaño i SØ. til Pointe de la
Plateforme i NV., de peger mod Ø. over mod
Puertoricos Bjerge, mod V. mod Sierra Maestra paa
Cuba. Cibao-Bjergene er et System af
Foldebjerge med fl. parallelle Kæder. De bestaar af
arkaiske Skifre, overlejrede af Kalk, Skifer og
Konglomerat fra Kridttiden, til Dels
metamorfoserede af Eruptiver. Mod Ø., hvor de danner
den nordlige Begrænsning for Sletten Llanos
de Seybo, naar de ingen Steder en Højde af
mere end 300 m, men i Midten hæver de sig i
Loma Tina til 3140 m og i Lomas
Rucilla (Pico del yaqui) til 2055 m. Mod SV. viger
Kæden La Barranca med sin Fortsættelse
Monts Pensez-y-bien ud fra Hovedkæden,
saa at der mellem dem gives Plads for en bred
Slette, der afvandes af Floden Artibonite.
Cibao-Bjergene besidder stor landskabelig Skønhed;
Bjerggræsgangene veksler med tætte Skove af
Løv- og Naaletræer, og ved Europæernes
Ankomst var den berømt som Findested for Guld.
Til dette Bjergsystem slutter sig Øen Gonave
(Gonaive) i Bugten mod V. Den sydvestlige Del
af H. har sit selvstændige Bjergsystem, der
adskilles fra Cibao-Systemet ved en dyb
Sænkning, som indeholder Søerne Lago Rincon,
Laguna de Enriquillo og L. Fondo
(Lac Azuay). De med tæt Skov bevoksede, men
for øvrigt kun lidet undersøgte Bjerge strækker
sig fra Neyba-Bugten i Ø. ud paa den lange
sydvestlige Halvø, der ender i Kap
Tiburon; mod SØ. findes Forbjerget Cabo Beata,
H.’s sydligste Punkt. Det højeste Punkt er
Mont de la Selle, 2715 m. H. er rig paa
mineralske Skatte, særlig Petroleum og
Brunkul. H.’s Klima er tropisk. Den største Del
af Aaret blæser Nordøstpassaten, der bringer
stærkt Nedslag paa Bjergenes Nordskraaninger,
hvorimod de sydlige Skraaninger faar
overordentlig lidt Regn; det gælder navnlig om
Læsiden af Cibao-Kæden langs Nordsiden af
Port-au-Prince-Bugten. Om Sommeren erstattes
Nordøstpassaten af Vinde fra Ø. og SØ., der
navnlig bringer Regn til den sydlige Del af
Øen. I Sanchez ved Samaná Bugten falder
aarlig 205,9 cm ret jævnt fordelt over Aaret, i
Port-au-Prince falder aarlig 139,7 cm, mest Foraar
og Efteraar. I Sanchez er Febr koldest med
22,8° i Middeltemp., Aug. har 26,6°.
Middeltemperaturerne for de ekstreme Maaneder er
i Port au Prince i Jan. 24,4° og Juli 27,8°.
Middelekstremerne er i Sanchez 15,4° og 35,2°, i
Port-au-Prince 16,4° og 37,1°. Orkaner har
hyppig anrettet betydelige Ødelæggelser. —
Plantevækst. Regnskov er endnu over
store Strækninger bevaret i sin opr. Frodighed
og dækker navnlig største Delen af Bjergene.
Savanner med Galeriskove findes paa Llano de
Seybo, medens man paa enkelte tørre
Lokaliteter finder Krat af Kakteer, Krotonarter og
andre Xerofytter. — Befolkningen. Før
Spaniernes Komme beboedes H. af Cebuneyer
mod V. og Arovaker mod Ø. De var
beslægtede med Befolkningen paa Cuba, var af lav
Vækst, lys Hudfarve og fredsommelige Sæder;
kun sjælden fandt Krige Sted mellem Øens fem
Riger, men lejlighedsvis maatte de slutte sig
sammen for at forsvare sig mod de røveriske
Kariber, der fra deres Boliger paa de smaa
Antiller gjorde Landgang for at røve
Mennesker til Slaver og til Tilfredsstillelse af deres
kannibalske Tilbøjeligheder. Som paa de andre
Øer udryddede ogsaa Spanierne her i utrolig
kort Tid den indianske Befolkning. Efter omtr.
50 Aars Forløb fandtes der kun Smaarester
tilbage i afsides Dale. Sporene af den opr.
Befolkning ses kun i den nuv. Negerbefolknings
Ansigtstræk og mindre krusede Haar. M. H. t.
den nuv. Befolkning gør der sig en Forskel
gældende mellem Østen og Vesten. Den østlige
Del, der er koloniseret af Spanierne, bebos af
Mulatter, medens den vestlige Del, hvor
Franskmændene har hersket, p. Gr. a. deres
ringere Evne til at assimilere sig med den
farvede Befolkning hovedsagelig bebos af Negre;
de faa Mulatter gaar ved Blanding efterhaanden
op i Negerbefolkningen. I politisk
Henseende deles Øen i to Republikker: H. mod V. og
den dominikanske Republik mod Ø.
Republikken H. er 28676 km2 med en
Befolkning, som 1912 ansloges til 2500000,
rimeligvis alt for meget, en kirkelig Tælling 1894
gav 1210600 Indb. Forfatningen, der daterer sig
fra 1889, er baseret paa et Tokammersystem.
Den romersk-katolske Kirke er Statskirke, men
Religionsfrihed hersker. Negerbefolkningens
Tilslutning til den kat. Kirke er imidlertid i høj
Grad udvortes, idet den ikke forhindrer dem i
ved Siden af de rom. Præster at have deres
egne Troldmænd, der udøver de med
Fetischdyrkelsen forbundne Ceremonier (Vaudoux)
med Menneskeofringer og Kannibalisme. Det
officielle Sprog er det franske, men som
dagligt Omgangssprog bruges det saakaldte
kreolske, et fordærvet Fransk med afrikanske
Ordføjninger. Efter at Negrene er blevne
uafhængige, er alle Næringsveje komne i Forfald. De
før blomstrende Plantager drives ikke mere. De
vigtigste Produkter er Kaffe, der tillige findes
alm. forvildet, Kakao, Tobak og Bomuld.
Skovene leverer betydelige Mængder af Blaatræ
og andet Farvetræ, samt Mahogni. Kvægavlen
er næsten forsvunden, Husdyrene lever
forvildede i Skovene. Til Trods for de rigelige
Mineralforekomster findes der ingen anden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
