Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halsklædning - Halskov-Odde - Halskov-Rev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dansk Hals- ell. Daskekluden, kom op.
Det lange Haar ell. i Mangel af det de store
Parykker dækkede Skuldre og Ryg og lod kun
Brystet frit til at placere denne Strimmel af
Musselin, af Kniplinger ell. kun garneret med
dem. Den holdtes sammen med et Smykke ell.
med et kulørt Sløjfebundt. C. 1690 bares
Halskluden knyttet à la Stenkerk, kaldet saaledes,
fordi de fr. Prinser før Udrykningen i Slaget
ved Steenkerke ikke fik Tid at binde
Halskluden regulært, men snoede den om Halsen og
stak dens Ender i et Knaphul. Denne Mode fik
ogsaa Indpas bl. danske Militære. Med 18. Aarh.
kom Halsbindet, hvis Oprindelse var et
firkantet Klæde, halveret til Trekant og lagt
om, til det fik et smalt Binds Bredde. Enderne
fæstedes sammen i Nakken. Skjorteaabningen
prydedes med Kalvekrøs. Saaledes stod
Moden til 1792. Tørklædet lagdes nu saa bredt,
at Ansigtet kunde skjules deri til Næsetippen,
og Enderne bandtes foran i Sløjfe.
Om H. i Damemoder er der egl. ikke
Tale i 18. Aarh., i alt Fald ikke i
Selskabsdragten. Kjolerne var nedringede, firkantet ell.
spidst nedskaarne, og den blottede Hals
dækkedes ved lette Sjaler ell. Palatiner, naar det
var køligt. Først henimod Revolutionstiden
dækkedes Hals og Barm atter til Stadighed.
Under de antikiserende Moder efter 1793
præsenterede Damerne saa megen Nøgenhed som
muligt, og om H. var ikke Tale.
19. Aarh. holdt sit Indtog for Herrernes
Vedk. med det høje Halstørklæde fra
Revolutionstiden. Man begyndte med at binde under
det et hvidt Stykke, hvis Rand ragede en lille
Kende op over Tørklædet (»Hvidt i Halsen«).
1812 voksede dette op til Fadermordere,
høje opstaaende Flipper af stivet Lærred,
hos Økonomer af Papir. 1818 begyndte man
inden i Halstørklædet at lægge et Bind stivet
med Fiskeben ell. af stift vævet Haardug, der
gik op under Ørene i en Bue, og Hagen hvilede
fast deri. Man lagde ogsaa en bred vatteret og
stukket Pude i Halstørklædet, og at binde sin
Halsklud i Sløjfe var, som det fremgaar af
Klokker Link’s Vise i »Nej« (1830), en af
Toilettets vanskeligste Opgaver. Forfærdiget af
stift sort Læder, øvre Kant malet med hvid
Oliefarve og bagtil forsynet med 2—3
Spændestropper blev det i Hærene et Torturapparat,
der tilsigtede at stramme den milit. Holdning
ved at tvinge Hovedet rankt op. 1830 forsvandt
Halstørklædet. Det stive høje Indlægsbind
spændt i Nakken blev tilbage, overdroges med
Tøj ɔ: Silke ell. Atlask med større ell. mindre,
forlorent udførte Sløjfer (Fig. 4) ell. med to
tilsyede Tøjstykker, der samledes foran Brystet
med en Naal og fyldte Vesteaabningen. Efter
1800 var det blevet mere og mere Brug at gaa
med løse Bindekraverfor at dække under
denne (det nu saa foragtelig benævnte
»Skomagerlinned«). Nu var ogsaa de overflødige, og
man hjalp sig med en tarvelig Skjorte, der som
usynlig kunde bæres Dage i Træk. 1835 brugtes
endnu ofte Halstørklæder bundne med simpel
Sløjfe, og Kalvekrøs kom atter frem paa »det
hvide i Brystet«.
I 1840’erne holdt Halsbind ell. Tørklæder med
indlagt Pude sig endnu jævnsides med lange
Halstørklæder, der bandtes to Gange om
Halsen, medens de lange Ender slyngedes sammen
over Vesteaabningen. »Hvidt i Halsen« brugtes
ikke hertil, og lidet Skjortebryst (ell. Krave)
var synligt.
1848 skabtes en ny H.: faste Mansketter og
fast nedfaldende Krave paa Skjorten. Senere
kom Slips, vistnok en eng. Opfindelse (slip:
et langt smalt Stykke), et Bændel, der bandtes
i Sløjfe foran. Denne stiliseredes i stabil Form,
og Resten af Bændelet knappedes ell. spændtes
under Sløjfen. Ud af denne udviklede sig til
nedfaldende Flipper Humbuggen (atter
eng.), Sløjfen alene indrettes til at fæstes paa
Halsknappen med Elastik. Skjortebrystet
udstyredes pragtfuldt med Plisseer, Læg og
Udsyninger. Senere blev Flipper og Mansketter
gjort løse af økonomiske Hensyn, Skjortebrystet
blev glat.
Damemoderne i Kejsertiden kendte
lige saa lidt H. som i Revolutionstiden førend
1810, da opstaaende Kraver kom, men kun som
Indfatning om den blottede Hals. 1811 blev
Spencer Mode til Promenadedragt, og den
pyntedes foroven med en Fræse, en
Pibekrave i fl. Lag (Fig. 5), en Genoplivelse af en
Renaissancemode, der gennem Paavirkning fra
Maskekomedien af og til dukkede op i 18.
Aarh.’s Damemoder som en løs, pibet Strimmel
om den bare Hals. Fræsen holdt sig til 1818;
da kom Modesten (i 17. Aarh.: modeste, et
Overskørt, Pelerine o. s. v.), et Slag, der
dækkede Skuldrene, rundt om Kanten forneden
broderet, om Halsen en Pibestrimmel. Den
kunde forlænges for og bag i en Spids, som
fæstedes ved Taillen, og udstyres paa mange
Maader med nedfaldende Halskrave, med
Epauletter, pibede ell. læggede Strimler
paa de ydre skraa Kanter, brede over
Skuldrene og spidst tilløbende nedad.
1830 kom Boaen, en effektfuld, men
temmelig utilstrækkelig H., der opr. brugtes til Sortie
(Fig. 6). Efter 1840 steg Damekjolerne stadig i
Højden, og en særlig H. var der ikke Lejlighed
til at anbringe. I Tiden op mod vore Dage er
Skik og Brug saa varierende og mangfoldige
og saa meget overladte Personens
Vilkaarlighed og Smag, at nogen Traad i Udviklingen
vanskelig spores. (Litt.: Karl Köhler, »Die
Entwickelung der Tracht« [Nürnberg 1877]).
Bernh. O.
Halskov-Odde, Halvø i det vestlige
Sjælland, der skyder sig ud i Store Bælt og mod S.
begrænses af Korsør Nor; højeste Punkt er
Højbjerg, 29 m. Den ligger i Sorø Amt, Slagelse
Herred, og hører dels til Korsør Købstadsjorder,
dels til Taarnborg Sogn. Fra Korsør Banegaard
gaar der Spor ud til Vestspidsen (»H. Odde) af
Halvøen, hvorfra der i Isvintre er Overfart til
Fyn, Slipshavn paa Knudshoved. Lige N. f.
Korsør ligger Halskov Huse — 1916: 75
Gaarde og Huse og 782 Indb. (1906: 523) —, der
ligger i Taarnborg Sogn, men regnes som
Forstad til Korsør; der er bl. a. Fyr og
Telegrafstation.
H. W.
Halskov-Rev strækker sig fra Halskov c.
1 1/2 Sm. ud i vestlig Retning. Det faste Stenrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
