Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halonen, Pekka og Emil - Halonesos - Halorrhagidaceæ - Haloscias - Halosphæra - Halotrichit - Haloxylon - Halphen, George Henry - Hals (Legemsdel) - Hals (paa Brugsgenstande)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(tre unge Mænd paa Ski mod Rødgardisterne).
2) Emil, finsk Billedhugger, foregaaendes
Fætter, født 1875 i Lapinlaks, uddannet
i Helsingfors’ Tegneskole og i Paris. H.
fremstiller med kraftig Ejendommelighed finske
Folketyper. Værker: en Kvindestatue (1900,
Marmor, købt af den finske Stat), »Staaende
Pige« (Statue i Asp, 1908, Finske Kunstforen.),
6 Relieffer af finske Bønder (til den finske
Pavillon paa Verdensudstillingen 1900), udført
— ligesom mange andre af H.’s Arbejder — i
Træ (ligesom den store »Kristus« paa den
finske Udstill. 1919 i Kbhvn), Marmorstatuen
»Kilden« (baltiske Udstill. 1914).
A. Hk.
Halonesos, se Chelidromia.
Halorrhagidaceæ [-ra-], se
Tusindbladfamilien.
Haloscias, se Lostilk.
Halosphæra, en i tempererede og varme
Have vidt udbredt Planktonalge, der henføres
til Afdelingen Heterocontæ under Alger (s. d.,
S. 493). Den er encellet og kuglerund, og de
voksne Celler er 0,5—0,6 mm i Diameter. De
indeholder mange vægstillede Kromatoforer af
gulgrøn Farve og med Oliedraaber.
Formeringen foregaar ved Sværmsporer ell.
Aplanosporer (d. v. s. Sporer uden Egenbevægelse). Den
kan optræde i store Mængder i Planktonet, f.
Eks. i Nordsøen om Foraaret.
C. H. O.
Halotrichit [-’kit] (Jernalun,
Fjeralun), er et gullighvidt Mineral, der smager
som Blæk, forekommer i fintraadede
Aggregater af monokline ell. trikline Individer og er
et Sulfat af Jern og Lerjord (FeSO4.AbS3O12
+24H2O). Det forekommer bl. a. ved
Bodenmais i Bayern og ved Solfatara ved Neapel;
ligeledes ved Urumia i Persien, hvor Beboerne
tilbereder fortrinligt Blæk deraf. Det saakaldte
Hversalt fra Island er en Varietet af H.
(N. V. U.). O. B. B.
Haloxylon [-ksy-] Bge., Slægt af Salturtfam.,
Buske ell. Træer med trinde leddede Grene
og skældannede Blade. Blomsterne, der sidder
i Hjørnerne af saadanne til korte Skeder
sammenvoksede Blade, er uanselige; ved
Frugtmodningen vokser de 5 Blosterblade til og
bærer da horisontale Vinger. 8—10 Arter; den
anseligste er H. Ammodendron (C. A. Mey.)
Bge. (Saksaul), der vokser i Ørkener og
Stepper i Vest- og Mellemasien og bliver 6 m
høj.
A. M.
Halphen [al’fæn], George Henry, fr.
Matematiker, f. i Rouen 30. Oktbr 1844, d.
21. Maj 1889. H. blev 1866 Løjtnant i Artilleriet
og udnævntes efter den fr.-tyske Krig til
Kaptajn. Fra 1872 var han i en Aarrække knyttet
til École polytechnique som Lærer og som
Eksaminator ved Skolens Adgangsprøve, indtil han
1886 vendte tilbage til den aktive Tjeneste. S. A.
blev han Medlem af Akademiet, hvis Pris han
3 Gange havde vundet. H.’s talrige Afh. (i
Journal de l’École Polytechnique, Bulletin de la
société mathématique de France o. a. St.) viser
ham som en Matematiker af høj Rang. Han
har givet vigtige Bidrag til Antalgeometrien,
baade for plane og vindskæve Kurver og for
Liniesystemer; en Afh., Sur la classification des
courbes gauches algébriques (Journ. de l’École
Polyt., 1882), hvoraf H. havde skrevet det
meste allerede 1870, vandt 1882 den af
Videnskabernes Akademi i Berlin uddelte Steiner’ske
Pris. Videre maa nævnes hans Arbejder inden
for Integralregningen; hans Disputats Sur les
invariants différentiels (1878) samt den af det
fr. Akademi prisbelønnede Afh., Sur la
réduction des équations linéaires aux formes
intégrables; her undersøger han Spørgsmaalet om
lineære Differentialligningers Transformation til
tidligere integrerede Former. Et betydeligt
Værk af H. er Traité des fonctions elliptiques
(1886—88), hvoraf kun 2 Bd udkom inden hans
Død, medens Brudstykker af 3. Bd senere (1891)
er udgivne af Medlemmer af Akademiet. H.’s
samlede Værker udgives under Titlen Œuvres
de G. H. H. af C. Jordan og E. Picard.
Chr. C.
Hals (cóllum), den Legemsdel, der forbinder
Hoved og Krop, har dels den Opgave at bære
Hovedet samtidig med at tillade dette saa fri
Bevægelighed som muligt, dels optager den i
sig alle de forskelligartede Forbindelsesveje
mellem Hovedets og Kroppens Organer.
Hovedets fri Bevægelser opnaas derved, at den
Del af Hvirvelsøjlen, som danner H.’s Skelet,
har en forholdsvis stor Bevægelighed, navnlig
mellem de to øverste Halshvirvler og
Hovedskallen (se Hvirvelsøjle). Bevægelserne
udføres og reguleres af talrige Muskler (de
skraverede Dele paa Fig.), der navnlig bagtil
og til Siderne for Halshvirvlerne (hh) danner
den mægtige Nakkemuskulatur (k), medens de
kraftige Nikkemuskler (sternocleidomastoïdeæ)
(a) indtager H.’s Sidepartier fortil. — H.
passeres af talrige Blodkar, der dels forsyner H.
selv, dels er bestemte for Hovedet og da
navnlig Hjernen; de største af disse er
Carotisarterien (g) og Jugularvenen (f).
Nerveforbindelsen mellem Hjernen og Kroppen sker først og
fremmest gennem Rygmiarven (i), der ligger vel
beskyttet inde i Hvirvelsøjlens Hulhed, og
dernæst gennem forsk. Nerver, f. Eks. Vagus (c)
og Sympathicus (l). Tæt foran Hvirvelsøjlen
ligger Svælget, der nedad gaar over i
Spiserøret (b); foran dette forløber Luftrøret (d),
der opadtil fortsætter sig i Struben. Omkr. den
øverste Del af Luftrøret har Skjoldbruskkirtelen
(e) sin Plads.
S. B.
 |
| Tværsnit af Menneskets Hals. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
