Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hallucination - Hallue - Halluin - Hallux - Hallvard - Hallvard Graatop - Hallvard Guldsko - Hallvard paa Saastad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Menneskeskikkelse ses at sidde paa en virkelig
forekommende Stol; netop derved bliver det umuligt at
sondre mellem H. og de øvrige Sansninger.
Foruden alle de Momenter, som den psykologiske
Teori fremhæver, kræves desuden til en
virkelig H., at Individets Opmærksomhed er rettet
mod et bestemt Objekt, hvortil det
hallucinatoriske Billede knyttes. Størring støtter denne
Opfattelse paa fl. hos Sindssyge iagttagne
Tilfælde, hvor Syns- ell. Lydbilleder kun fik den
egl. H.’s Virkelighedspræg ved saaledes at blive
sat i Forbindelse med bestemte Objekter. Det
er vanskeligt at afgøre, om en saadan Retning
af Opmærksomheden forekommer i alle
Tilfælde af egl. H.; den Mulighed kan næppe
udelukkes, at der blot opstaar
Pseudohallucinationer, naar Billederne ikke knyttes til ydre
Genstande. At Størring’s Teori fordrer en vis
Opmærksomhedskoncentration tiltrods for den
utvivlsomt bestaaende hypnoide Tilstand, kan
ikke blive nogen væsentlig Indvending imod
den, da selv en stærkt svækket Opmærksomhed
dog i et givet Moment maa kunne have en
bestemt Retning. Det vil dog endnu kræve talrige
Iagttagelser at faa afgjort, om en saadan
Opmærksomhedskoncentration virkelig er en
nødvendig Tilføjelse til den psykologiske Teori.
(Litt.: Parish, »Ueber die
Trugwahrnehmung«, Leipzig 1894, med udførlig
Litteraturangivelse og Referater især af ældre Skrifter;
Report on the census of Hallucinations i
Proceedings of the society for physical research,
10 Bd, London 1894, med stor Samling af
Beretninger om H.; Breuer & Freud,
»Studien über Hysterie« [Wien 1895];
Pontoppidan, »Psychiatriske Forelæsninger og Studier«,
II. Rk. [Kbhvn 1893]; Lehmann, »Overtro og
Trolddom«, 4 Bd [Kbhvn 1896]; Størring,
»Vorlesungen über Psychopathologie« [Leipzig
1900]).
Alfr. L.
Hallue [a’ly] ell. Quérieux, Biflod til Somme
fra N., et ubetydeligt Vandløb, der flyder ud i
Somme c. 10 km Ø. f. Amiens; den har bløde
Enge, der kun kan passeres ad de i Dalen
liggende talrige Landsbyer. 23. og 24. Decbr 1870
udkæmpedes ved H. en heftig Kamp mellem
den fr. Nordhær under General Faidherbe og
Tyskerne under 1. Armé’s Chef, General
Manteuffel. Faidherbe var efter Kampen 27. Novbr
ved Amiens gaaet tilbage mod Arras, men
paabegyndte 8. Decbr Offensiven i Retning af
Amiens og stod d. 23. s. M. i en Stilling bag H.
Her angrebes han af Manteuffel, der passerede
Floden Somme, ved og i Nærheden af Amiens,
og angreb med 15. Division det fr. Centrum og
med 16. Division den højre Fløj. Kampen
begyndte Kl. 11 Form., og Tyskerne erobrede
Landsbyerne i H.-Dalen, men formaaede ikke
at fortrænge den i Tal overlegne og tapre
Modstander fra Højderne. Franskmændene forsøgte
Kl. 5 Efterm. et energisk Fremstød fra hele
Fronten, hvilket tilbagevistes. Den næste Dag
rømmede de Stillingen og gik tilbage paa
Arras. Tyskernes Tab var c. 930 Mand døde,
»aarede og savnede. Franskmændene havde c. 1000
Mand døde og saarede og c. 1100 Fanger.
B. P. B.
Halluin [a’lyæ], By i Nordfrankrig, Dept
Nord, ligger 8 km NV. f. Tourcoing ved Floden
Lys, der adskiller den fra den belgiske By
Menin. (1911) 16158 Indb. Den har betydelig
Fabrikation af Damask, Lærred, Bomuldstøj.
H. var tidligere Sædet for den hertugelige
Familie H., der uddøde i 17. Aarh.
G. Ht.
Hallux (lat.), d. s. s. den store Taa.
Hallvard, norsk Helgen, var efter Legenden
Søn af Vebjørn og Thorny, en Søsterdatter af
Olaf den Hellige’s Moder Aasta. H. boede paa
Gaarden Huseby ved Drammensfjorden og var
en for sin Retskaffenhed og rene Vandel højt
anset Farmand. Da han engang skulde ud paa
en Købfærd, tog han en frugtsommelig Kvinde
i Forsvar mod nogle Mænd, der beskyldte hende
for Tyveri. Da han, overbevist om
Beskyldningens Usandhed, nægtede at udlevere hende,
fældede de ham med et Pileskud og nedsænkede
hans Lig i Vandet med en Sten om Halsen. Men
Liget flød dog op med Stenen. H.’s Lig blev
siden bisat over Alteret i den Kirke i Oslo, der
bar hans Navn. Hans Helgendag, 15. Maj,
festligholdtes over hele Norden, men især i det
søndenfjeldske Norge og Oslo, hvis Skytshelgen
han var. Hans Martyrium var afbildet i denne
Bys Segl, der siden er optaget af Kria. (Litt.:
L. Daae, »Norge’s Helgener«; Monumenta
historica Norvegiæ, udg. af G. Storm; Fr.
Paasche i Tidsskriftet »Skt Hallvard«, Bd II).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Hallvard Graatop, norsk Oprørshøvding paa
Erik af Pommern’s Tid, boede iflg. Sagnet i
Drangedal’s Sogn i Bamle Fogderi, hvor hans
Minde fremdeles er fæstet til »Graatopsslottet«,
en Bygdeborg, som dog hidrører fra en langt
ældre Tid. 1438 vakte han Oprør i Telemarken
mod Kong Erik’s Foged, Herlog Pederssøn, og
drog i Spidsen for en talrig Bondeskare mod
Oslo og plyndrede undervejs »baade Kirker og
Almue«, hærgede Brunla Gaard, der tilhørte
Markvard Buk’s Enke, Hustru Sigrid, men blev
derefter af Høvedsmanden paa Akershus, Hr.
Svarte Jøns, og Olaf Markvardssøn Buk slaaet.
Opstanden dæmpedes derefter, og Deltagerne
blev haardt straffede. H.’s senere Skæbne er
aldeles ubekendt. (Litt.: »Norsk hist. Tidsskr.«
1. Rk., Bd IV, 3. Rk., I og II [Afh. af Prof. L.
Daae og G. Storm]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Hallvard Guldsko, Kong Haakon
Haakonssøn’s Hirdmand, sendtes 1261 til Island med en
udstrakt Fuldmagt fra Kongen, dels for at holde
et Øje med Jarlen Gissur Thorvaldssøn’s Færd,
dels for at arbejde for Islands Underkastelse.
Det lykkedes ham ogsaa, idet alle
Islændingerne paa Østfjordingerne nær paa Altinget 1262
svor Kong Haakon Lydighed og lovede ham
Skat. Aaret efter tog han igen ud til Øen, hvor
han ogsaa bragte de tilbagestaaende Dele af
Landet til Underkastelse. H. G. boede vistnok
i Bergen, hvor han ejede en Gaard ved
Bryggen, »Guldskoen« kaldet; den fører endnu dette
Navn.
(O. A. Ø.). Edv. B.
Hallvard paa Saastad, Kong Magnus
Erlingssøn’s Lendermand paa Oplandene og
senere Baglerhøvding, boede i Stange paa
Hedemarken, da Kong Sverre Sigurdssøn 1177 efter
at have faaet Kongenavn paa Øreting vendte
sig mod det Søndenfjeldske. H. var en af
Førerne for Bondehæren og den Flaade, som laa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
