Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hálek, Vitězslav - haleløse Padder - Halemejse - Halemennesker - Halen, Don Juan - halende Part - Halenga - Halepadder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Begrænsning, hans Uselvstændighed over for fremmede
Forbilleder (Heine, Lenau, Byron, Shakespeare),
hans Mangel paa Selvkritik og Hang til
Sentimentalitet. I sine modnere Aar har han givet
udmærkede Folkelivsbilleder, paa Vers i
»Pohádky z naši vesnice« (»Eventyr fra vor
Landsby«, 1873) og paa Prosa i en Række
Fortællinger. Som Kritiker og Tidsskriftredaktør har
H. udøvet overordentlig stor Indflydelse paa
den samtidige Litt. Hans samlede Værker
udkom i 11 Bd 1878—87. Sidste Bd indeholder
Forf.’s Biografi.
H. C-e.
haleløse Padder, se Springpadder.
Halemejse, se Mejser.
Halemennesker. Hos Mennesket er
Hvirvelsøjlens Haleparti, der bestaar af 4 smaa
ufuldkomne Hvirvler, krummet fortil og
fuldstændig skjult under Sædespaltens Hud. I
sjældne Tilfælde kan det dog, uden at Antallet
af Hvirvler er forøget, være saaledes rettet ud,
at der fremkommer en mere ell. mindre
tydelig, men altid meget lille Udvækst, der i saa
Fald maa opfattes som en rudimentær, men
virkelig Hale. Noget hyppigere forekommer
der paa samme Sted en Svulst, der kan have
en ret betydelig Størrelse, og hvis Bygning kan
være forsk., men som ikke indeholder
Hvirvler. Andre H. gives der ikke, og alle
Fortællinger om hele Racer af H. beror paa
Misforstaaelser, som enten hidrører fra, at man i
visse primitive Sprog bruger det samme Ord
for »Hale« som for »Følge« (f. Eks. paa
Borneo), ell. fra, at enkelte lavtstaaende Folkeslag
benytter Dyrehaler som Pynt (f. Eks. Bongo,
Niam-Niam).
S. H.
Halen [’alæn], Don Juan, Greve, spansk
General af belg. Slægt, f. 16. Febr 1790 paa Øen
Leon, d. 8. Novbr 1864 i Cadiz. Som Søkadet
deltog han i Slaget ved Trafalgar, udnævntes
til Skibsofficer og ansattes 1809 som
Ordonnansofficer hos Josef Bonaparte. Da Napoleon’s
Magt i Spanien begyndte at vakle, var H. i
Paris, og for at komme til Spanien lod han sig
ansætte i Marskal Suchet’s Stab. Han traadte
nu i Forbindelse med Insurgenterne og
foranledigede ved sit Forræderi Overgivelsen af fl.
Pladser i Spaniernes Hænder. H. belønnedes af
disse med Kaptajnsgraden 1815, fængsledes kort
efter ved en Fejltagelse, men frigaves og
udnævntes til Oberstløjtnant. 1817 fængsledes han
paa ny, fordi han havde indladt sig i
Sammensværgelser, og underkastedes Tortur, men
undkom ved Hjælp af et falsk Pas til
Frankrig. 1818 ansattes han som Major ved et
Dragonregiment i Kaukasus og deltog i Felttoget
her, men vendte 1821 tilbage til Spanien i
Anledning af Revolutionen og kæmpede i den
konstitutionelle Hær. Efter Absolutismens
Genoprettelse rejste H. til Amerika og senere til
Bryssel, hvor han 1827 udgav sine
Livserindringer. 1830 overtog han Kommandoen over
de belg. Oprørere og forjog Hollænderne fra
Bryssel, blev Generalguvernør i Sydbrabant,
fremkaldte imidlertid hurtig Misfornøjelse,
afskedigedes som Divisionsgeneral og fængsledes,
men frigaves dog kort efter. Da det ikke
lykkedes ham at faa fornyet Ansættelse, vendte
han 1834 tilbage til Spanien. Her blev han
1836 Adjutant hos Cordoba, sattes 1837 i Spidsen
for en Gardebrigade, slog Karlisterne i
Navarra og blev 1840 Generalkaptajn i Katalonien.
Tro mod Espartero bekæmpede han 1842
Opstanden i Barcelona og flygtede med Espartero
1843 til England, hvor han opholdt sig, indtil
det 1850 tillodes ham at vende tilbage til
Spanien, hvor han det flg. Aar blev Præsident for
Overkrigsretten indtil 1856. Han har bl. a.
udgivet Les quatrc journées de Bruxelles (1831).
B. P. B.
halende Part (Søv.), den Ende af en
Taljeløber, af hvilken der hales, i Modsætning til
den anden Ende, der staar fast (Fasteparten).
H. E.
Halenga, Hallenga, Nomadestamme i
det nordøstlige Afrika, hører til
Bischarin-Afdelingen af Bedscha-Folkene, men taler nu alm.
Tigré ell. Arabisk. Deres Omraade ligger mellem
Floderne Gasch og Atbara.
C. A.
Halepadder (Caudata, Urodela ell.
Gradiéntia), en Orden af Padderne, der udmærker
sig ved et trindt langstrakt Legeme med en
veludviklet Hale, der bevares hele Livet
igennem.
Boulenger deler H. i 4 Fam., der
karakteriseres ved flg. Forhold:
I. Salamandridæ. Ingen Gæller hos den
Voksne. Overkæbeben til Stede. Tænder i begge
Kæber. Øjelaag udviklede.
II. Amphiumidæ. Ingen Gæller hos den
Voksne. Overkæbeben til Stede. Tænder i begge
Kæber. Øjelaag mangler.
III. Proteïdæ. Gæller beholdes hos den
Voksne. Overkæbeben mangler. Tænder i begge
Kæber. Øjelaag mangler.
IV. Sirenidæ. Gæller beholdes hos den Voksne.
Overkæbeben ikke til Stede. Underkæben og
Mellemkæben mangler Tænder. Øjelaag mangler.
De tre sidstnævnte Familier forenedes
tidligere til een Underorden, Ichthyoidea ell.
Fiskepadderne, medens Salamandrene betragtedes
som en anden Underorden: Øglepadderne.
H.’s Legemsform ligner Øglernes, ell. for
nogle Formers Vedk. visse Fiskes, især
Aalenes. Hovedet, der er noget bredere end den
næppe antydede Hals, er i Reglen noget
fladtrykt med afrundet Snude. Kroppen er næsten
lige tyk overalt. Halen, der er temmelig lang,
er undertiden trind, men hyppigst
sammentrykt. I Reglen forekommer der to Par korte,
langt fra hinanden siddende Lemmer, der
næsten er lige store. Paa Forlemmerne er der 3
til 4, paa Baglemmerne 2 til 5 korte Tæer, der
i Alm. ikke er forbundne ved nogen
Svømmehud. Hos Familien Sirenidæ mangler
Baglemmerne fuldstændig, og Forlemmerne er meget
svagt udviklede. Alle H. er som Larver
forsynede med Gællespalter og med en fra
Tungebensbuen udgaaende tyk Hudfold, der lægger
sig hen over disse. Ved den øverste Ende af
Gællebuerne findes der tre Par store ydre
Gæller. Disse bestaar hos Salamandrene af en
Stamme med to Rækker af Blade. Hos
Fiskepadderne er de i Alm. buskformige og i det
hele mere komplicerede. Hos Salamandrene
forekommer Gællerne og Gællespalterne kun
hos Larverne. Amphiumiderne mister ligeledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
