Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hallingdal - Hallingskarvet - Hallinskiði - Halliwell Philips, James Orchard - Hallkel Agmundssøn Krøkedans - Hallkel Huk paa Blindheim - Hallkel Jonssøn paa Blindheim
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ned mod Elven, kun levnende dyrkbar Mark,
hvor Fjeldbækken har skaaret sig ned. Vestligst
hæver her N. f. Dalen Hallingskarvet sin
mægtige Mur (1960 m). Længere S. gaar
Fjeldmarkerne over i et stærkt kuperet Terrain,
begrænset mod S. af Graagalten, Rensøfjeld og
Saabølfjeld i Nes, hvis Dale og Koller er bevoksede
med Løvskov og Naaleskov. Allersydligst
afsluttes Fjeldene i H. med det kendte Norefjeld,
over hvis Top, Høgevarde, Grænsen gaar. Paa
Fjeldet ligger en Mængde Sætre, og Beiterne
er særdeles gode; ligeledes er de mange Vande
kendte for deres Fiskerigdom. Dyrkbar Mark
findes, som ovf. nævnt, kun i de større
Dalfører, og egl. Naaleskov til mere end Husbrug
gaar ikke længere end til Gol. Hovedvej til
Bergen følger Hoveddalen til Gol, gaar her over
Elven og langs Hemsdalen til Lærdal; Sidevej
tager af fra Gol til Aal og Hol og fortsætter
som Ridevej over til Aurland i Sogn.
Bergensbanen gaar nu gennem hele Dalen. Ogsaa
gennem Ustedalen fører Vej med Overgang til
Hardanger, ligesom der paa fl. St. er let
Forbindelse baade med Valdres og Numedal. H.
har, indtil Bergensbanen kom, ligget
forholdsvis bortgemt og har derved bevaret meget af
gl. Skikke og Bondekultur. Man har opbevaret
mange prægtige Bygværker saasom Gol
Stavkirke (nu flyttet til Folkemus. Bygdø),
Tingstuen og Gretestuen i Aal, Torpe Stavkirke m.
fl. Et Folkemuseum for H. findes i Nesbyen.
I Oldtiden synes H. ligesom Valdres ikke at
have været regnet at høre med til noget egl.
Fylke; den laa Ø. f. Hørdafylke og N. f.
Hadafylke uden egl. at høre til nogen af disse.
Dalen hørte til Gulatings Lagdømme og i
gejstlig Henseende under Stavanger Bispestol.
Under Middelalderen gik Dalen over til en egen
Syssel og gik derpaa over til et eget Len, der dog
senere gik ind under Akershus Len. Ved
Oprettelsen af Buskerud Amt i 17. Aarh. blev H.
lagt under dette. Forbindelsen med Stavanger
Bispestol blev dog først hævet 1631; nu hører
det til Kria Stift. (Om Enkeltheder, se i øvrigt
Helhedsbeskrivelserne). (Litt.: J. Vibe,
»Norges Land og Folk. Buskerud Amt« [Kria
1895]).
(J. F. W. H.). M. H.
Hallingskarvet hæver længst i V. i
Hallingdal sine lodrette Sider indtil 1000 m over den
underliggende Fjeldmark. Ligger omtr. midt
imellem Strandefjord og Ustevand; det har en
Længde fra V. mod Ø. af 34 km, medens
Bredden kun lidet overstiger 5 km. Mod S. og Ø.
samt til Dels ogsaa mod N. stuper Fjeldet
næsten lodret ned, mod V. gaar det over i
Vargebræen i Aurland. Overfladen er forholdsvis
lidet kuperet, bedækket med evig Sne; men paa
den naar enkelte Toppe henimod 2000 m o. H.,
saaledes Præstholtskarvet (1935 m),
Follaskarvet (1960 m) og
Kirkedørnuten (1961 m). Paa to Steder er H.
gennemskaaret af dybe, tværs over gaaende Skar,
Follaskaret og Kirkedøren, gennem
hvilken Stavanger Biskop før i Tiden tog Vejen
til Visitats over i Hol Kirke. Paa mange andre
Steder har Bækkene gravet større og mindre
Render i den mægtige Fjeldvæg uden dog at
kunne forstyrre det mægtige Indtryk, som
denne Fjeldkolos gør paa den Rejsende. H. regnes
med Rette for et af Norges stolteste
Fjelde.
(J. F. W. H.). M. H.
Hallinskiði [’ha-], i nord. Mytologi et af
Hejmdals Tilnavne.
Halliwell Philips [’hä£iwə£-’fi£ips], James
Orchard, eng. Litteraturhistoriker
(1820—89). Han studerede i Cambridge, især
Litteraturhistorie, og gjorde sig først rigtig bekendt
ved Dictionary of Archaic and Provincial Words
(2 Bd 1847; senere udkommet i talrige ny Opl.).
Af hans øvrige Værker, der for en stor Del
samler sig om Shakespeare og har gjort ham
til en af vor Tids mest fremragende
Shakespeare-Forskere, kan nævnes Shakespeariana
(1841), Life of Shakespeare (1848) (senere
under Titlen Outlines of the Life of Shakespeare
[7. Opl. 1887]); 1852—65 besørgede han en
ypperlig Udg. af Shakespeare’s Værker i 16
Bd med Kommentar og gode Illustrationer;
endvidere Stratford-upon-Avon in the Time of
the Shakespeares (1864), Stratford Records and
Shakespeare Autotypes (1885).
(T. L.). I. O.
Hallkel Agmundssøn Krøkedans, norsk
Lendermand paa Kong Erik Magnussøn’s Tid
(1280—99), var Søn af Agmund Krøkedans, der
havde Syssel i Orkedalen og paa Østlandet og
døde som Lendermand kort efter 1264. H. blev
Baron før 1280, var under Kong Erik’s
Mindreaarighed Medlem af Formynderregeringen og
optraadte med megen Kraft mod Gejstlighedens
Anmasselser. P. Gr. a. sin Modstand mod
dennes Krav paa Skattefrihed og Uafhængighed af
verdslige Domstole blev han af Ærkebiskop
Jon lyst i Kirkens Band. Skønt Striden mellem
ham og Kirkens Overhoved vedvarede, blev
han dog siddende i Kongens Raad og foretog i
dennes Ærinde forsk. Rejser, saaledes 1283 til
Kejser Rudolf af Habsburg for at faa bilagt en
med Hansestæderne opstaaet Tvist og 1284 til
Haalogaland. 1286 var han Hertug Haakon’s
Høvedsmand paa Borgen ved Oslo. Da den
mægtige Jarl, Alv Erlingssøn, det flg. Aar
gjorde Opstand og hjemsøgte Byen med Brand og
Manddrab, tog han H. A. K. til Fange og
førte ham til sin Borg Isegran ved Glommens
Munding, hvor han blev dræbt.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Hallkel Huk paa Blindheim, norsk
Lendermand i 12. Aarh., var Søn af Jon
Smjörbalte og nævnes som Lendermand paa
Søndmøre ved Aar 1128, da han paa en Rejse til
Orknøerne og Suderøerne lærte Gilkrist —
Norges senere Konge Harald Gille — at kende.
Han arbejdede derefter med Held for at faa
denne erkendt som Kong Magnus Barfod’s Søn
og banede ham herigennem Vejen til Tronen.
Han blev gift med Sigrid, Datter af Aasulv
Skulessøn paa Rein, og havde med hende
Sønnerne Simon Skaalp og Jon Hallkelssøn, der
begge blev Lendermænd og gifte med Døtre af
Harald Gille. Efter denne Konges Død tog
Sønnerne Kong Inge’s Parti, medens H. H. først
efter Kong Eystein Haraldssøn’s Fald (1157)
sluttede sig til dette. Han synes under Tvisten
mellem Brødrene for øvrigt at have baaret
Kappen paa begge Skuldre. Han maa være
død omkr. 1160.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Hallkel Jonssøn paa Blindheim,
ovennævntes Sønnesøn og Søn af Lendermanden
Jon Hallkelssøn og Kong Harald Gille’s Datter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
