Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 721 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halter - Haltica - Haltomys - Haltwhistle - Halule - Halunk - Halv - Halva - Halvaber

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bevarede vejer 1610 g, den anden, der er lidt
beskadiget, 1481 g. (Litt.: Julius
Jüthner, »Über antike Turngeräthe« [Wien 1896]).
C. B.



Haltica, se Jordlopper.

Haltomys, se Springmus.

Haltwhistle [’hå.£t_h^wis£], By i England,
Northumberlandshire, ligger 54 km V. f.
Newcastle ved Tyne og ved Banen fra Newcastle til
Carlisle. (1911) 8545 Indb. H. er en
gammeldags By med en smuk gotisk Kirke; i Nærheden
ligger Ruinerne af Blenkinsopp Castle og
Thirlwall Castle.
G. Ht.

Halule, se Bender-Alula.

Halunk, et Skældsord: elendig Karl o. l.
Ordet, der i Dansk allerede forekommer i 17.
Aarh., er laant fra Tysk: højtysk Halunk(e),
ældre ogsaa Hol(l)unke, hvilket vistnok er en
vilkaarlig Udvidelse af tysk: hunke, magert
Kvæg, Usling. (Litt.: »Ark. f. nord. Filologi«,
XXIV, 218).
V. D.

Halv (Hjørleivssøn), norsk Søkonge,
hvis Liv er skildret i den mytiske og
romanagtige Hálfs-Saga, der dog kan hænde
indeholder visse ægte Træk af Vikingelivet. H., Søn
af Rogalands og Hordalands Konge Hjörleiv
den Kvindekære, drog, 12 Aar gl, ud paa
Vikingetog med et Skib, der imidlertid var
bemandet med de stærkeste og djærveste
Kæmper, som fandtes i Egnen, 22 i Tallet. Denne
Flok kaldtes Halvsrekkerne eller H.’s
Kæmper. Deres Love viste deres mandlige
Djærvhed. Ingen skulde have Sværd længere
end en Alen. Ingen maatte forbinde sine Saar
før efter et Døgns Forløb. Kvinder og Børn
maatte ikke hærtages. Naar man søgte Land,
skulde man ikke lægge sig i Havn, men fortøje
ved Udnes. Aldrig maatte der tjældes over
Skibet ell. rebes Sejl i Storm. I 18 Aar for H. i
Hærfærd og vandt stedse Sejr. Saa vilde han
drage til sit Fædreland. Paa Hjemrejsen mødte
Skibet en saa voldsom Storm, at det ikke
kunde øses, men holdt paa at synke. For at
lette det, blev det besluttet, at der skulde kastes
Lod om, hvo der skulde fare over Bord. Men
det behøvedes ikke; thi Halvsrekkerne
kappedes om at springe i Havet, idet de spøgende
raabte til hverandre: »Straaløst er det nu
foran Stokkene«. Paa Hordaland havde H.’s
Stiffader Aasmund ført Styret. Da H. landede her,
kom Aasmund ham i Møde med megen
Venlighed, tilsvor ham Troskab og indbød ham og
den halve Del af hans Mænd til sig. Trods
Venners Advarsler tog H. derhen. Men om Natten
efter Gildet lagde Aasmund Ild om Hallen,
hvori H. og hans Mænd sov. Det lykkedes dem
vel at bryde sig ud af det brændende Hus; men
udenfor blev de overvældede og næsten alle
dræbte af Aasmund’s Hær. H.’s Død blev siden
hævnet af nogle af hans Mænd, som havde
overlevet Kampen. De fældede Aasmund og
indsatte H.’s Søn, Hjør, til Konge.
(O. A. Ø.). Edv. B.

H.’s poetiske Berømmelse fremgaar af Kvad
fra 10. Aarh. og endnu tidligere; men de os
foreliggende Kvad er sene og udtværede
Efterligninger af den ældre Digtning, særlig af
Bjarkemaal og Starkad-Kvadene; Indholdet
har gjort stærke Laan hos Rolfs-Kæmperne,
Hake-Kæmperne og Frode-Loven. Dog har H.
Interesse som den eneste rent norske
Sagnhelt, der er Midtpunkt i episk Besyngelse.
H.-Kvadene findes samlede i den isl.
Hálfs-Saga med korte Prosastykker; en yngre
Behandling af samme Emne er det færøske H.-Kvæde.
Navnet H. synes at være udviklet af det fra
de ældre Runeindskrifter kendte Navn
Haþuwolafr, d. e. Kampulven.
(A. O.). H. El.

Halva, en tyrkisk Konfekt, fremstillet af Mel,
Sesamolie og Honning ell. Sukker; eksporteres
i stor Mængde fra Tyrkiet.
K. M.

Halvaber (Prosimiæ ell. Lemuroidea) udgør
tillige med de ægte Aber den højeste
Pattedyrorden, Primates, og danner den laveststaaende
af dennes to Underordener, idet de staar den
alm. Pattedyrtype og da navnlig Insektæderne
nærmest. Af Ejendommeligheder i deres
Bygning kan fremhæves, at deres Hoved er
langstrakt, nærmest hundeagtigt, oftest med store
Hjørnetænder og Øjnene vidt adskilte; kun den
bageste, mere hvælvede Del minder om de
ægte Abers. Tindinge- og Øjehulen er kun hos
Tarsius omtr. adskilte ved en Benvæg, som hos
visse Sapajuer, men en lukket Øjering findes
dog altid. Taarebenet med Taarekanalen ligger
helt uden for Øjenhulen paa Ansigtsfladen som
hos de fleste Pungdyr, og Underkæbens Grene
smelter ikke sammen fortil. Kindtænderne er
hos dem alle mere ell. mindre spidstakkede,
særlig de forreste, men Tandforholdene er i
øvrigt en Del forsk. i de forsk. Familier. —
Fingre og Tæer har Puder under Spidsen og
bærer Negle, dog har i det mindste 2. Bagtaa
altid en spids Klo. Alle fire Lemmer har
Hænder, af hvilke Baghænderne er de bedst
udviklede; navnlig Bagtommelen er altid vel
udviklet og frit bevægelig; 4. og ikke som hos
Aberne og Mennesket 3. Finger er i Reglen længst,
og de maa bruge begge Hænder til at holde
Føden. — Folderne paa Hjernens Overflade er
kun svagt udviklede, og den store Hjerne naar
ikke at dække helt hen over den lille.
Blindtarm findes, men Processus vermiformis
mangler, og Tyktarmens mellemste Del (Colon
transversum) forløber ikke lige, men danner en
lang Bugt, der ligger foldet op i en kort Spiral.
Penis, der kan være forsynet med Knogle, er
frithængende, Testiklerne ligger i en Pung.
Uterus er tvehornet, dobbelt hos Lorierne.
Foruden Brystpatterne kan der ogsaa være et
Par Bugpatter. Placenta er adeciduat. Af Form
er den diffus ell. kuppelformet.

Formernes Antal er ikke synderlig stort, og
deres Bygning og Levemaade nogenlunde ens.
Det er temmelig smaa Dyr, i Størrelse mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>