Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haïti - Haïtien - Haiyuntau - Haizinger, Amalie - Hajdú - Hajdú-Böszörmény
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bjergværksdrift end et Par ubetydelige
Guldvaskerier. Industrien er ogsaa ganske ubetydelig, og
af Handelen antages en Femtedel at være
Smuglerhandel til Søs ell. over den
dominikanske Grænse. Udførselen havde 1910—11 en
Værdi af 15,5 Mill. Doll., Indførselens Værdi beløb
sig til 7,7 Mill. Doll. Der udføres navnlig
Blaatræ, Kaffe og Bomuldsfrø. Tre Fjerdedele af
Indførselen kommer fra de forenede Stater. I
Port-au-Prince indgik 1910 177 Dampere med
310826 t og 19 Sejlere med 7091 t.
Handelsflaaden tæller 5 Dampere med 1410 t og 21
Sejlskibe med 6846 t. 1911 fandtes 103 km.
Jernbane, 198 km Telegraflinier og 30 Posthuse.
Budgettet for 1911—12 balancerede med 6,9
Mill. Pesos Papir og 864000 Doll. En Papirspeso
har en Værdi af c. 1 Kr. 8 Øre. Hæren bestaar
af Garden med 4 Infanteriregimenter, 1
Artilleriregiment, 2 Batailloner Jægere, 1
Kavalleriregiment, 2 Batailloner Tiraillører, i alt 2399
Mand. Hertil kommer Linietropper: 38
Infanteriregimenter, 50 Kompagnier Gendarmer, 2
Artilleriregimenter, i alt 11661 Mand. Flaaden
bestaar af 2 Kanonbaade og 2 Yachter.
Historie. Efter H.’s Opdagelse af
Columbus 1492 gjorde Spanierne sig hurtig til Herrer
over hele Øen og begyndte kort efter at indføre
Negre som Arbejdere ved Minerne og
Plantagerne til Erstatning for Indianerne, hvis stærke
Dødelighed truede med ganske at affolke Øen.
Af det sp. Regimentes Svaghed tog fr. og eng.
Sørøvere (Flibustiers, Boucaniers) Anledning til
at sætte sig fast paa Naboøerne, navnlig
Tortuga, hvorfra de gjorde Røvertog til Hovedøen
og til sidst endog satte sig fast der. 1697 afstod
Spanien den vestlige Del af Øen til Frankrig.
Den fr. Revolution mærkedes ogsaa paa H.;
1793 fik de fri Negre og Mulatter lige
Rettigheder med de Hvide. Derefter forlangte
Slaverne Friheden, og da Nationalkonventet atter
afskaffede Ligestillingen, udbrød et Oprør, der
endte med de Hvides Fordrivelse (1797).
Anføreren for de Farvede, Toussaint l’Ouverture
udraabtes til Præsident for den ny Republik,
hvilket foranledigede Napoleon til at sende en
Hær til H. Toussaint blev fangen; men efter en
forbitret Guerillakrig fordreves de Franske atter
fra H. 1804, hvorpaa Negeren Dessalines
udraabtes til Kejser under Navnet Jakob I. 1822
erobrede Haïtanerne den østlige Republik, som
dog matter løsrev sig 1843. 1849 stiftede Negeren
Soulouque under Navnet Faustin I et
Kejserdømme, der endte med en Revolution 1859.
Siden den Tid har Republikken ført en
stormfuld Tilværelse med Oprør og Revolutioner i
Hobetal. (Litt.: La Selve, Le pais de
Nègres, Voyage à H. [Paris 1881]; Ramsay,
Abrégé de la géographie d’H. [Paris 1883];
Janvier, La république d’H. 1840—82 [Paris 1883];
Saint-John, H. or the black republic
[London 1884]; Fortunat, Nouvelle géographie
de l’île d’H. [Port-au-Prince 1888]; Rouzier,
Dictionnaire géographique et administratif
universel d’H. illustré [Port-au-Prince 1892];
Tippenhauer, »Die Insel H.« [Leipzig
1893]; Justin, Études sur les institutions
Haitiennes [Paris 1894]; Pritchard, Where
black rules white [London 1900]; Leger,
H., Her history and detractors [New York
1907]).
M. V.
Haïtien [ai’tiæ ell. ai’siæ], se Cap Haïti.
Haiyuntau, Hai-yang-tao, Ø i
Koreabugten, i Nærheden af hvilken den afgørende
Søkamp udfægtedes i den kinesisk-japanske
Krig 1894—95. Den kin. Flaade, 13 Skibe stærk,
under Admiral Ting, havde dækket en
Landsætning af Tropper ved Jaluflodens Munding og
var for Hjemgaaende 17. Septbr 1894, da den
mødte den jap. Flaade, 12 Skibe stærk, under
Viceadmiral Ito. Kineserne mistede 5 Skibe og
1000 Mand, Japanerne kun 400 Mand. Søslaget
var i og for sig uafgjort, da Ito forlod
Valpladsen med sine Skibe stærkt beskadigede, og
Kineserne fik Transportflaaden tilbage til Port
Arthur. Dog blev Slaget et Nederlag for
Kineserne p. Gr. a. Skibstabet, og fordi Japanerne
i Løbet af en Maaned fik udbedret deres Skibe
og derved ubestridt blev Herrer til Søs under
Resten af Krigen.
F. de F.
Haizinger [’ha^itseŋər], Amalie, f.
Morstadt, tysk Skuespillerinde, f. 6. Maj 1799 i
Karlsruhe, d. 11. Aug. 1884 i Wien. Knap 10
Aar gl betraadte hun første Gang Scenen paa
Hofteatret i sin Fødeby som Oberon (af
Wranitzky) og fik i en meget ung Alder et ikke
ubetydeligt Operarepertoire; 1816 ægtede hun
sin hyppige Medspiller, Karlsruhe-Teatrets
Elsker, Neumann. Inden dette ulykkelige
Ægteskab opløstes ved Neumann’s Selvmord (1823),
havde hun ombyttet Operaen med Skuespillet
ved en meget heldig Debut 17. Juni 1820 paa
Burgteatret i Wien, hvor hun senere (1825)
fremstillede Preciosa ved Stykkets første
Opførelse der. Et Par Aar efter ægtede hun
Tenoristen Anton H. (1796—1869), med hvem hun
foretog Kunstrejser til Berlin, Paris og London,
og alle Vegne modtoges hun med begejstret
Bifald. Efter forsk. tyske Engagementer
knyttedes hun 1845 til Burgteatret i Wien, hvor hun
i mange Aar var en yndet Skuespillerinde i
Mødreroller; ved sit 50 Aars
Kunstnerindejubilæum (1860) fik hun af Kejseren Medaillen for
Kunst og Videnskab i Guld, og 1875 fejredes
hendes 30 Aars Wien-Jubilæum med store
Udmærkelser. Hun indtog en fremragende Plads
bl. de tyske Lystspil-Fremstillerinder; hun
forenede friskt Humør med Verdensdamens
Anstand, og hendes Spil var præget af naturlig
Elskværdighed og aandfuld Gratie. — I sit
første Ægteskab havde hun to Døtre, Louise
(f. 1819) og Adolfine (f. 1822), der begge
havde arvet betydelige dramatiske Evner; den
første forlod (1856) Burgteatret, hvor hun
indtog en betydelig Plads, for at indtræde i
Ægteskab med en Grev Schönfeld, og den anden
døde nogle og tyve Aar gl som. kgl.
Skuespillerinde i Berlin (1844). (Litt.: Laube, »Das
Burgtheater«).
(A. A.). C. B-s.
Hajdú [’håjdu.], Komitat i det nordøstlige
Ungarn, paa venstre Bred af Theiss, er 3343
km2 med (1910) 253863 Indb., hvoraf 99 % taler
Magyarisk. Hovedstaden er Debreczen. H.
bestaar i Hovedsagen af det Distrikt, som 1605 blev
overladt de saakaldte Hajdukker (s. d.).
G. Ht.
Hajdú-Böszörmény [’håjdu-’bösörme.nj], By
i Ungarn, i Komitatet Hajdú ved Jernbanelinien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
