Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halsribben - Halsring - Halsstemme - Halssygdomme - Halssyge, ondartet - Halstap - Halstead - Halsted Kloster - Halstørklæde - Halswelle, Keeley - halte - Haltefanden - haltende Papirer - Halter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Massage, i sværere Tilfælde vil operativ
Behandling være nødvendig. (Litt.:
Streifsler, »Die Halsrippen. Ergebn. der Chirurgie
und Orthopädie« [5 Bd, Berlin 1913]; K. H.
Krabbe, »Halsribben« i »Ugeskrift f. Læger«
[1912]).
K. H. K.
Halsring, se Halsprydelse.
Halsstemme, ell. rettere Halsklang,
kaldes den fejlagtige, grødede ell. »smørrede«
Stemmeklang, der kan opstaa paa forsk. Maade,
ved Forskydning af Strubehovedet, ved at
fremkalde Resonansen mod de bløde Svælgdele i St.
f. den haarde Gane, e. l.
S. L.
Halssygdomme bruges ofte som
Fællesbetegnelse for sygelige Affektioner af Struben og
Svælget.
J. M.
Halssyge, ondartet, d. s. s. Difteri.
Halstap, d. s. s. Hals paa en Aksel, se Hals.
Halstead [’hä£stid ell. ’hå£sted], By i
Sydengland, Grevskab Essex, ligger ved Colne i en
smuk Skovegn. (1911) 10332 Indb. Fabrikation
af Silke, Fløjl og Krep.
G. Ht.
Halsted Kloster, for Benediktinermunke, er
det nuv. Juellinge i Lollands Nørre Herred,
6 km ØNØ. f. Nakskov. Hvor Klosteret rejstes,
stod fra ældre Tid en Landsby, der i Kong
Valdemar’s Jordebog nævnes som Krongods, og
til hvis Kirke Ringsted Kloster 1177 fik
Patronatsretten. Om H. K.’s Grundlæggelse
foreligger der ingen Efterretninger, men tidligere
end i Slutn. af 13. Aarh. kan den næppe have
fundet Sted; i Historien omtales H. K. første
Gang 1305. Det var indviet til den eng. Helgen
St Samson. Sent grundlagt, som det saaledes
var, paa en Tid, da Benediktinernes Magt var
begyndt at blegne for andre og nyere
Munkeordeners, kom det ikke til at spille nogen
større Rolle. Sandsynligvis har det staaet
under Ringsted Klosters Overhøjhed, siden
Abbeden her 1354 stadfæstede et Mageskifte, H.
K. havde gjort med Kong Valdemar. Kun
sjældnere nævnes det i Datidens Breve, og faa
af dets Priorer kendes ved Navn. 1332 blev
Liget af Christoffer II’s Søn Erik bisat i
Klosterkirken, hvor der i 14 Dage holdtes
Gudstjeneste over ham, inden han førtes til sit endelige
Hvilested, Sorø Kirke. 1510 afbrændte
Lybækkerne Klosteret. Faa Aar efter omdannedes det
til et Abbedi. Med Reformationens Indførelse
kom det i Kronens Eje, men fik endnu en Tid
Lov at bestaa som Munkebolig. 1538 overdroges
det til Otte Ratlov, og dermed var det
sekulariseret; fra nu af var det en kgl. Forlening
(Peder Okse havde det saaledes en Aarrække).
1588 fik Dronning Sofie det som Livgeding og
senere Sofie Amalie. 1719 mageskiftede
Frederik IV det til Baron Jens Juel Vind for
Hovedgaarden Juellinge i Hellested Sogn (Stevns
Herred), hvorefter det 1721 oprettedes til
Baroniet Juellinge (se Juellinge).
Klosterkirken staar endnu igen som Sognekirke for
Halsted Sogn; de andre Klosterbygninger er
derimod næsten helt forsvundne.
C. Ngd.
Halstørklæde, se Halsklædning.
Halswelle [’ha.£zwe£ə], Keeley, engelsk
Genremaler, f. 1832 i Richmond (Surrey), d. 11.
Apr. 1891 i Paris. H. (i lang Tid sysselsat for
Illustrated London News) vandt Navn ved
Fiskerbilleder fra Newhaven og skildrede
senere, efter at han 1868 var rejst til Rom, ital.
Folkeliv, til Dels i Leopold Robert’s Manér:
»Sunny hours«, »Jødisk Bissekræmmer paa
Piazza Navona«, »Scene i Marcellus-Teatret«,
»Hostien« etc.
A. Hk.
halte kalder man hos Mennesker ell. Dyr
den ejendommelige Maade at gaa paa, der
afhænger af en delvis Mangel paa Funktionsevne
i en af to ellers symmetriske Ekstremiteter,
saasom Forkortning, Smertefuldhed, Svaghed,
Stivhed i eet ell. fl. af Ledene. Ved disse Mangler
vil jo nemlig under Gangen den ene Side synke
noget, Fremadsvingningen af Legemet vil kun
kunne foregaa naturlig, naar den sunde
Ekstremitet afgiver Støttepunktet, medens
Individet ved hvert andet Skridt, naar det er den
syge Ekstremitet, der afgiver Understøttelsen,
bliver nødt til at foretage Fremadsvingningen
kortere, hurtigere, ell., ved en forøget
Anstrengelse af det raske Ben, som ved et lille Hop.
Derved bliver der en Uensartethed over
Gangen, der dog i Henseende til Karakter bliver
meget forsk., efter som den ene ell. den anden
af de ovenn. Mangler er til Stede, og efter
Mangelens Grad. Haltningen bliver
naturligvis ogsaa ganske forsk. hos To- og hos
Firføddede. Hos de første vil den jo i
Virkeligheden gaa over til Hop paa eet Ben, naar det
syge helt ophører at fungere. Men hos de
Firføddede vedbliver Gangen at kunne udføres,
selv om den ene Ekstremitet helt ophører at
fungere; denne Haltning bliver noget forsk. fra
den, hvor en enkelt Ekstremitet kun fungerer
ufuldkomment. Haltning hos de Firføddede bliver
selvfølgelig ogsaa forsk., efter som den
fremkommer ved Mangel paa et For- ell. et Bagben,
og ved Mangler ved et For- og et Bagben kan
der yderligere fremkomme Modifikationer. —
Ved svage Grader af Haltning taler man om, at
Individet »trækker paa Benet«; om Dyr siger
man oftest »lamme« for »halte«; »hinke« har
næppe saa fuldkommen Borgerret som »halte«
(smlg. Gang).
E. A. T.
Haltefanden, Djævelen (med sin Hestefod)
som Eventyrperson, naar han optræder i
Menneskeverdenen; i en dansk Børneleg er H.
Navnet paa den, der skal fange de andre.
haltende Papirer er en Benævnelse, der
undertiden bruges om Legitimationspapirer, som
ikke er negotiable (s. d.), altsaa f. Eks. Billetter
til Jernbaner, Sporvogne ell. Teatre,
Garderobemærker, Gavekort, Lotterisedler,
Pantelaanerbeviser o. a. saadanne Dokumenter, der tjener
Ihændehaveren til Legitimation for et vist Krav,
uden dog derfor at være bestemte til at gaa
fra Haand til Haand paa samme Maade som de
negotiable Dokumenter.
E. T.
Halter, Haandvægt, som de græske Atleter i
Oldtiden benyttede ved Øvelser i Springning.
Vasebilleder viser, hvorleces de brugtes: man
førte een H. i hver Haand; under Opspringet
førtes Armene rask fremad, hvorved Farten
øgedes; under Nedspringet førtes Armene
tilbage, hvorved man fik sikrere Fodfæste. Nogle
faa antikke H. er bevarede. I Antiksamlingen
i Kbhvn findes et sammenhørende Par af Bly
fra 6.—5. Aarh. f. Kr. (se Fig.); den bedst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
