Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halvgud - Halvhage - Halvkamgarn - Halvklæde - Halvkrystal - Halvkugle - Halvkugler, Magdeburgske - Halvkuppel - Halvleder, elektrisk - Halvlian - Halvlinie - Halvlinned - Halvlinser - halvlukket Værk - Halvlyd - Halvmaane (Symbol) - Halvmaane (i Befæstningskunsten) - Halvmaane (Klingreinstrument)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H., Helte, som fik Del i Udødeligheden, idet de
uden at dø hensattes i en elysisk Tilværelse.
Om saadanne »Bortrykkeiser« tales der ofte i
den gr. Litteratur. I Grækernes bedste Tid blev
Halvgudeforestillingen meget mægtig, idet den
blev Udtrykket for den ejendommelig gr.
Betragtning af den store Bedrift som noget
guddommeligt ell. som noget, der fortjener
guddommelig Ære. Den karakteristiske
Halvgudeskikkelse bliver derfor Herakles, der just
erhverver sig Guddommelighed ved sit
Kæmpeliv. Her staar nu ganske vist den doriske
Stammes Tro paa, at den, der falder med Ære i
Krigen, kommer til guddommelig Anseelse som
Baggrund for Myten, men ogsaa paa attisk
Grund oplever vi, at Helten fejres som H.;
saaledes gik det f. Eks. Harmodios og
Aristogeiton, der fordrev Peisistratiderne fra Athen.
Det er imidlertid et Spørgsmaal, om
Halvgudeforestillingen ikke er kommen i Stand
ogsaa paa anden Maade, nemlig ved
Menneskeliggørelse af Guddomme. De adelige Slægters
Tilbøjelighed til at nedlede deres Herkomst fra
Guderne har indvævet visse Guder — navnlig
de mindre Lokalguder — saa tæt i
Ridderslægtens Saga, at de har maattet sætte en Del
af deres Guddommelighed til og selv er blevne
betragtede som delvis menneskelige Væsener.
Saaledes er det gaaet Dionysos, der blev
menneskeliggjort ved at drages ind i
Kadmos-Slægten og gøres til en Søn af Zeus og
Kadmos’ Datter Semele. Overhovedet stammer
Myternes Tilbøjelighed til at lade Guderne ægte
ell. forføre jordiske Kvinder vistnok fra
Adelsslægternes genealogiske Interesser, og
Mellemledet ved en saadan Afstamning maa
nødvendigvis blive en H.
Opr. skelnede Grækerne bestemt mellem H.
og Heros, men Betegnelserne faldt senere
delvis sammen (se Heros).
Uden for den gr. (og senere romerske)
Religion spiller Benævnelsen H. ingen Rolle; men
selvfølgelig træffer man ogsaa andre St. den
samme Forestilling om mytiske Helte af halvt
guddommelig Herkomst.
Edv. L.
Halvhage, se Haandskydevaaben.
Halvkamgarn, se Garn, S. 439.
Halvklæde, let, tyndt, kun lidt valket, men
omhyggelig appreteret Klæde, der især
benyttes til Sommertøjer.
K. M.
Halvkrystal, en Slags Glas, der indeholder
Kalk, Kali og Bly og saaledes staar paa
Overgangen mellem bøhmisk og eng. Krystal (se
Glas, S. 766), ogsaa hvad fys. Egenskaber
angaar.
K. M.
Halvkugle (Hemisfære), astron. og
geografisk Betegnelse for de to lige store Dele,
hvori Himmel- og Jordkuglen deles, naar den
skæres af et Plan, som gaar gennem Kuglens
Centrum. Ligger dette Plan i Ækvator, deles
Himmel- og Jordkuglen i en nordlig og en
sydlig H.; gaar det gennem begge Poler, i en
østlig og en vestlig H.
J. Fr. S.
Halvkugler, Magdeburgske, se
Guericke’s Halvkugler.
Halvkuppel (kaldes ogsaa Korhvælving
ell. Nichehvælving) dannes ved at
overskære en Kuppelhvælving med et lodret Snit.
H. forekommer ofte i den rom. og byzantinske
Stil. I den romanske Bygningskunst dækker de
som oftest Kirkernes Korrunding (Apsis).
C. B-r.
Halvleder, elektrisk, et Legeme, hvis
elektriske Ledningsevne er større end de gode
Isolatorers, men mindre end godt ledende
Vædskers. Eksempler er Træ o. m. a. organiske
Stoffer. Deres Ledningsevne skyldes ofte et
ringe Indhold af Fugtighed og forsvinder da
ved Udtørring. Smlg. elektrisk
Ledningsmodstand.
K. S. K.
Halvlian, se Lian.
Halvlinie (mat.) kaldes hver af de Dele,
hvori en uendelig, ret Linie deles af et af dens
Punkter.
Chr. C.
Halvlinned, Varer, bestaaende af en
Blanding af Hørgarn og Bomuld.
Halvlinser (Billet’s H.), se Interferens.
En anden Anvendelse af halve Linser gøres i
Heliometret.
halvlukket Værk kaldes i den ældre
Befæstningskunst Feltskanser, hvis Strubelinie kun
bestod af en meget let Jordvold ell. blot af en
Pallisadering.
Sch. P.
Halvlyd kaldes i mange Fremstillinger af
dansk Lydlære den Vokal, vi skriver med
Bogstavet e i svage (uaccentuerede) Stavelser,
saaledes i sidste Stavelse af alle, vide (smlg.
derimod den fulde Vokal i Allé, Idé); i Lydskrift
omskrives H. alm. med et omvendt e (ə), og
nu bestemmes Vokalen som en Midttungevokal.
Benævnelsen H. er for saa vidt uretfærdig,
som Vokalen, hvor den udtales, jo er fuldt saa
god en Lyd som enhver anden; den er
fremkommet, fordi Vokalen vanskelig fik sin Plads
i det gængse Chladni’ske ell. rettere
Hellwagske Vokalsystem, maaske ogsaa fordi man
havde iagttaget dens flygtige Natur, idet den i
stor Udstrækning skifter Artikulation og ogsaa
Klangpræg efter Omgivelserne (smlg. alle,
alles, Alder, Bue) og endelig er tilbøjelig til at
falde helt bort i Udtalen (f. Eks. i alle Lande,
Allen).
O. Jsp.
Halvmaane (tyrk.). Den aftagende H. med
den lykkevarslende Jupiter-Stjerne i Buen er
det osmanniske Rigsvaaben. H. som Symbol er
af gl tatarisk Oprindelse, den omtales som
Fanesmykke allerede paa Djengis-Chan’s Tid.
Først senere føjedes Stjernen ind,
sandsynligvis ved byzantinsk Paavirkning; H. med
Stjernen nævnes som Konstantinopels gl. Bymærke,
i den senere rom. Kejsertid var den Provinsen
Illyricums Vaaben. Som Symbol for Europas
eneste muhammedanske Stat stilles H. ofte i
Modsætning til Korset; den tyrk. Afdeling af
»Det røde Kors« fører Navnet »Den røde H.«
og bærer som Kendetegn en rød H. paa hvid
Grund.
J. Ø.
Halvmaane (i Befæstningskunsten) er det
lille lynetteformede Udenværk, ogsaa kaldet
Ravelin, der i den bastionære Befæstning
ligger paa Bunden af Graven foran Kurtinen.
Sch. P.
Halvmaane, Navn paa et Klingreinstrument,
der bestaar af et halvmaaneformet Stykke
Messingblik, behængt med Klokker og anbragt paa
en lang Stang, der tillige bærer Hestehaler o.
a. orientalske Prydelser. Det stammer fra den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
