Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 673 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Haldane, Richard Burdon - Haldde - Hald Egeskov - Haldeman, Samuel Stehmann - Halden - Haldenwang, Christian - Hale

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rejse til Tyskland, hvis hemmelige Maal havde
været en Overenskomst om Flaaderustningerne
mellem de to Regeringer, uden at bringe noget
Udbytte hjem havde udtalt sig beroligende om
Tysklands Stemning over for England; man
satte dette i Forbindelse med hans kendte tyske
Sympatier, og den alm. Stemning mod ham
blev saa bitter, at han ved Rekonstruktionen af
Ministeriet Maj 1915 maatte vige sit Sæde for
en langt ubetydeligere. Uagtet han til Afsked
fik Order of Merit, stod han hverken godt til
de daværende ell. de senere Magthavere, og
end ikke i det ny store Skolereformarbejde er
han kommet med. Hans Værd som Statsmand
hviler altsaa paa et Arbejde, han ret tilfældig
fik at gøre med, og ogsaa dette har nu ved de
store Omvæltninger mistet al
Fremtidsbetydning. Men en Del af Æren for Englands første,
raske, virkningsfulde Indgreb i Fastlandskrigen
maa sikkert tillægges ham. — En Samling af
hans Taler om upolitiske Emner er udg. under
Titlen The Conduct of Life (1914). Septbr 1919
udgav han et Memoireskrift som Selvforsvar.
P. L. M.

Haldde, meteor. Observatorium væsentlig for
Nordlysiagttagelser, i Talvik Herred, Finmark
Fylke. (Litt.: Krogness, »H.-Observatoriet
dets Virksomhed« [Nat. 1915]; Devik,
»H.-Observatoriet og Stormvarsler N. paa« [Norsk
Fiskeritid., 1915]).
M. H.

Hald Egeskov, c. 7 km SV. f. Viborg, en af
Danmarks faa opr. Egeskove. Den er nu
inddraget under Naturfredningen.
C. V. P.

Haldeman [’hå.£dmän-, -’hä£d-?], Samuel
Stehmann, amer. Naturforsker og Filolog,
f. 1812 i Pennsylvania, d. 10. Septbr 1880 smst.
var først en Række Aar ansat som Prof. i
Naturhistorie ved Pennsylvania Univ. og
senere ved Delaware College, men modtog derpaa
1859 Professoratet i komparativ Sprogvidenskab
ved førstnævnte Univ. og forblev i denne
Stilling til sin Død. Han var som Zoolog en fin
Iagttager og har f. Eks. udg. A monograph of
the Limniades (1840—42). Bl. hans øvrige
Publikationer kan nævnes: On the German
Vernacular of Pennsylvania (Pennsylvania Dutch,
1872), Outlines of etymology (1877) og
Wordbuilding (1881). Han var en ivrig Forkæmper
for den eng. Ortografis Forbedring og vandt
1858 Trevelyan-Prisen for det bedste Arbejde
desangaaende; det udkom 1860 under Titlen:
Analytic orthography.
(J. C.). R. H. S.

Halden er det gl.
Navn paa
Fredrikshald. Navnet
er sandsynligvis
udledet af Stedets
naturlige Beskaffenhed.
Under Bjerget skød der
ud i Fjorden en svag
Skraaning uden nogen
særdeles Vegetation, en
saakaldet »Hal« eller
»Berghall« (oldnordisk
hallr, udover hældende
Fjeld), som afgav en
bekvem Byggeplads, og hvortil Adgang fra den
overfor liggende Ideslette var forholdsvis let
gennem det Skar, hvori senere den gl.
Hovedvej blev lagt.
(J. F. W. H.). M. H.

Fredrikshalds Bymærke.

Haldenwang [’hald_əvaŋ], Christian,
tysk Kobberstikker (1770—1831), Elev af Chr.
v. Mechel i Basel, blev 1796 Direktør for det
kalkografiske Selskab i Dessau og udførte for
dette 10 af sine bedste Blade, i Akvatintamanér.
1803 gik han til Karlsruhe som
Hofkobberstikker og udførte her med Gravstik og Radernaal
sine Hovedblade: 3 Prospekter af Heidelberg
efter Graimberg, den hjemvendende Hjord og de
4 Dagstider efter Cl. Lorrain, de 2 Vandfald
efter Ruisdael, de bedste af hans i Alm.
smukke, samt fl. Landskaber efter Elsheimer og N.
Poussin.
S. M.

Hale kaldes Hvirveldyrlegemets bageste Del,
bag Bughule og Bækkenparti. Skelettet dannes
af Halehvirvlerne, der kan bære rudimentære
Ribben, Bløddelene er kun de for
Bevægelsen af H. nødvendige Muskler og Sener med
tilhørende Blodkar og Nerver. Ellers er H.’s
Form og Bygning tillige med det ydre Udstyr
af Hud, Haar, Fjer og Skæl yderst forsk. —
Haleløse Hvirveldyr, som f. Eks.
Mennesket, Menneskeaberne, Frøerne, mangler kun
i det ydre H., i Skelettet findes altid
rudimentære Halehvirvler; i alle 5 Hvirveldyrklasser
findes Former, hvor H. er et ubetydeligt
Vedhæng. Brugen af H. er meget forsk.; naar vi
ser Okser jage Insekter bort med H. ell. ser
den brugt som Vaaben hos Leguaner (Cyclura)
med skarpe Haleskæl og hos Pilrokker, har vi
allerede her Eksempl. paa dens Anvendelse. Hos
Flagermus, Galeopiteken og Flagregekkoen
(Ptychozoon) hjælper den til at støtte
Flagrehuden, og som Balance- og
Styreapparat finder den Anvendelse hos Fugle,
baade under Gang og Flugt, og hos flagrende
og springende Dyr, som Dragen, Egern,
Springmus og Kænguru, for hvem den ogsaa er til
Støtte, naar Dyret sidder. Saaledes hjælper
den ogsaa forsk. klatrende Dyr, som visse
Egern (Anoma lurus), hvis H. har en Række
skarpe Skæl paa Undersiden, og Spætterne,
hvor H. bærer meget stive Halefjer. Marekatte
og Egernaber støtter deres Klatring ved at vikle
H. om Grenene; men en rigtig Snohale, der
kan holde fast med Spidsen alene, finder vi hos
Sapajuerne og i den lange, nøgne H. hos
Pungrotter, den lille Myresluger, Træpindsvinene o.
a. Træpattedyr, Kamæleoner og Kvælerslanger.
Den finest udviklede Snohale er dog
Brølabernes, under Spidsen nøgne Følehale, der
kan bruges som en femte Haand. Om Snohalen
minder den finneløse Gribehale hos visse,
mellem Tang levende Naalefisk, f. Eks.
Søhestene. Som Bevægelsesredskab paa
Landjorden virker den kraftige, trinde H. hos
mange Øgler, hvis Bug slæber paa Jorden, idet
Sidebugtningerne skubber Dyret frem. Endelig
mangler kun de færreste Vandhvirveldyr, som Sæler
og Havskildpadder, en Svømme-H., idet
Lemmerne hos disse er Svømmefødder, der alene
driver Dyret frem; hos adskillige, hvor den
bruges under Svømningen, er den sammentrykt,
ofte gjort højere ved en Haar- ell.
Hudbræmme, som hos Desman, Bæverrotte, Krokodil,
forskellige Øgler og Salamandre. Hos andre, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>