Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hals (paa Brugsgenstande) - Hals (Søv) - Hals (paa Strygeinstrumenter) - Hals (By) - Hals (halvø) - Hals, Frans og Frans Fransz og Dirck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Benævnelse for Neddrejningen i en Aksel i
Lejestederne; ved H. betinges et mindre og altsaa
billigere Leje, men da Akslen svækkes ved
Neddrejningen, anvendes H. ikke i godt
Maskineri. H.’s Nytte er at forhindre Akslens
Længdeforskydning, men dette opnaas lige saa
godt ved Stopperinge. Da H. ikke som
Endetappen er alene bærende, men ogsaa gennem
sig forplanter Arbejdet, maa dens Styrke
beregnes ikke alene m. H. t. Bøjning, men ogsaa
til Vridning.
F. W.
Hals (Søv), et Tov, hvormed det luv
nederste Hjørne af et Undersejl bliver halet tæt
ned til Rælingen. Efter Sejlet benævnes den
Fokke-H. og Stor-H. Sejler et Skib
bidevind med Vinden ind fra Bagbords Side siges
det at ligge paa Bagbords H. Paa et
Stagsejl er H. det Tov, med hvilket Sejlets
forreste og underste Hjørne hales tæt ind til
Sprydet ell. Masten. H. er enten fastgjort med
H.-Knob i H.-Barmen i Hjørnet af Sejlet,
hvor der ofte er anbragt en H.-Kovs, eller
skaaret som en Talje gennem en Blok, hugget
i en Heks i H.-Barmen, og en Fodblok i det
opstaaende. Den Klampe, H. gøres fast om,
kaldes H.-Klampen, og en kort Sejsning,
der anvendes til at surre H. fast med, naar
den er halet paa Plads, kaldes
H.-Stopperen.
H. paa en Kanon er det Sted, hvor Hovedet
paa de ældre Kanoner støder sammen med
Kanonens øvrige Gods.
H. E.
Hals kalder man paa Strygeinstrumenter og
de til Lutfamilien hørende Instrumenter det
lange, smalle Stykke Træ, der udgaar fra
Lydkassen, og paa hvilket Gribebrættet hviler. Den
forfærdiges af haardt Træ, er som oftest flad
oventil og afrundet paa Undersiden for at lette
Haandens Gliden op og ned. Den øverste Del
af H., der bærer Skruerne, om hvilke
Strengene er viklede, kaldes ogsaa Hovedet. — H.
kaldes ogsaa i Nodeskriften den lodrette, op-
ell. nedadvendende tynde Streg, der udgaar fra
Nodehovedet.
S. L.
Hals (i isl. Sagaer: át Halsi, ɔ: ved
Indløbet til Fjorden), stor Sogneby og Flække i
det nordøstlige Nørrejylland, det sydøstligste
Hjørne af Vendsyssel ved Kattegat og det
nordlige Indløb til Limfjorden, Aalborg Amt, Kjær
Herred, havde 1. Febr 1916 204 Gaarde og
Huse og 1080 Indb. (1801: 643, 1860: 884, 1901:
878). Den smukt beliggende, købstadlignende
By, c. 25 km ØNØ. f. Aalborg, har Kirke,
Præstegaard, Skole, Realskole, teknisk Skole,
Amtssygehus med Epidemihus (opført 1895),
Apotek, Sparekasse (1870), Elektricitetsværk,
Markedsplads, Købmandsforretninger,
Andelsmejeri, Maskinværksted, Konservesfabrik,
Mølle, Gæstgiverier, Badepensionat m. m. samt
Anløbsbro med en lille Havn (ved de ydre
Bolværker 3,7, i selve Havnen 3 m Vand), hvorfra
der er Færgefart til Egense i Mov Sogn S. f.
Fjorden. Byen har Toldkontrolsted, Lodseri,
Telegrafstation og Postkontor. — Ved H., der
er kendt fra den tidlige Middelalder af Slaget
mellem Guldharald og Harald Graafell, ligger
Ø. f. Byen den af Frederik III anlagte H.
Skanse. Allerede under Frederik II var der
dog blevet anlagt en Befæstning endnu
østligere nær ved Fjordens Munding og Odden
Nordmandshage, af hvis Voldgrave der
endnu er Spor. Det ny Anlæg paabegyndtes af
Christian IV 1647, og fuldendtes af Frederik
III 1653—57; han tænkte endog paa at anlægge
en Købstad her, men Planen blev opgivet,
vistnok fordi Svenskekrigen udbrød det s. A.,
Skansen blev fuldendt; under Krigen var den snart
i de Svenskes, snart i de Danskes Hænder
(tappert forsvaret af Major Anders Lauridsen) og
blev sikkert til Dels ødelagt; dog blev den holdt
vedlige som Befæstning og havde Besætning
lige til 1848. Pladsen inden for Graven er nu
blevet forvandlet til et lille Lystanlæg, og kun
to af de gl. Bygninger er bevarede:
Krudttaarnet og Tøjhuset, det sidste benyttes nu
som Receptionslokale for søværts ankommende
Koppe- og Kolerapatienter. (Om Skansen se
»Saml. til Jysk Hist.«, 1. Rk., VIII, S. 257 og
364 flg.).
H. W.
2 Sm. fra H. ligger over Farvandet en Barre,
H. Barre, gennem hvilken er gravet en 56
m bred og 7,3 m dyb Rende, der er godt
afmærket for Sejlads om Dagen ved Baaker paa
Korsholm, og om Natten ved Ledefyr ved
Egense og paa Korsholm. Uden for Barren
ligger en Klokketønde. Gennem Renden over
Barren er der Lodstvang for Skibe, der stikker 5
m og derover. H. Barre Fyrtaarn staar
i 8 m Vand omtr. 4 1/2 Sm. uden for H. Her er
Lodsstation foruden Fyr og Taagesignalstation.
G. F. H.
Hals, Halvø paa Vestsiden af Indløbet til
Odense Fjord. Ved en smal Tange, Draget,
staar den i Forbindelse med Fyn. Paa dens
østligste Pynt, Enebærodde, findes et Fyrtaarn.
Hals [ha£s], 1) Frans, holl. Portrætmaler,
f. i Antwerpen 1580 ell. 1581, d. i Haarlem 1666.
H., Elev af Karel van Mander (den Ældste),
kom i sin Ungdom til Haarlem. Her levede
han med korte
Afbrydelser
(1637 i
Amsterdam) til
sin Død,
frodigt skabende
til højt op i
Alderdommen.
1644 blev han
Formand for
Lukas-Gildet.
Længe æredes
hans Kunst.
Den lovpristes
i Digt og
Prosa og skaffede
ham en anset
Borgerstilling
trods hans
Bohême-Naturs
blodrige og lidet borgerlige Livsytringer under
svirende Drikkelag. Selv en Tøjlesløshed, der
bragte ham i Strid med Loven, syntes ikke at
gøre Skaar i Anseelsen. Saaledes ikke, da han
1616 mishandlede sin Kone og i den Anledning
blev irettesat af Raadet med Tilhold om at
vogte sig for Drukkenskab og den Slags
 |
| F. Hals. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
