Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halbig, Johann von - Halcyan - Hald - Hald (Hovedgaard) - Hald, John Kløve - Haldane, Richard Burdon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i New York (1868) og den kolossale
Passionsgruppe i Oberammergau (1875).
A. Hk.
Halcyan, se Isfugle.
Hald, et i nuv. Dansk forældet Ord med
Bet. stor Sten, Klippe (oldn, hallr, Sten)
og Bakkeskraaning (oldn. hallr,
Skraaning, beslægtet med at hælde). Som Fællesnavn
i Bet. Bjerg bruges Ordet kun af Digtere
(»Naar Lykkens Tordenskrald bestormer høje
H., saa sidder jeg i Dalen«, Ambr. Stub. »Hvor
Fosser sig fra højen H. ned udi Dybet tumle«,
Blicher. »Stort er Guds Hus paa H.«,
Grundtvig). I Stednavne findes Ordet baade i Danmark
og Norge (Bredhald, Bornholm, Nørhald,
og Herregaarden Hald, Jylland,
Frederikshald, Norge). (Litt.: Steenstrup,
»De danske Stednavne« (1918], S. 97).
V. D.
Hald, Hovedgaard i Nørlyng Herred, SSV.
f. Viborg paa den vestlige Bred af H. Sø,
forekommer meget tidlig; det ældste Voldsted
stammer mulig fra Oldtidens Slutn.; det H., der
nævnes i Kæmpevisen (»De var siu og
siusindstiuve, der de drog ud fra H.«), tør dog næppe
opfattes som en Stedbetegnelse for vort H. Som
den første Ejer af H. nævnes Valdemar
Atterdag’s navnkundige Modstander, den jyske Adels
Anfører, Niels Bugge. H. blev under Opstanden
1355 belejret af de kgl. Tropper. Efter Niels
Bugge’s voldsomme Død 1359 gik H. over til
hans Svigersøn Gotskalk Skarpenberg, der kort
efter solgte den til Kongen. Dronning Margrete
skænkede den 1393 til Viborg Bispestol, imod
at der aarlig i Domkirken skulde læses Messe
for hendes og hendes Forældres Sjæle, og paa
den Betingelse, at Borgen straks skulde
nedbrydes og Materialet anvendes til Viborg
Domkirkes Behov. Den sidste kat. Biskop i Viborg,
Jørgen Friis, fandt det under Reformationstidens
Uro raadeiigst at skaffe sig et fast Tilflugtssted
og opførte da, ude i Søen og med kun ringe
Forbindelse med Land, 1528 H. paa ny, men
maatte lide den Tort at blive kastet i sit eget
Fangetaarn, hvoraf endnu findes Ruiner, af
Johan Rantzau som Christian III’s Feltherre.
H. kom ved Reformationen under Kronen og
blev Sædet for en kgl. Lensmand. Efter
Enevældens Indførelse, da Lenet blev forandret til
et Amt, fik Amtmanden som Stiftsbefalingsmand
Bopæl i Viborg, og H. blev pantsat og 1664
solgt til et holl. Bankierhus, Brødrene Samuel
og Joseph de Lima (se St. St. Blicher:
»Jøderne paa H.«). Den førstnævntes Enke solgte 1703
H. til Generalmajor Gregers Daa, der faldt i
Slaget ved Gadebusch 1712.
Det nuv. H. er det femte i Rækken. Det
ældste H. laa NV. f. Søen paa en
Bakkeskraaning; det ret vel bevarede Voldsted ses endnu
— den saakaldte »Valdemarskanse«. Det næste
H., »Gammel-H.«, Niels Bugge’s Borg, laa paa
et i sin Tid i Søen fremskydende Næs S. f.
det nuv. H. Voldstedet er endnu kendeligt. Af
det næste H., Jørgen Friis’, der ligger Ø. f.
det sidste H., er endnu svære Volde og en Del
Murværk af det runde Fangetaarn tilbage (Afb.
hos Resen). Gregers Daa opførte det fjerde H.,
en uanselig Bindingsværksbygning, der laa
mellem Søen og det femte og sidste H. Dette er
opført 1789 af Guldberg’s Formand,
Landsdommer Frederik Schinkel, af røde Mursten i eet
Stokværk og med et 3 Stokværk højt, firkantet
Taarn paa Midten. 1797—1808 ejedes H. af den
tidligere Statsminister Ove Høgh-Guldberg. Den
prægtige Have er anlagt af Gregers Daa.
B. L.
Hald, John Kløve, norsk Læge, f. 12.
Apr. 1842 i Hegebostrand, blev Cand. med. 1867,
Reservelæge 1868 og 1877 Overlæge ved Kria
Bys Sygehus. 1894—1911 var han Direktør for
Kria kommunale Sygehuse, studerede
Hospitalsvæsen gentagne Gange i Udlandet og var
1870—94 ansat i Medicinaldirektoratet. H. har
skrevet en Del medicinalstatistiske Arbejder,
skolehygiejniske Afh. og »Det med. Selskabs
Historie« (1883).
J. S. J.
Haldane [’hå.£dein], Richard Burdon,
siden 1911 Viscount H. af Cloan, engelsk
Statsmand, f. 30. Juli 1856 paa Faderens Gods
Cloanden i Pertshire, Skotland. Udstyret med
mangesidet intellektuel Evne og ypperlig
Arbejdskraft lagde han sig fra først af mest
efter Retsvidenskab og Filosofi, studerede i
Edinburgh og senere i Göttingen (under Lotze)
og vandt Forstaaelse af tysk Aandsliv og
Organisation. 1879 blev han Sagfører, 1890 Queen’s
Counsel, 1885 liberalt Underhusmedlem for
Haddingtonshire, og hans Evne til fyldig og
flydende Argumentation skaffede ham baade
ved Skranken og i Parlamentet en fremragende
Plads, som støttedes af hans litterære
Virksomhed (Overs. af Schopenhauer’s »Die Welt
als Wille und Vorstellung« [1883], Essays in
philosophical criticism [1883], Life of Adam
Smith [1887], Education and Empire [1902], The
pathway to reality [1903]). Inden for sit Parti
stod han Rosebery nærmest og var en af
Vicepræsidenterne i hans imperialistiske
Liberal League. Da de Liberale kom til Magten
Decbr 1905, blev imidlertid ikke hans Leder,
men den gammelliberale Campbell Bannermann
Førsteminister; Lordkanslerposten, som H.
havde ventet sig, gaves til en anden, og H.,
den ansete Jurist og Filosof, den i
Undervisningsspørgsmaal og økonomiske Spørgsmaal
særlig interesserede, blev Krigsminister. Med
omfattende praktisk Energi, Overblik og
Forhandlingsevne tog han nu fat paa den
utaknemmelige Opgave at give Hærvæsenet den
fornødne kraftige Nyorganisation, svarende til
de beskedne Maal, hans Parti tillagde det. I
Modsætning til de fleste Kollegers store
Forslag blev Lovenlykkelig gennemført (se
England, Hær og Søværn), og at den i sig selv
betød ei Fremskridt og stræbte at fyldestgøre
et fornuftigt Maal, indrømmedes selv af mange
Talsmænd for den alm. Værnepligt, som han
vendte sig imod i Skriftet Compulsory Service
(1910, forfattet i Forening med General Jan
Hamilton). Takket være sin voksende Anseelse
blev H. Marts 1911 Overhusmedlem, Juni 1912
Lordkansler; som saadan ventede der ham
vigtige Opgaver, og han maatte desuden blive en
Hovedleder ved de store
Undervisningsreformer, som Regeringen forberedte, og hvis
Grundlinier han trak op i Taler Jan.—Febr 1913. Men
de urolige Forhold før Verdenskrigen hemmede
Reformarbejdet, og Krigen selv ødelagde H.’s
Stilling. Man kunde ikke glemme, at han efter en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
