Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 703 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hallstattperioden (figurer) - Hallström, Ivar (fortsat) - Hallström, Per - Hallucination

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

klædte han kun den som Bibliotekar hos Oskar
II og som Kancellist ved kgl. Maj. Orden. Som
Musiker begyndte han sin Løbebane som Lærer
i Klaverspil og yndet Sangkomponist; 1861 blev
han Medlem af kgl. musikalske Akademien og
1881 Instruktør for Operaen. Med det sv.
Kongehus stod H. altid i nær Berøring, først som
Uppsala-Student med den komponerende Prins
Gustaf, senere med Kong Oskar. Hans lette
Opfindsomhed, Melodirigdom og udviklede
Formevne gjorde ham til en yndet
Operakomponist, hvis Værker har oplevet talrige
Opførelser, ogsaa uden for Landets Grænser. Med sine
nordiske, spec. sv. Tilknytningspunkter til den
i øvrigt kosmopolitiske, nærmest fr. Stil, han
anvender, er saadanne Operaer som »Hertig
Magnus och sjöjungfrun« (1867) samt »Den
Bergtagna« (1874, hans Hovedværk, opført
tillige i Kbhvn, Hamburg og München) at betegne
som de første egl. sv. Nationaloperaer. Andre
Operaer af H. er »Granada’s dotter«,
»Vikingarne«, »Neaga«, »Per Svinaherde« (ett
sagospel), Operetterne »Den förtrollade katten«,
»Mjölnarvargen«, »Jaguarita«, fl. Balletter (til
Dels sammen med Nordqvist) etc. Til Tekster
af daværende Prins Oskar har H. komponeret
Korstykkerne »Blommornas undran« og »Herr
Hjalmar och skön Ingrid«.
A. H.

Lerkar fra Hallstattperioden.

Bøjlenaale fra Hallstattperioden.

Sværd fra Hallstattperioden.

Hallström, Per, sv. Digter, f. i Sthlm 29.
Septbr 1866. Han gennemgik den tekn. Højskole
i sin Fødeby og drog 1888 til Amerika. Efter
sin Hjemkomst et Par Aar senere optraadte
han som Digter med en Samling »Lyrik och
fantasier«. Skønt denne Samling endnu
indeholdt adskilligt af Firsernes Samfundsstormeri,
var der ogsaa Digte, der pegede i en anden
Retning, og H. indtog snart sin Plads i den
Kreds af Forfattere, der dannede den ny
romantiske Skole i Halvfemserne. Han har
skrevet saavel Digte som Dramaer og prosaiske
Fortællinger, og det er især disse sidste, der
har gjort ham yndet som en af den sv.
Litteraturs ypperste Forfattere. Han udmærker sig
ved en original, varm sympatisk Opfattelse af
Menneskelivet, en betydelig Sans for den fineste
sjælelige Analyse og et gennemkultiveret Sprog.
I 1908 blev H. Medlem af Sv. Akademien. Bl.
hans Værker kan nævnes »Vilsna fåglar« (1894),
»Purpur« (1895), »Briljantsmycket« (1896),
»Thanatos« (1900), »En veneziansk komedi« (1901),
»Döda fallet« (1902), »Gustaf Sparfvert’s roman«
(1903), »Skogslandet« (1904), »De fyra
elementen« (1906), »En skälmroman« (1906); en egen
Plads indtager det vittig-kaade Drama
»Erotikon«. Næsten alle hans Bøger er udkomne i
mange Oplag, og adskillige af dem foreligger
i dansk Oversættelse ved Jul. Clausen. (Litt.:
O. Levertin, »Sv. Litteratur« I [1908]; R.
G-son Berg, »Svenska skalder från
nittiotalet« [1906]. En selvbiografisk Skizze: »En
sparf i tranedans« findes i »Når vi började«
[1902]).
I. F.-H.

Hallucination, en Sanseiagttagelse, til
hvilken der ikke svarer nogen Paavirkning paa et
Sanseorgan. Da H. i det mindste i første
Moment fuldstændig har Præg af at være en
Sansning uden dog i Virkeligheden at være det,
fordi den ydre Aarsag mangler, hildes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>