Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hallvard paa Saastad - Hallwachs, Wilhelm Ludvig Franz - Hallwyl - Halm - Halm, Karl Ernst Jakob - Halm, Karl Felix - Halm, Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Mjøsen, og foranstaltede et stort Gæstebud i
Forbindelse med Kirkemesse, skønt Sverre var
i Nærheden. Under dette blev han og hans
Gæster overrumplede af Birkebeinerne. 1197
sluttede han sig til Baglernes Parti, deltog s. A.
i Slaget i Oslo og foretog 1198 et Hærgetog helt
til Nidaros, hvor han fik Inge Baglerkonge
kaaret til Konge paa Øreting. I Juni 1199 deltog
han i Kampene uden for Nidaros og førte i
Slaget paa Strindsøen 18. Juni Skibet Skaalpen.
Efter et tappert Forsvar faldt H. p. S. her, og
Skibet ryddedes. Hans Søn, Narve, deltog i
Slaget ved Nordnes 1181 og faldt 1198 i
Kampen paa Jonsvoldene ved Bergen.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Hallwachs [’halvaks], Wilhelm Ludvig
Franz, tysk Fysiker, f. 1859. 1893 Prof. i
Elektroteknik ved den tekn. Højskole i Dresden og
1900 Prof. i Fysik smst. H.’s første Arbejder
beskæftigede sig med Forbedringer af
Kvadrantelektrometret, men hans Hovedværk er
Opdagelsen (1888) af den lyselektriske
Virkning (se Lyselektricitet), der derfor
undertiden kaldes Halwachs-Effekten. Ogsaa i
den videre Udvikling af Kendskabet hertil har
H. (og hans Elever) taget Del gennem
adskillige Arbejder, der dog i Reglen ikke har bragt
nye afgørende Fremskridt.
H. M. H.
Hallwyl [’halvil], gl. Slot i schweiz. Kanton
Aargau, ligger i Dalen ved H.-Aa (et Tilløb til
Aare), hvor denne træder ud af H.-Sø. Slottet,
der nu skal være i Forfald, har siden 11. Aarh.
tilhørt en adelig Slægt af samme Navn, hvoraf
en Gren endnu lever i Østrig, en anden i
Sverige.
G. Ht.
Halm, de efter Tærskningen af modne
Frøafgrøder tilbageblevne Plantedele, væsentlig
Stængler og Blade. Det er fortrinsvis
Kornarternes Straa, der efter Kernens Udtærskning
benævnes H., og hvor Ordet benyttes i
Sammensætninger, f. Eks. Halmbaand, Halmkurv,
Halmknippe, Halmkube, Halmreb o. s. v., er
der i Reglen underforstaaet Kornarternes H.
Det samme gælder i Alm., hvor Talen er om
H. som Foder og Strøelse, naar der ikke
udtrykkelig er tilføjet andet. Men i udvidet Bet.
forstaas ved H. ogsaa Stænglerne af andre
modne Frøafgrøder (Ærte-, Bønne-, Raps-,
Kløver-, Kommenhalm o. s. v.). Særlig
Kornarternes H. finder en meget udstrakt
Anvendelse, først og fremmest som Foder, endvidere
som Strøelse, som Tække- og
Indpakningsmateriale, til Forfærdigelse af forsk.
Brugsgenstande saasom Kurve, Bikuber, Stolesæder,
Høstbaand, Reb (»Simer«), Hatte, i
Papirfabrikationen o. s. v. Ved de større Byer er H. en
ret vigtig Handelsvare, som Omegnens
Landmænd ofte indretter sig paa at producere i
rigelig Mængde. For at H. skal være af
tilfredsstillende Beskaffenhed, maa den, hvad
enten den skal anvendes til Foder ell. i de fleste
andre Øjemed, have den for de enkelte
Kornarter karakteristiske, klare, mørkere ell. lysere
gule Farve, den maa være ren og blank og
have den for frisk H. ejendommelige Lugt. Har
Afgrøden været angrebet af Rust, bliver H.
mørk og skør og er da af ringe Værdi. Har
den været udsat for regnfuldt Høstvejr, ell.
har den paagældende Afgrøde givet »Lejesæd«,
bliver H. mat graalig, og er den indhøstet i
fugtig Tilstand ell. blevet fugtig efter
Indhøstningen, bliver den gulgraa og antager en
»muggen« Lugt. I mange Tilfælde er H.’s
Brugbarhed og dens Handelsværdi betinget af,
hvorvidt den er tærsket med Plejl ell. med
Tærskemaskine, idet Straaene i sidste Tilfælde
sønderslaas i langt højere Grad end i første Tilfælde.
(Om H. som Foder, se Fodermidler;
Indhold af Plantenæring, se Gødning).
K. H-n.
Halm [ha.m], Karl Ernst Jakob, eng.
Astronom, f. 30. Novbr 1866 i Bingen, studerede
Astronomi i Berlin og Kiel, var 1889—95
Assistent ved Observatoriet i Strassburg,
1895—1907 ved Observatoriet i Edinburgh og er fra
1907 Chief-Assistent ved Observatoriet paa Kap.
I Fagtidsskrifter har han publiceret talrige
astronomiske Afh., hvori han bl. a. diskuterer
astronomisk Fotometri, Stjernestrømme o. l.
mere stellar-astronomiske Problemer. Af hans
større Arbejder nævnes Contributions to the
theory of the sun i Annals of R. Observatory
Edinburgh I (1902) og New reduction of
Henderson’s catalogue for the epoch 1840 (1906).
J. Fr. S.
Halm, Karl Felix, klassisk Filolog, f. 5.
Apr. 1809 i München, d. 5. Oktbr 1882 smst.,
uddannede sig fornemmelig under Vejledning
af Thiersch, virkede først som Lærer ved fl.
bayerske Gymnasier, siden 1856 som Prof. ved
Univ. i München og Overbibliotekar smst. H.
har store Fortjenester af de lat. Prosaikeres
Tekstkritik; for manges Vedk. skyldes det
første solide Kendskab til Haandskrifterne og den
første videnskabelige Bearbejdelse af Teksten
ham. Under sin Syssel med Cicero traadte han
bl. a. i Forbindelse med Madvig, til hvem han
stedse bevarede et venskabeligt Forhold. Af
hans talrige Arbejder fremhæves: II og IV Bd
af Zürich-Udgaven af Cicero (1854—61);
»Cicero’s ausgewählte Reden« (med Kommentar, 1850
ff., talrige Oplag); Rhetores Latini minores
(1863); Quintilian (første krit. Udg., 1868—69];
Tacitus (1850—51 o. oftere) o. a. lat.
Historikere. I Wien-Samlingen af lat. Kirkefædre har
han udg. Sulpicius Severus (1866), Minucius
Felix og Firmicus Maternus (1867); ligeledes
har han besørget nogle Bd af Monumenta
Germaniæ historica (Salvianus 1877, Victor
Vitensis 1879). I sin Udg. af Hölty’s Digte og Breve
(1869) overførte han sin Metode paa et Stof af
den moderne Filologi. Som Bibliotekar ledede
han Udgivelsen af Münchener Bibliotekets
Haandskriftkatalog. (Litt.: Nekrolog i
Bursian’s »Jahresbericht« 29. Bd).
A. B. D.
Halm, Peter, tysk Raderer, f. i Mainz 1854,
Elev af Raab og har vundet Ry baade som
Originalraderer og som reproducerende
Kunstner. I første Henseende har han udført en Rk.
Landskabsblade med Motiver fra sydtyske Byer,
hvori han viser en original Maade at betjene
sig af Raderteknikkens Midler. Som
Reproducent viser H. en fin Forstaaelse af gl Kunst,
og hans Raderinger efter nederlandske Billeder
i »Grafische Künste«’s Publikationer (Wien) og
efter ital. Mestre i Berlinergaleri-Værket, i
»Jahrbücher der preuss. Kunstsammlung« og i
Lützow’s »Italien« hører, til Trods for nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
