Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hallucination
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det derved i en urigtig Opfattelse af
Omgivelserne, idet han med Nødvendighed bringes til
et antage Nærværelsen af noget, som faktisk
ikke er til Stede. H. forekommer paa alle
Sanser; de hyppigste er vel nok Syns-, Hørelses-
og Berøringshallucinationer, men Smags- og
Lugthallucinationer spiller dog en væsentlig
Rolle i forsk. Sindssygdomme. Ved de
sidstnævnte har man vel sjældent fuld Sikkerhed
for, at der ikke har været en om end minimal
ydre Paavirkning, som har foranlediget
Tilstanden, men det samme gælder til en vis Grad
ogsaa om de tre førstnævnte Grupper, og fl.
Forskere i den nyere Tid har derfor hævdet, at
rene H. overhovedet ikke forekommer. Efter
denne Opfattelse er der altid et Moment af
virkelig Sansning, som foranlediger Fænomenet.
Herved udviskes Grænserne mellem H. og
Illusionen (s. d.), og selv om den nævnte Opfattelse
maa anses for urigtig, vil man ved nærmere
Behandling af H. vanskelig kunne undgaa at
tage Hensyn til Illusionerne, ligesom det i det
enkelte konkrete Tilfælde ofte vil være umuligt
at afgøre, hvilket af de to Fænomener der
foreligger.
H. kan, om end sjælden og sporadisk, opstaa
hos et fuldstændig sundt og normalt Individ;
en hyppig Optræden af H. maa altid anses
som Tegn paa Sygdom. For Kendskabet til de
Betingelser, hvorunder H. optræder, og for
Forstaaelsen af dens Natur, har dens
Forekomst hos normale Mennesker været af største
Bet., fordi disse lettere og sikrere end Syge kan
gøre Rede for deres Tilstand og de ledsagende
Omstændigheder. Skønt disse Undersøgelser
først siden 1880 er gennemførte i større
Udstrækning, har de dog bidraget ikke lidet til at
kaste Lys over H. som Sygdomsfænomen
betragtet. Thi den Sindssyge følger de samme
psykiske Love, som gælder for det normale
Bevidsthedsliv, selv om enkelte sjælelige Virksomheder
er abnormt forhøjede ell. nedsatte; derfor bliver
det berettiget at overføre de Love, der er
fundne for et spec. Fænomen som H. under
normale Forhold, til de sygelige Tilstande. Det
viser sig da ogsaa, at de alm. Betingelser for
Fænomenets Opstaaen er fælles for de normale
og patologiske H. Dispositionen til H. fremmes
især ved Sindsbevægelser, hvis særlige Karakter
ofte har afgørende Indflydelse paa Arten og
Indholdet af de optrædende H. I samme Retning
virker ogsaa en stærk Anspændelse af
Opmærksomheden og Slappelse ell. Udmattelse.
Tilsyneladende strider de sidstnævnte Betingelser mod
hinanden, da Slappelsestilstande ingenlunde er
gunstige for Opmærksomhedsanspændelse; en
nærmere Udredning af dette Forhold skal
forsøges i det flg. En lgn. Modsætning gør sig
imidlertid ogsaa gældende m. H. t.
Sansepaavirkninger, idet disse snart fremmer, snart
hemmer H.; dog synes stærke Paavirkninger
altid at svække ell. ophæve H. Endelig findes
som særlig Aarsag til patologiske H. i enkelte
Tilfælde sygelige Pirringer i visse nervøse
Organer; iflg. Sagens Natur kan disse ikke
forekomme hos sunde Mennesker.
Der gives to forsk. Arter af H.: suggererede
og spontane. Begge Grupper lader sig let
paavise hos normale Individer; hos Syge vil det
derimod ofte være vanskeligt at faa afgjort, til
hvilken Art det enkelte konkrete Tilfælde skal
regnes. Den suggererede H. skyldes, ligesom
enhver anden Suggestion, en ensidig
Koncentration af Opmærksomheden paa et givet
Bevidsthedsindhold. Denne Koncentration kan enten
være fremkaldt ved Individets egne,
forudgaaende Bevidsthedstilstande, og i saa Fald kaldes
Fænomenet Autosuggestion, ell. den kan
hidrøre fra Paavirkninger fra andre Mennesker
og kaldes da Fremmedsuggestion. Paa fuldt
normale, ikke hypnotiserede Individer vil andre
Mennesker kun undtagelsesvis kunne virke saa
kraftigt suggererende, at en H. opstaar;
derimod er autosuggererede H. ikke ualmindelige.
Et typisk Eksempel paa denne Art H. er de
saakaldte Forventningshallucinationer. Idet
Individet venter noget, stadig har
Opmærksomheden rettet paa et Fantasibillede af det, som
ventes at skulle indtræde, kan Billedet tilsidst
blive saa tydeligt, at det faar Sanseiagttagelsens
Karakter, bliver hallucinatorisk. Fra det
daglige Liv er disse Fænomener ikke ukendte; de
fleste har vel nok hørt Fodtrinene af en
længselsfuldt ventet Person, selv om der faktisk slet
ikke var nogen. Ved tidligere Tiders
Aandemaninger og Nutidens spiritistiske Seancer
spiller disse H. en stor Rolle ved Frembringelsen
af de Fænomener, som ventes at skulle
indtræde. Ved slige Lejligheder, hvor
Sindsbevægelser af forsk. Art gerne gør sig gældende, vil
dog ogsaa Fremmedsuggestioner kunne virke
hallucinerende; hvis blot en af de
Tilstedeværende tror at se ell. høre noget og omtaler det,
vil de fleste andre straks sanse det samme. Der
behøver ikke at ligge noget som helst reelt til
Grund for disse formentlige Iagttagelser, men
en tilfældig virkelig Sansning, en Lyd, et
Lysglimt, kan hjælpe godt til, idet Individet
derved faar et Støttepunkt (point de repère) i
Omverdenen; saadanne Tilfælde danner
Overgangen fra H. til Illusionen.
De spontane H., som udgør den anden Gruppe,
er mindre let forklarlige, og det er især om
deres Natur, at der er opstaaet Strid. Ogsaa
disse forekommer hos fuldt normale
Mennesker, og et betydeligt statistisk Materiale
desangaaende er indsamlet 1889—92 især i
England og engelsktalende Lande. Det gav som
Resultat, at omtr. 12 % sunde Mennesker har
haft mindst een tydelig H. Men da Antallet af
indberettede Tilfælde bliver desto større, jo
nærmere Tildragelsen ligger ved den Dag, da
Indsamlingen sluttede, maa ældre Oplevelser
aabenbart i stor Udstrækning være glemte, og
Antallet skulde altsaa i Virkeligheden have været
langt større. Dette fremgaar ogsaa deraf, at
Statistikken opviser et langt større Antal Syns-
end Hørelseshallucinationer, skønt de sidste er
ret dagligdags Fænomener, som de fleste
Mennesker en enkelt Gang har oplevet. Netop
derfor er de glemte, ell. man har ikke fundet det
Umagen værd at omtale dem. — Hvad
Indholdet af H. angaar, viser det sig, at disse i alle
Tilfælde angaar bekendte Ting; Statistikken
udviser, at af samtlige Synshallucinationer var de
90 % mere ell. mindre fuldstændige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
