Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 730 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Halvmaane (Klingreinstrument) - Halvmaaneklap - Halvmetaller - Halvmosser - Halvnode - Halvopal - Halvorsen, Jens Braage - Halvorsen, Johan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tyrk. Janitsharmusik og
anvendes kun i
Militærorkestre (se Fig.).
S. L.

Halvmaane (Instrument).

Halvmaaneklap, se
Blod, S. 436.

Halvmetaller, ældre
Benævnelse for
metallignende Metalloider,
der som Antimon,
Arsenik, Tin o. s. v. er
meget skøre og derfor
ikke kan forarbejdes
ved Hamring.
Carl J.

Halvmosser
(Levermosser, Hepaticæ,
Musci hepatici), Fam.
af Mosserne med
grenet ell. ugrenet,
bladbærende Stængel eller
en oftest bladløs,
grenet ell. ugrenet
Thallus, med ell. uden
Nerve. Planten er saa godt
som altid dorsiventral
ɔ: har Ryg- og
Bugside; Bugsiden er den
mod Underlaget vendte
Side og bærer
Rhizoïderne. Bladene er forsk.
formede, hele ell.
indskaarne, undertiden
delte til Grunden, uden
eller med Antydning til Nerve; de sidder
normalt i 3 Rækker, hvoraf de to paa Rygsiden,
den tredie paa Bugsiden. Bugrækken er oftest
dannet af meget mindre, anderledes formede
Blade ell. mangler. Frugten er kugle-, æg-,
sjældnere skulpeformet, aabner sig i Reglen
fra oven og nedefter ved Sønderdeling i 4,
sjældnere 2 ell. fl. Flige, sjælden paa tværs,
mangler Peristom og i Reglen
Assimilationsvæv og Columella, har 2 til fl. Lag tyk Væg,
ofte med Fortykkelseslister i Cellevæggene.
Mellem Sporerne findes i Reglen lange, med
spiralsnoede Fortykkelseslister udstyrede Celler
(Elaterer, Slyngere), der formentlig medvirker
ved Sporespredningen. Frugtstilken er oftest
bygget af tyndvæggede, ufarvede Celler og
hurtig visnende. Hætten bliver siddende om
Grunden af Frugtstilken. Foruden ved Sporer sker
Formering ofte ved Kimkorn, sjældnere ved
Adventivknopper. H. holder af Fugtighed og
Skygge og vokser derfor hyppigst paa sumpet
Bund, i Skove og i skyggefulde Bjergkløfter. De
omfatter c. 2000 Arter, hvoraf c. 398 i Europa
(237 paa den skandinaviske Halvø, 138 i
Danmark), og inddeles i 1) Anthocerotaceæ, med i
Thallus, skulpeformet Frugt med
Assimilationsvæv og Columella, hertil Anthoceros paa Jord
og den tropiske Slægt Dendroceros paa Træer.
2) Marchantiaceæ, med Thallus, som paa
Oversiden har et særegent Assimilationslag med
Luftkamre ell. Kanaler og oftest Spalteaabning
— lgn. Huller og Porer i Overhuden; hertil
Marchantia og Fegatella, med Frugterne paa et
fælles stilkformet Skud, Riccia, med Frugterne
gemte i Thallus. 3) Jungermanniaceæ, dels
oftest med Stængel og Blade, hertil Jungermannia,
Lophocolea, Scapania, Plagiochila,
Fossombronia og Cesia paa Jord og Sten, Frullania,
Lejeanea og Radula paa Træer og Sten, dels med
Thallus uden særegent Assimilationslag, hertil
Aneura, Pellia og Blasia paa Jord, Metzgeria paa
Træer og Sten. Mange H. er i Besiddelse af en
stærk og ejendommelig Lugt, hidrørende fra
Indholdet af en æterisk Olie, der dog ikke
hidtil har faaet nogen praktisk Anvendelse. (Litt.:
Th. Jensen, Conspectus Hepaticarum Daniæ
[Kbhvn 1866]; C. Hartman, »Mossor« [10
Opl., Sthlm 1871]; C. Jensen, »Danmarks
Mosser« I [Kbhvn 1915]; K. Müller, »Die
Lebermoose« [Rabenhorst, »Kryptogamenflora v.
Deutschland, Oesterreich u. der Schweiz«, 6.
Bd, Leipzig 1906—16]; V. Schiffner,
Hepaticæ [Engler und Prantl, »Die natürlichen
Pflanzenfamilien«, 1. Teil, 3. Abteil., Leipzig
1909]; B. Kaalaas, »Levermossernes
udbredelse i Norge« [»Nyt Magasin for
Naturvidenskaberne«, 33. Bd, Kria 1892—93; M. Leitgeb,
»Untersuchungen über die Lebermoose« [Jena
og Graz 1874—81]).
C. J.

Halvnode, se Noder.

Halvopal, se Opal.

Halvorsen, Jens Braage, norsk Forf.
og Biblioteksmand, f. i Bergen 7. Marts 1845,
d. i Kria 22. Febr 1900, blev Student 1866 og
begyndte straks at virke i Pressens Tjeneste.
1868—79 var han fast Medarbejder i det
liberale »Aftenbladet«, ligesom han leverede talrige
Bidrag til forsk. Uge- og Tidsskrifter, navnlig
af litteraturkritisk og biografisk Art; 1880—83
var han Redaktør af »Ny illustreret Tidende«.
1. Juli 1883 blev han ansat som Amanuensis,
fra 1. Juli 1895 som Underbibliotekar ved
Universitetsbiblioteket i Kria, hvis særlige »norske
Afdeling« under hans Ledelse er bleven
grundlagt. Hans litterære Hovedværk er »Norsk
Forfatter-Lexikon 1814—80« (6 Bd, 1881—1908;
efter Forf.’s Død afsluttet af H. Koht). Værket,
der som Resultatet af en enkelt Mands Arbejde
staar som et inden for alle Litteraturer vistnok
enestaaende Eksempel paa personalhistorisk og
bibliografisk Lærdom, danner en uvurderlig
Kilde til Norges hele litterære, politiske og
kulturelle Historie i 19. Aarh. Fra 1891 til sin
Død var han Redaktør for de norske Artikler
i »Salmonsen’s Leksikon«.
(K. V. H.). W. S.

Halvorsen, Johan, norsk Musiker, f. i
Drammen 15. Marts 1864, begyndte som ganske
ung at spille Violin, blev Elev ved
Brigademusikken i Kria, optraadte første Gang som
Solist 1882, studerede; derpaa et Par Aar i
Stockholm Violin hos Lindberg og
Harmonilære hos Hofkapelmusikus Nordquist. 1885
engageredes han som Koncertmester ved
Musikselskabet »Harmonien« i Bergen, drog
Aaret efter til Leipzig for »at uddanne sig
videre under Brodsky. 1887 optraadte han
med Held som Violinist i Musikforeningen i
Kria, og kort efter engageredes han som
Soloviolinist ved Philharmonic Society i Aberdeen.
Derfra kom han som Lærer til det musikalske
Akademi i Helsingfors, hvor han var i 3 Aar
og hyppig lod sig høre som Solist og i
Kammermusik. Med Stipendium studerede han saa hos
Prof. Auer i Petrograd og lod sig gentagende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>