- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
722

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halvaber

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Kat og en Rette med bløde uldagtige Haar,
der ogsaa dækker Ansigtet med Undtagelse af
Snudespidsen. Øjnene er fremadvendte og store,
hvad der staar i Forbindelse med, at de fleste
er Natdyr, der tilbringer Dagen sammenrullede
i hule Træer ell paa Grenene. De søger deres
Føde, der bestaar af Frugter, Knopper, Blade,
Fugleæg, mindre Hvirveldyr og Insekter,
omkring i Træerne, hvor de færdes utrolig sikkert,
nogle langsomt og trægt, andre livligt, men
altid lydløst, ofte med fænomenalt lange Spring.
Paa Jorden kommer de sjælden, og ingen af
dem graver ell. lever ved Vandet. Mange
bygger Reder af Blade og Grene, ofte lukkede
oventil: nogle Arter ligger i Dvale i den tørre
Aarstid. Han og Hun er ofte forsk. i Farve og
Tegning, der i det hele er meget variabel
inden for selve Arterne. Den geogr. Udbredelse
er meget ejendommelig. Madagaskar er deres
Hovedhjem; men derfra udbreder enkelte
Former sig gennem Afrika til Senegambien,
medens andre findes mod Ø. over Indien til
Filippinerne og Celebes.

M. H. t. de enkelte Slægter viser det sig, at to
Former, Spøgelseaben og Ai-Ai’en, staar saa
langt fra alle de andre, at de maa sættes i
hver sin Familie, medens hele Resten samles
i een. Der findes altsaa flg. 3 Familier:

1. Gnaveraber (Chiromyidæ). Kløer paa
alle Fingre og Tæer undtagen Tommeltaaen. 3.
Finger meget lang og tynd. Fortænder 1/1,
meget store, gnaveragtige. Ingen Hjørnetænder.
Det er de eneste Primater uden Brystpatter. Se
i øvrigt Ai-Ai’en.

II. Spøgelseaber (Tarsiidæ). Kløer
baade paa anden og tredie Taa. 3. Finger længst.
Fortænder 2/1, Hjørnetænder 1/1. I Overmunden
er de midterste Fortænder størst og staar helt
sammen, Undermundens smalle, skraat fremad
rettede, Hjørnetænderne mere oprette.
Fodroden er overordentlig forlænget. Se i øvrigt
Spøgelseabe.

III. De ægte H. ell. Makier (Lemuridæ).
Kun Klo paa 2. Bagtaa, 4. Finger længst.
Fortænder i Overmunden smaa (manglende hos
Lepilemur Geoffr.), 2 paa hver Side, adskilte
ved et Mellemrum i Midtlinien; Hjørnetænderne
lange, rovdyragtige, sammentrykte. I
Underkæben sidder paa hver Side 2 ell. 3 lange,
tynde, alle tæt sammenpressede, fremadrettede
Tænder, der griber op i det tandløse Rum
oventil. Disse 3 Tænder tydes hyppigst som 2
Fortænder og 1 Hjørnetand, men maaske er
de dog alle tre Fortænder. Efter dem følger
den hjørnetandsagtige første Kindtand; af dem
er der 2 eller 3 + 3/2 eller 3 + 3, alle forsynede med
talrige, mere ell. mindre spidse Takker. Denne er
langt den talrigste Familie, og falder i 4
Grupper:

A) Indri-Gruppen (Indrisinæ)
hører alene hjemme paa Madagaskar. Det
er kortørede Former med meget lange
Baglemmer; 2.—5. Bagtaa er ved
Grunden forenede ved en Hud, 4, hos de
Voksne ofte kun 2, fremad rettede Tænder i
Underkæben. Det er Træformer, der lever
af Planteføde. De føder kun een Unge ad
Gangen. Fangenskab taaler de ikke, og
ingen af dem er derfor endnu ført til
Europa. Kun tre Slægter; hertil hører
Indrien (Indris brevicaudata Geoffr.),
den største H., 2/3 m lang, Halen kun
nogle faa cm. Hovedet er stort, næsten
trekantet. Den er sort med større eller
mindre hvid Aftegning paa Lemmerne og
Hovedet, af og til helt hvid. Den færdes i
Kystskovene 4—5 sammen og skal af de
Indfødte kunne afrettes til Jagt paa Fugle.
Dernæst Slørmakierne (Propithecus Benn.)
med lang Hale, dog aldrig saa lang som
Kroppen, og Spor til Flagrehud mellem
Forlemmerne og Kroppen. Baglemmerne er dobbelt saa
lange som Forlemmerne, og de springer let 10
m fra Træ til Træ. Naar de undtagelsesvis
kommer paa Jorden, hopper de paa meget
pudsig Maade af Sted med Hænderne løftede
op over Hovedet. De færdes Morgen og Aften
i Smaaflokke i Træerne og lever kun af
Planteføde. Mest kendt er Flagremaki’en (P.
diadema
) med sort Hoved og en brillelignende
hvid Plet om Øjet og P. coronatus (Fig. 2).

Fig. 1. Kranium af Halvabe (Lemur catta). uc Hjørnetand<bi Overmunden; lc Hjørnetand i Undermunden; pm<bPræmolarer; m Molarer.
Fig. 1. Kranium af Halvabe (Lemur catta). uc Hjørnetand

i Overmunden; lc Hjørnetand i Undermunden; pm

Præmolarer; m Molarer.


Fig. 2. Propithecus coronatus.
Fig. 2. Propithecus coronatus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0744.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free