Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hajer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligesom en lille Sav af større, skarpe Skæl,
opholder sig paa ret anselige Dybder (60—400 m)
og er derfor meget sjælden i danske Farvande,
hvorimod den fanges i stor Mængde i det
vestlige Norges dybe Fjorde. Den opnaar lignende
Størrelse som de to foregaaende Arter og tager
samme Føde. Ægkapslerne mangler Heftesnore,
men har for den ene Ende en Indskæring, idet
Hjørnerne her er bøjede imod hinanden. Kødet
spises af den norske Almue. Rødhajerne gaar
tilbage til Juratiden. Lamnidæ: To Rygfinner,
den forreste over Rummet mellem Bryst- og
Bugfinner; Gatfinne til Stede. Ingen
Blinkhinde ved Øjet. Denne Fam. tæller en halv Snes
Arter, der færdes i Overfladen af de store
Have og opnaar anselige Størrelser. Brugden
(s. d.) er vel den mægtigste bl. dem og
overhovedet den største, nulevende Fisk. Brugden
danner i Henseende til Tandvæbning og
Ernæring en Modsætning til Fam.’s øvrige Arter,
der har store Tænder og er frygtede Rovdyr.
Nær Brugden i Størrelse kommer
Carcharodon Rondeletii Müll. & Henle (tropiske og
subtropiske Have), af hvilken man kender
Eksemplarer paa 13 m’s Længde. Dens Tænder er
trekantede med fint takket Æg og bliver 60
mm lange. Om dens Levevis er intet andet
optegnet end, at den i Havets Overflade gør
livlig Jagt paa Fisk og Blæksprutter. Tænder af
lgn. Type som Carcharodon’s forekommer
hyppig i Tertiær dannelser og maa efter Størrelsen
(130 mm) at dømme have tilhørt endnu
kolossalere Arter. Sildehajen ell. Haa’en,
norsk Haabrand (Lamna cornubica Gmel.)
er den anseligste (3—3,5 m lang) af de i
danske Farvande jævnlig forekommende H. (Fig. 4).
Den har en temmelig undersætsig Krop,
tilspidset Snude og smalt trekantede Tænder
uden Takker, men med en lille Spids paa hver
Side af Roden; Halen er paa hver Side
udstyret med en Længdekøl. Ryg og Sider er
sortegraa, Bugen hvid. Den træffes ret ofte langs
den norske Kyst helt op til Finmarken,
forekommer dernæst i Vesterhavet og gaar fra
Kattegat ned i Øresund, »hvor den er en alm.
Fisk om Efteraaret, naar Høstsilden vandrer,
og følger denne i smaa Stimer«; i Bælterne er
den mere sparsom, og en sjælden Gang
forvilder den sig ind i Østersøen. I øvrigt har den
næsten kosmopolitisk Udbredelse. Kødet lugter
ubehageligt, men spises dog i Frankrig og
Italien; nordiske Fiskere benytter blot Leveren til
Trankogning. Ræve-H. (Alopiat ell. Alopecias
vulpes Gmel.) er mærkelig ved sin overordentlig
lange Hale, der udgør Halvdelen ell. mere af
Dyrets hele Længde (Fig. 5). Den bliver
henimod 5 m lang og forekommer i næsten alle
tropiske og tempererede Have; et 2,4 m langt
Eksemplar strandede 1886 paa Kysten af
Nordsjælland, og 3 Eksemplarer er tagne ved
Norge. Den er meget graadig og gør Jagt paa
Fiskestimerne (Makrel og Sildefisk), som den
skal jage sammen i tæt Masse ved at piske
Vandet med sin lange og meget bevægelige
Hale. De ældste Lamnidæ-Former optræder i
Kulformationen, og i Kridt og Tertiær var
allerede næsten alle nulevende Slægter
repræsenterede. Carchariidæ: To Rygfinner, den forreste
over Rummet mellem Bryst- og Bugfinner;
Gatfinne til Stede. En Blinkhinde ved Øjnene.
 |
| Fig. 7. Hoveder af Hammerhajer, set nedenfra. |
 |
| Fig. 8. Glathaj; en Gruppe Tænder er fremstillet særskilt. |
 |
| Fig. 9. Havengel; et Par Tænder er afbildet særskilt. |
 |
| Fig. 10. Savhaj. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
