Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 695 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hall-Effekt - Hallein - Hallel - Halleluja - Hallén, Johan Andreas - Hallenberg, Jonas - Hallendorf, Carl Jakob Herman - Halle- og Hunneberg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Virkningen langt svagere. Retningerne af
Nernst-Effekten og Leduc-Effekten i Vismut betegnes som
negative. H.-E. og Leduc-Effekten har altid ens
Fortegn, saaledes at Metaller med positiv
H.-E. ogsaa har positiv Leduc-Effekt. Fortegnene
for v. Ettinghausen-Effekten og Nernst-Effekten
er derimod altid modsatte.

Foruden disse 4 Tværeffekter optræder der
ogsaa forsk. Længdeeffekter. Den vigtigste af
disse og den eneste, der ogsaa kan paavises
i andre Metaller end Vismut, er en Forandring
i den elektriske Ledningsmodstand. Den kan
føres filbage til en mod Strømmen I rettet
mod-elektromotorisk Kraft. Man kan af det
foregaaende indse, at en saadan maa opstaa;
p. Gr. a. v. Ettinghausen-Effekten bliver
nemlig D varmere end B, men denne
Temperaturforskel vil atter give Anledning til en
Nernst-Effekt, der er modsat rettet Hovedstrømmen.
Ved Anvendelse af de Ovenstaaende Formler
findes, at denne pr cm bliver jH² PQ. Den
relative Modstandsforøgelse Δr/r af Modstanden r
findes lig PQH²/ρ, hvor ρ er Ledningsmaterialets
Modstandsfylde i absolutte elektromagnetiske
Enheder; den er altsaa proportional med H²
og kan i Vismut ved store Feltstyrker naa en
meget betydelig Størrelse; f. Eks. er ved H
= 37500 Gauss Modstanden 4 Gange saa stor
som den normale. Man benytter sig heraf til at
bestemme Magnetfelters Styrke, idet man
maaler Modstanden af en Vismutspiral, der bringes
ind i Feltet. Virkningen er stærkt afhængig af
Temp.; ved flydende Lufts Temp., c. ÷ 180°,
er saaledes Modstanden i det ovenn. Felt 230
Gange saa stor som Modstanden uden Felt. I
de alm. Metaller er Modstandsændringen yderst
ringe.

I Sammenhæng med Vismuts udprægede
galvano- og termomagnetiske Egenskaber staar
ogsaa den ejendommelige
Vekselstrøms-Jævnstrøms-Effekt, man finder hos
det. Den bestaar i, at Vismut i et Magnetfelt
viser forsk. Modstand for Vekselstrøm og
Jævnstrøm. Uden Magnetfelt ell. i meget svage
Magnetfelter er Vekselstrømsmodstanden (c. 0,2 %)
mindre end Jævnstrømsmodstanden, i stærke
Magnetfelter er den derimod (indtil c. 7 %)
større end denne.
E. S. J.

Hallein [ha’la^in], By i det østerr.
Hertugdømme Salzburg, ligger 450 m o. H., paa begge
Bredder af Salzach, ved Foden af det saltrige
Dürnberg, ved den bayerske Grænse og
Jernbanelinien Salzburg—Wörgl og har 8000 Indb.,
Savværker, Papirmassefabrikation, et Saltbad
og bekendte Saltsyderier, til hvilke Saltet ledes
i store Rør fra Dürnberg. I Nærheden ligger
Oberalm med Marmorbrud. H. er allerede
anlagt i 10. Aarh.
G. Ht.

Hallel, et hebr. Lovprisningsudraab,
betegner i den rabbinske Litteratur Salmerne
113—18, der blev sungne ved Gudstjenesten paa
visse Festdage og i Hjemmet Paaskeaften i
Forbindelse med Velsignelser (Mat. 26,30).
J. P.

Halleluja (hebr.: »priser Jah«, d. e. Jahve),
et Udraab, der forekommer i Salmerne og
indgik som Led i Templets Ritus, hvorfra det er
gaaet over i den kristne Kirke.
J. P.

Hallén [ha’le.n], Johan Andreas, sv.
Komponist, f. 22. Decbr 1846 i Göteborg. I 20
Aars Alderen drog han udenlands for at
uddanne sig, studerede ved Konservatoriet i
Leipzig 1866—68, senere i München og i Dresden
under Julius Rietz. Efter sin Hjemkomst
forestod han 1872—78 den af ham stiftede
Musikforening i Göteborg; derefter tog han Ophold
i Berlin, hvor han bl. a. komponerede Operaen
»Harald Viking« (opført i Sthlm og Leipzig).
Efter paa ny at være vendt hjem ledede han
1884—95 det filharmoniske Selskab i Sthlm, og
1892—97 beklædte han Stillingen som
Hofkapelmester ved den kgl. Opera, 1902—07 Dirigent
for det af ham stiftede »Sydsvenska filharm.
sällskapet« med Hovedsæde i Malmö. Baade
som Dirigent, Komponist og Musikskribent har
H. taget levende Del i sit Fædrelands
Musikliv. Hans tidligere Værker er influerede af
Wagner men senere er de blevne mere og
mere national svenske. De omfatter alle Arter,
særlig Værker for Orkester ell. for Kor.
Korværker: »Vom Pagen und der Königstochter«,
»Traumkönig und sein Lieb«, »Die Büsserinn«,
»Das Aehrenfeld«, »Vineta«, »Styrbjörn Starke«,
»Trollslottet«, »Julenat«, »Svenske Folkeviser og
Danse« etc. Af Orkesterværkerne mærkes de
symfoniske Digtninge »Frithiof och Ingeborg«,
»Sten Sture«, »En sommarsaga«, »Skognymfen«,
»I höst«, »Svensk Rhapsodi«, Suiterne
»Valdemars saga«, »Gustaf Vasas saga« etc.
Operaerne »Hexfällan« (1896, omarbejdet
»Valborgsmässa«) og »Valdemarsskatten« (1899). Har
tillige virket som Musikkritiker og udgivet
»Musikaliska kåserier« (1894).
A. H.

Hallenberg [’hal_ənbærj], Jonas, sv. Historiker
(1748—1834). H. blev 1776 Docent i Historie i
Upsala og 1781 ansat i Rigsarkivet og det kgl.
Bibliotek i Sthlm. Efter 1782 at have begyndt
Udgivelsen af »Nya allmänna historien från 16.
seculi början« blev han Rigshistoriograf. Han
udgav 1784 »Samlingar till Konung Gustaf II
Adolph’s historia« og 1790—96 det fremragende
Arbejde »Svea Rikes Historia under Konung
Gustaf Adolph den stores regering«, der
strækker sig til 1626. H. blev 1803 Rigsantikvar og
1818 adlet.
A. S.

Hallendorf, Carl Jakob Herman, sv.
Historiker og Politiker, f. 5. Novbr 1869, tog
1897 Doktorgraden i Upsala, hvor han siden
indtil 1904 var Docent i Historie. 1904 blev han
Lektor i sv. Historie og Geografi ved en Skole
i Sthlm. 1908 fik han »professorsnamn, heder
och värdighet«. 1909 blev han Rektor for den
nyoprettede »Sthlm’s handelshögskola«. 1914
valgtes han af Højre ind i Andet Kammer. Af
hans Forfatterskab maa nævnes »Studier i den
aldre Karl XII historiografin«, I—II
(1899—1901), »Vårt folks historia« (1905), »Sveriges
omdaning under 1600talet« (1905), »Karl X
Gustav på Själland 1656« (1908). Desuden er
H. en flittig Forf. i Tidsskrifter og Aviser,
særlig i »Svenska Dagbladet«.
A. M. D.

Halle- og Hunneberg [-bærj], Bjerge i
Sverige, ved Venern’s sydligste Ende.
Halleberg ligger nordligst og strækker sig frem lige
til Venern. H. o. H. er isolerede Bjerge, som
hæver sig paa Vestgöta-Sletten, og tilhører den
sibiriske Formation. De er adskilte ved en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>