Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hajer - Hajestan - Hajrokke - Haju - Hak
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hertil hører den artrige Carcharias-Slægt, hvoraf
nogle Former bliver meget store og gaar
under det berygtede Navn »Menneskeædere« (se
Carchariidæ). Galeocerdo’erne er næppe
mindre farlige, idet deres uhyre, indtil godt og
vel 0,5 m brede Gab er væbnet med store og
frygtelige Tænder, hvis savtakkede Æg løber
ud i en til Siden vendende Spids (Fig. 6). Disse
H. bliver 3—5 m lange og tilhører især de
varmere Have. Galeus-Slægten kendes fra
Carcharierne ved at have Issehuller bag Øjnene samt
fra baade Carcharias og Galeocerdo’erne ved
at mangle disses karakteristiske Grube ved
Halefinnens Rod. En Art (»Blaa-H.«, G. vulgaris
Flem.) er hyppig baade i Vesterhavet og
Kattegat. Hammer-H. (Sphyrna, Zygæna) har
den forreste Del af Hovedet udvidet i
Bredden, og Øjnene sidder helt ude i Sideranden af
disse besynderlige Forlængelser, der giver
Hovedet dets Hammerform (Fig. 7). Det angives,
at H. lever af Rokker, og det er ikke
utænkeligt, at de med Hovedets brede og skarpe
Forkant pløjer Havbundens Overflade for at
efterstræbe de paa og i denne hvilende Fladfisk.
Uagtet H. ikke opnaar nogen særlig betydelig
Størrelse (højst 3—4 m), er de dog meget
frygtede af Befolkningen paa de Steder, hvor de
forekommer. Det vrimler af dem overalt i
Troperne, men een Art (Zygæna malleus Risso)
er ogsaa meget alm. i Middelhavet og træffes
endnu ved Englands Sydkyst. H. har levet
siden Kridttiden. Glathajerne (Mustelus) er
smaa Former (indtil noget over 1 m lange),
der har Kæberne dækkede ligesom med en
tæt Brolægning af smaa, afrundede
Knusetænder (Fig. 8) og ved Hjælp heraf sønderbryder
Krebsdyr, skalklædte Bløddyr o. s. v. De
forekommer massevis ved Kysterne af næsten alle
tropiske og tempererede Have; een Art (M.
vulgaris Müll. & Henle) strejfer helt op til
Skotland og Hebriderne og er fanget ved
Thyborøn og ved Kria. Hos Mustelus lævis Risso,
findes et mærkeligt Opfostringsforhold, hvilket
allerede var Aristoteles bekendt (Γαλεοςλειος,
Arist. Hist. Anim, VI., c. 10): Fostret er som
hos andre vivipare H. udstyret med en
Blommesæk, men denne staar hos nævnte Art ved
talrige, fine Folder i Forbindelse med
Livmoderen, saa at begges Aarenet kan komme i
inderlig Berøring med hinanden og en
Overgang af Blodvædsken fra den ene til den
anden bliver mulig. En lgn.
»Moderkage«-Dannelse findes ogsaa hos Carcharias-Arter. —
Spinacidæ: To Rygfinner; Gatfinne mangler.
Ingen Blinkhinde ved Øjet. Bl. disse
gatfinneløse H. har nogle Slægter, f. Eks den alm.
Spir- ell. Pighaj og Sorthajen, en
stærk og spids Torn forrest i hver Rygfinne
(se Pighajer), men andre mangler en
saadan Bevæbning. Til den sidste Gruppe hører
Havkalen (s. d.) og Sømhajen
(Echinorhinus), hvis Hud er besat med store Torne,
der ligner plathovedede Søm, hvis Hoved er
fæstet i Huden, medens Spidsen vender bagud;
Sømhajen bliver 3,5 m lang og findes i
Middelhavet og Atlanterhavet (fra det gode Haabs
Forbjerg til de skotske Kyster). Rhinidæ:
Hovedet bredt med opadvendte Øjne, Kroppen
noget affladet med store, vandrette Brystfinner,
der er forlængede saavel bagtil som fremefter
langs Hovedets Sider, uden dog at være
sammenvoksede dermed, saa at Gællespalterne
beholder deres sædvanlige Plads; begge
Rygfinner er rykkede helt ud paa Halen, og Gatfinne
mangler; Tænderne spidse (Fig. 9). Til denne
Fam. hører kun een Art, Havenglen eller
Munkefisken (Rhina squatina Linn.), der
naar en Længde af 2,5 m, og er udbredt over
alle varme og middelvarme Have; den er
oftere fanget i Nordsøen paa eng. Side og 3
Gange ved Skagen. Den lever af Flyndere og
andre Bundfisk, Blæksprutter, Snegle o. s. v.
og skildres som et trægt Dyr; ved Hjælp af de
skovldannede Brystfinner graver den sig ned
i Dyndet, saa at kun Munden med de
følsomme Næseflige og de opadstirrende Øjne er fri,
og ligger der paa Lur efter Bytte. Beslægtede
og ligeledes i Legemsform om Rokker
mindende Former kan forfølges tilbage til Juratiden.
Pristiophoridæ: Snudebrusken trukket ud til et
meget langt, sværdformet Blad, der langs
begge Rande er væbnet med en Række Tænder.
Disse H. har megen Lighed med Savrokkerne,
men deres Gællespalter ligger foran (ikke
under) Brystfinnerne, og paa Undersiden af
Snuden findes et Par lange Føletraade; Savens
Tænder er desuden kun fæstede i Huden og
i Alm. afvekslende kortere og længere (Fig.
10). Saven anvendes formodentlig til at oprode
Havbunden for at komme de i den levende
Dyr til Livs. Savhajerne (Pristiophorus)
bliver knap 2 m lange og forekommer ved
Japans og Nyhollands Kyster. (Litt.: se
Tværmunde).
Ad. J.
Hajestan, se Armenien, S. 112.
Hajrokke, se Rokker.
Haju, Hayu, Vayu, Vahu, en tibetansk
Stamme, bosiddende i Nepal.
M. V.
Hak, uddød dansk Adelsslægt, som,
ubevisligt, i Slægtebøgerne føres tilbage til Kong
Sverker. Vaabenet, et af sort og Sølv skraat
firdelt Skjold, paa Hjelmen 13 ell. 11 vekselvis
sorte og Sølv Faner, kendes dog ogsaa tidligt i
Sverige. Til den ansete Slægts skaanske Linie
hørte Niels H., der 1254 omtales som Kong
Christoffer’s fordums Marsk, Ærkebispen i
Lund Truid Torstensen (d. 1280) og
dennes Broder, Hr. David Torstensen
H. (d. 1302). Sidstnævnte var en af Dronning
Agnes’ vigtigste Raadgivere under Erik
Menved’s Mindreaarighed, 1289—92 var han Drost.
Folkeviserne beretter om hans Trolovelse med
Frøken Ingrid, Hr. Svantepolk Knudsens
Datter, som bortførtes til Norge af Hr. Folke
Algotsen. Den nyere Slægt stammede fra Rigens
Raad Hr. Anders H. til Mogenstrup og
Hikkeberg i Skaane, der endnu levede 1460. Hans
Sønner, Hr. David H. til Mogenstrup og
Mogens H. til Hikkeberg, havde ligeledes
begge Sæde i Rigsraadet. Førstnævnte var
Fader til den raa og ødsle Niels H. til
Mogenstrup, en af Kristiern II’s ivrige Tilhængere,
der efter Kongens Flugt 1523 i Spidsen for
Malmø Bys Borgere gjorde et Udfald mod den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
