Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hale - hale (Søv.) - Hale, Edward Everett - Hale, George Ellery - Hale, Horatio - Haleb - Haleben - Halehvirvel - Haleikte - Halejer - Hálek, Vitězslav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det netop de til Vandliv bedst udstyrede,
leverer H. hele Drivkraften. Den er da særdeles
kraftig, danner en Fortsættelse af Kroppen i
dens hele Tykkelse og bærer altid Finner, der
forstørrer Virkefladen mod Vandet betydelig.
Ogsaa her er H. snart fladtrykt, som hos
Hvaler og Søkøer, snart sammentrykt, som hos
Paddelarver og Fisk. Ogsaa i andre
Dyreklasser benævnes undertiden den bageste Del af
Dyret H., navnlig naar denne Del er tyndere
end den øvrige Krop, saaledes f. Eks. den
bageste Del af Bagkroppen hos Skorpioner ell.
hele Bagkroppen hos forsk. Krebsdyr,
Vedhænget hos Haleikter o. s. v.
(M. Ml.). R. Hg.
hale (Søv.), at trække i et Tov. Der kan
hales Haand over Haand ell. med
lange Hal, og for at Mandskabet skal h. paa
een Gang, h. med hinanden, anvendes
ofte Opsang ell. Baadsmandspibe til at angive
Takten. En Tovende ell. Taljeløber, der er
slæk, hales stiv, tot ell. an og et Skøde,
en Talje ell. anden Genstand, af hvilken der
h. saa meget som muligt, h. for, klos for,
dør, (om et Skøde) flakt. H. paa
Aarerne er at lægge Kræfterne i ved Roning af et
Fartøj og Kommandoen Hal ud gives til en
Robaads Besætning, naar denne en kortere Tid
skal anspænde sig til det yderste for at give
Baaden hurtig Fart. Formindskes Afstanden
mellem to Skibe, der sejler efter hinanden,
siges det hurtigere at h. ind paa det
langsommere. Hvis Vinden langsomt skifter
Retning, siges den at h. sig nordligere,
sydligere, forligere o. s. v.
H. E.
Hale [hei£], Edward Everett, amer.
Forf. (1822—1909), studerede Teologi ved
Harvard og blev senere unitarisk Præst i Boston.
Han har skrevet dels en Række Romaner, dels
en Række hist. og religiøse Værker, og endelig
har han udg. ell. været Medarbejder ved fl.
Tidsskrifter, saaledes Christian Examiner og
Sunday School Gazette. 1869 grundede han
Maanedsskriftet Old and New, der skulde
arbejde for sociale Reformer. Af Romanerne kan
nævnes: The Man without a Country (1879),
der prædikede Troskab mod Unionen og blev
meget berømt. Af hans øvrige Værker nævnes:
Sketches of Christian History (1850); Letters
on Irish Emigration (1852); Puritan Politics
(1869); Ingham Papers (1870); The Life of
Washington (1887). En samlet Udg. af hans
Værker udkom 1901.
(T. L.). I. O.
Hale [hei£], George Ellery, amer.
Astrofysiker, f. 29. Juni 1868 i Chicago, studerede
ved Harvard og Berlins Univ., var 1890—96
Direktør for Kenwood astrophysical Observatory
i Chicago og 1892—1905 tillige Prof. i Astrofysik
ved Univ. i Chicago. Fra 1895 var H. Direktør
for Yerkes-Observatoriet, og er siden 1905
Direktør for det af Carnegie-Instituttet i
Washington oprettede Solar Observatory paa Mount
Wilson i Sydkalifornien med tilhørende
Laboratorium i Pasadena, som ved hans Energi nu
er det rigest udstyrede Observatorium. H. er
en af Nutidens betydeligste Astrofysikere og
har med sit mek. Talent i høj Grad forbedret
den astrofysikalske Observationsmetode.
Saaledes har han konstrueret en Spektroheliograf
til at fotografere Solen monokromatisk,
hvorved man langt mere indgaaende end tidligere
har kunnet studere Protuberanserne og de
forskellige Processer paa Solens Overflade. Hans
talrige og vidtrækkende Arbejder er
publicerede dels i det af ham 1895 startede The
astrophysical Journal, som han har redigeret dels
alene, dels sammen med Keeler og Frost, og
som han har hævet til at blive Centralorganet
for al astrofysikalsk Virksomhed (1892—94
redigerede han den astrofysikalske Afdeling af
Tidsskr. Astronomy and Astrophysics), dels i
Bulletins of the Yerkes Observatory og dels i
Contributions from the Solar Observatory, Mount
Wilson, foruden i Publications of the Yerkes
Observatory, II. Bl. disse skal specielt
fremhæves hans Studier over Solpletter, Solar
vortices, og Solens Magnetisme. Af hans øvrige
Publikationer nævnes: The study of stellar
evolution (1908). 1894 fik H. Janssen’s Medaille fra
Videnskabsselskabet i Paris, 1902 Rumford og
1903 Draper Medaillen og 1904 det eng.
astronomiske Selskabs Guldmedaille for sine
banebrydende astrofysikalske Arbejder.
J. Fr. S.
Hale [hei£], Horatio, amer. Sprogforsker,
f. 3. Maj 1817 i Newport, d. Jan. 1897; 1837
afsluttede han sine jur. Studier ved
Harvard-Univ. Som Filolog og Etnolog ledsagede han
Wilkes paa den store, af den nordamerikanske
Regering udrustede Opdagelsesekspedition. De
paa Rejsen indsamlede Iagttagelser i filologisk
og etnografisk Retning nedlagde han ved sin
Hjemkomst i 7. Bd af det monumentale Værk,
i hvilket der redegjordes for Ekspeditionens
Resultater. Dette H.’s første større Arbejde
betegner et overordentlig Fremskridt i
Kundskaben om de australske og polynesiske Sprog.
Efter et flg. Aar at have besøgt Europa slog han
sig 1856 ned som Advokat i Clinton, stadig
fortsættende sine sproglige Studier, der mere
og mere har samlet sig om de amer. Sprog. Af
hans senere Værker nævnes: The Iroquois Book
of Rites (1883), Indian Migrations as evidenced
by Language (1883), Report on the Blackfoot
Tribe (1885), Origin of Languages and Antiquity
of Speaking Man (1886), Development of
Language (1888).
(C. Fr.). O. Jsp.
Haleb, se Aleppo.
Haleben, se Hvirvel.
Halehvirvel, se Hvirvel.
Haleikte, se Ikter.
Halejer [’ha.læjər], rettere Haaløyger,
Beboerne af Haalogaland i det nordlige Norge.
Hálek [’ha.læk], Vitězslav, tschk. Digter
(1835—74), fik sin Skole- og
Universitetsuddannelse i Prag og helligede sig tidligt til Litt.
Med sine lyriske og lyrisk-episke Digtninge:
»Alfred« (1858), »Večerni pisně« (Aftensange,
1858), »Goar« (1864), »Černý prapor« (»Den
sorte Fane«, 1867), »Děvče z Tater« (»Pigen
fra Tatra«, 1871), »V přirodě« (»I Naturen«,
1872—74) o. fl., og sine Dramaer: »Carevič
Aleksej« (»Kongesønnen Aleksej«), »Záviš z
Falkenštejna«, »Král Vukašin« (»Kong
Vukašin«) o. a. vandt H. hurtigt et Navn og
regnedes af sine Samtidige for den ypperste bl. de
yngre tschk. Digtere. Først en senere Tids
1 Kritik har peget paa hans Talents
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
