Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hall-Effekt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
magnetiske Felts Variation med Tiden,
men derimod af Magnetfeltet selv. Virkningen
er stærkest, naar Pladen er af Vismut. Er
Slrømretningen af I den paa Fig. viste, og er
den betragtede Pol en Nordpol, saaledes at
altsaa Kraftlinierne gaar vinkelret ud fra
Papirets Plan, vil ved en saadan Plade
Strømmen i Galvanometerkredsen gaa i Retningen
BGD. Lader man enten Feltet ell. Strømmen
gaa i modsat Retning, skifter ogsaa den
elektromotoriske Kraft Retning; forandrer man
baade Felt- og Strømretning, bliver den
derimod uforandret. Den i Ledningsstykket BD
fremkaldte elektromotoriske Kraft er pr cm
lig RjH, hvor H er Magnetfeltets Styrke, j
Strømtætheden i Pladen, ɔ: Strømmen I
divideret med Pladens Tværsnitsareal vinkelret
paa Strømretningen, og R er en Konstant, den
Hall’ske Konstant. Maales H i absolutte
magnetiske Enheder, Strøm og elektromotorisk
Kraft i absolutte elektromagnetiske Enheder,
bliver R for Vismut 7. Er ved Forsøget
Feltstyrken f. Eks. 1000 Gauss, Vismutpladens
Tykkelse 1/20 cm, dens Bredde 2 cm og Strømmen
10 Ampère lig 1 absolut Enhed, beregnes heraf
den samlede elektromotoriske Kraft paa hele
Strækningen fra D til B til 1,4 · 105 absolutte
Enheder lig 1,4 Millivolt, en Størrelse, der let
kan paavises ved et Galvanometer. Retningen
af den Hall’ske elektromotoriske Kraft i
Vismut har man vedtaget at betegne som negativ.
Denne Retning har Effekten ogsaa i de fleste
andre Metaller, blot er R gennemgaaende 104
Gange mindre end i Vismut, hvorfor man til
Maaling af Effekten maa anvende stærke
Magnetfelter og meget tynde Plader, i hvilke man
kan opnaa stor Strømtæthed. I enkelte
Metaller, f. Eks. Antimon og Jern, har den
elektromotoriske Kraft dog positiv Retning; i
sidstnævnte Metal, i hvilket R er c. 1/100, er den
ikke proportional med Feltstyrken, men med
Magnetiseringsintensiteten.
Efter Elektronteorien forklares H.-E. ved, at
den elektriske Strøm I bestaar i en Strøm af
negative Elektroner i modsat Retning, altsaa
fra C til A. Disse Elektroner vil paavirkes af
det magnetiske Felt paa samme Maade som
Strømelementer og vil derved afbøjes ned mod
D, saaledes at de drives gennem
Galvanometerkredsen i Retningen D G B, hvad der er
ækvivalent med en elektrisk Strøm i modsat
Retning. Den negative Retning af H.-E. finder
altsaa sin Forklaring i, at Elektronerne er
negativt ladede. Den positive Retning, som Effekten
har i nogle enkelte Metaller, skyldes dog
sikkert ikke, at Elektronerne i disse er positive,
da alle Erfaringer andet Steds fra taler imod
saadanne Elektroners Eksistens. Forklaringen
maa rimeligvis søges i Paavisningen fra de
elektriske og magnetiske Atomfelter, som
Elektronerne bevæger sig i. Da vi foreløbig kun kender
meget lidt til disse Felter, kan Metallernes
Elektronteori kun i grove Træk forklare H.-E.
saavel som de dermed beslægtede Fænomener.
Foruden den Hall’ske elektromotoriske Kraft
mellem B og D frembringer Magnetfeltet ogsaa
en Temperatdrforskel mellem disse Punkter,
den saakaldte v. Ettinghausen-Effekt.
Ved en Vismutplade bliver D varmere end B;
denner Retning af Effekten betegnes som
positiv. Temperaturforskellen pr cm i Retningen
BD kan sættes lig PIH, hvor I og H har
samme Bet. som ovf. og P er en Konstant, der
for Vismut har Værdien 3,5 · 10-6. Med samme
Forsøgsbetingelser som ovf. beregnes heraf en
Temperaturforskel mellem B og D paa 0,07°
C. Den kan paavises ved at lade et
Termoelements to Loddesteder isoleret berøre Stederne
B og D. For Antimon
er P lig 2 · 10-6, men for
de fleste andre Metaller
er Effekten saa lille, at
den vanskelig lader sig
maale nøjagtigt.
H.-E. og v.
Ettinghausen-Effekt udgør de
galvanomagnetiske Tværeffekter. De tilsvarende
termomagnetiske
Tværeffekter faar man frem,
hvis man erstatter den
elektriske Strøm I med
en Varmestrøm.
Varmestrømmen frembringer
man f. Eks. ved til
Siderne A og C at have loddet
to Rør, gennem hvilke der sendes henholdsvis
Damp og Isvand. Virkningerne er ogsaa her
stærkest ved en Vismutplade. De bestaar dels
i en elektromotorisk Kraft — Nernst-Effekten
— i Retningen DB, hvorved altsaa B faar
større Spænding end D, dels i en
Temperaturforskel — Leduc-Effekten —, hvorved Temp. i
B bliver større end i D. Nernst-Effektens
elektromotoriske Kraft pr cm kan udtrykkes ved
Q H Tc—Ta/a, Leduc-Effektens Temperaturfald
pr cm ved S H Tc—Ta/a, hvor Tc og Ta er
Temp. af Siderne C og A og a deres indbyrdes
Afstand, Tc—Ta/a altsaa Temperaturfaldet pr cm
i Retningen AC, H er Feltstyrken i Gauss, og
Q og S er Konstanter, der for Vismut er henh.
0,18 og 5 · 10-6. Er Vismutpladen 2 cm i
Kvadrat, Tc—Ta = 100° og H som ovf. 1000 Gauss,
beregnes heraf Spændings- og
Temperaturforskellen mellem B og D til henh. 0,18 Millivolt
og 0,5° C. I de fleste andre Metaller er
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
