Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - halvflydende - Halvfranskbind - Halvgaarde - Halv-Generator-Ovne - halvgennemsigtigt - halvgeviert - Halvgræsfamilien - Halvgud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun er tykflydende, saasom Glycerin ell.
Sukkeropløsning, vil klares ved Henstand, fordi
opstemmede Partikler synker til Bunds eller
stiger op, om det end gaar langsomt, sker dette
ikke med et h. Stof.
K. S. K.
Halvfranskbind. Bogbind med Ryg og
Hjørner af Chagrin (Bukke- ell. Gedeskind).
E. S-r.
Halvgaarde kaldtes tidligere de mindre
Bøndergaarde i Modsætning til de større Gaarde,
Helgaardene. Afgørelsen af, om en Gaard
skulde betragtes som en H. ell. som en
Helgaard, beroede paa hver enkelt Egns Skik og
Brug, idet en Gaard, der i Forhold til andre
Gaarde i samme By ell. Sogn ell. under samme
Gods havde et saa ringe Tilliggende, at den
m. H. t. Hoveri samt offentlige Kørsler og
Præstationer kun kunde udrede halvt saa
meget som de alm. Gaarde, kaldtes en H.; jfr i
øvrigt Bondejord og Bondegaarde.
H. Gr.
Halv-Generator-Ovne. I de ældste Typer
af Ovne i Gasværkerne anvendtes der under
Retorterne alm. Ristfyring: Brændselet
(Koksene) lagdes ind paa Risten og brændte der,
og Flammen herfra trak op omkr. de Retorter,
i hvilke Kullene blev af gassede. Dette var en
uøkonomisk Maade at fyre under Retorterne
paa, og der fremstod da Generatorovne, i hvilke
Koksene omdannes til Generatorgas, der
forbrændes ved tilført Sekundærluft, og Flammen
trækkes op om Retorterne, medens den sidste
Del af Varmen i Forbrændingsprodukterne,
inden disse gaar i Skorstenen, afgives til
Forvarming af den tilførte Sekundærluft. Dette
giver en mere end dobbelt saa økonomisk
Udnyttelse af Brændslet (Koksene) end ved
Ristovnene, men til Gengæld fordrer
Generatorovnene betydelig større Plads og
Anlægsudgifter end Ristovnene. Generatorovnene passer
derfor daarligt til ganske smaa Gasværker, men
for ikke at stille disse helt paa de gl. Ristovnes
uøkonomiske Basis, er der opstaaet nogle
Ovntyper, der er at betegne som Generatorovne,
tillempede efter de mindre Forhold, i Reglen
saaledes, at der dannes Generatorgas, men
Udnyttelsen til Forvarming af Sekundærluften
mangler. Ovne af denne Art kaldes H.-G.-O.
R. T.
halvgennemsigtigt er et Stof, naar det er
gennemskinneligt uden at være
gennemsigtigt.
K. S. K.
halvgeviert [-gə’fi.rt] (fr.:
demi-cadratin, eng. n-quadrat) kaldes i Typografien det
lave Typelegeme, med hvilket de ordinære
Mellemrum mellem Ordene i Typesats i Alm.
frembringes.
E. S-r.
Halvgræsfamilien Halvgræsserne
(Cyperaceæ), enkimbladede Planter af
Avneblomstredes Orden, en- ell. fleraarige Urter, der i
Ydre og Voksemaade ligner Græsserne (se
Græsfamilien). De allerfleste H. er
fleraarige, idet de perennerer ved Hjælp af en
sympodialt forgrenet Rodstok, fra hvilken de
overjordiske Skud udgaar, hyppig
overordentlig tæt samlede i store Tuer; mange H. har
Udløbere. Den blad- og blomsterbærende
Stængel (»Straaet«) er oftest skarpt trekantet og
ej leddelt ved Knæ som hos Græsserne;
desuden er den hos de fleste marvfyldt. Bladene er
hyppigst treradede; de har en lang og lukket
Skede, en lille ell. slet ingen Skedehinde og
en lang, liniedannet og ofte rendeformet Plade.
Alle vegetative Dele er mere ell. mindre
gennemtrukne af Luftgange, hvilket utvivlsomt
staar i Forbindelse med deres Optræden paa
sumpede Voksesteder. Et stort Indhold af
Kiselsyre gør Stængler og Blade skærende
skarpe. Blomsterstanden er en af Smaaaks
sammensat aks-, top- ell. hovedformet Stand.
Blomsterne sidder i Hjørnerne af Dækblade, men
har intet Forblad, De er overmaade simpelt
byggede; Blosteret bestaar kun af Børster, hos
nogle 6, hos andre et ubestemt Antal, der efter
Frugtmodningen kan vokse ud til lange
bomuldsagtige Haar (Kæruld), ell. det mangler
ganske. Af de 2 Støvbladkredse, som hører til
enkimbladede Planters Blomstertype, mangler
oftest, ligesom hos Græsserne, den indre Kreds;
der findes altsaa kun 3 Støvdragere;
Knapperne er endestillede. Støvvejen er dannet af 3
ell. 2 Frugtblade; den enrummede Frugtknude
bærer en Griffel med 3 ell. 2 Ar og indeholder
1 opret og omvendt Æg. Hos den ene af de
2 større Grupper, hvori H. deles,
Kogleaks-Gruppen, er Blomsterne tvekønnede, hos den
anden, Star-Gruppen, særkønnede; oftest
er hos denne Gruppe hvert Smaaaks særkønnet.
Bestøvningen sker ved Vindens Hjælp; ofte er
Blomsterne førsthunnede, og for øvrigt er
Selvbestøvning jo udelukket hos de Slægter, der har
særkønnede Blomster. Frugten er en Nød, hvis
Frøgemme som oftest ikke vokser sammen
med Frøet, men hos Star er omgivet af den
saakaldte Utriculus (se nærmere Star). Frøet
indeholder en lille Kim, der ligger i den
nederste Ende af Frøet og indesluttes helt af
en stor, stivelserig Frøhvide. Ved Spiringen
bliver Kimbladet ikke som hos Græsserne
liggende inde i Frøet. — H. tæller henved 3000
Arter, der er fordelte over alle Egne, men
særlig vokser i de kolde ell. tempererede. Star
og Kogleaks og de dem nærmest beslægtede
bebor især de kolde og tempererede Zoner,
medens Cyperus o. a. kun er repræsenterede med
faa Arter i disse Egne og overvejende
optræder i Troperne. Flertallet af H. vokser paa sur
og sumpet Bund, hvor Græsser ikke ell. daarlig
trives. Engstrækninger, hvor Vegetationen især
er sammensat af disse »sure Græsarter«, er
uden synderlig økonomisk Værdi, da H. p. Gr.
a. deres store Kiselindhold og ringe Indhold af
Næringsstoffer ikke ell. kun i forsvindende Grad
ædes af Kreaturerne. Ejendommeligt er, at
mange H. trods deres Optræden paa fugtige
Lokaliteter dog i deres anatomiske Bygning
viser mange Træk, der ellers kun plejer at
forekomme hos Planter, som er udsatte for stærk
Transpiration. Nogle Arter f. Eks. Sand-Star
vokser paa tør Bund; her er denne
Ejendommelighed lettere forstaaelig.
A. M.
Halvgud kaldes — især i den gr. Mytologi
— et menneskeligt Væsen, der nyder
guddommelig Tilbedelse ell. endogsaa betragtes som
Guddom. Hos Hesiod, hvor Udtrykket H.
(ηἡμιθεος) først forekommer — bortset fra et meget
sent St. i Iliaden —, tales der om en Slægt af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
