Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamamelis - Haman - Hamann, Johann Georg - Hamar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blade af Hassel ell. Æl. Blomsterne, der
kommer frem om Efteraaret, sidder i
2—3-blomstrede Nøgler og er 4-tallige. Kapslen modnes
den flg. Sommer. 3 Arter. H. virginiana L.
vokser i det østlige Nordamerika og danner
som Underskov en væsentlig Bestanddel af
Skovene der; den skal kunne blive 7 m høj.
Bladene er skæve og ligner Hasselblade, Blomsternes
Kronblade er lange, liniedannede og gule,
Frugterne aabner sig saa voldsomt, at Frøene
slynges fl. m bort. I Nordamerika benyttes
Bladene og Barken af Witch Hazel, som
den kaldes, til Lægemidler. Den plantes i
Europa som Prydbusk i Haver og kan dyrkes
endnu ved Kria og Visby paa Gotland. Ogsaa H.
japonica Silb. et Zucc. (Japan), hvis Blade mest
ligner Hvidællens, benyttes som Prydbusk.
A. M.
H. virginiana trives i enhver Havejord og
taaler Halvskygge. Beskæringen indskrænker sig
til fra Tid til anden at fjerne de ældste Grene.
Den formeres ved Frø, der saas om Efteraaret
og ligger 1 Aar i Jorden, før det spirer, samt
ved Aflægning.
L. H.
Haman [ha.ma.n], en af Hovedpersonerne i
Ester’s Bog, Mordekaj’s Fjende, som benyttede
sin høje Stilling hos Perserkongen til at
planlægge en stor Jødeforfølgelse i Riget; ved
Ester’s Klogskab vendtes hans Anslag dog mod
ham selv, og han kom til at hænge i den
Galge, han havde ladet rejse for Mordekaj.
J. P.
Hamann, Johann Georg, tysk Filosof,
f. 27. Aug. 1730 i Königsberg, d. 21. Juni 1788
i Westfalen. I Følge Karakter og Opdragelse
lidet skikket til et planmæssigt Liv havde H.
allerede prøvet lidt af hvert, da det under et
Ophold i London, hvor han var sunket dybt,
kom til et kristeligt religiøst Gennembrud hos
H. Nogen Tid efter karakteriserede han sig selv
som »et Menneske, hvem hans Lidenskabers
Sygdom giver en Styrke til at tænke og føle, som
et sundt Menneske ikke besidder«. Over for
den analyserende og bevisende Forstand talte
han Følelsens, Fantasiens og Geniets Sag. Vor
egen, Tingenes og Aarsagsforbindelsens
Eksistens havde vi ingen anden Vej til end Troens.
Han beundrede Hume, fordi denne Lærdom
hidrørte fra ham. Baade for Troende og ikke
Troende stod det, som aabnede han Kilderne
til et nyt og mægtigt indre Liv. Han virkede
paa mange af Tidens ledende Aander baade
gennem personligt Venskab og gennem sine ofte
dunkle Skr, der i en løs Form uden lange
Tankeudviklinger giver en Blanding af
dybsindige Tanker og mærkværdige Indfald og er
fulde af Ironi og Patos.
En stor Del af sit Liv levede han som
Pakhusforvalter i Königsberg; i hans sidste Aar tog
rige Velyndere sig af ham. Hans samlede
Værker udgaves 1821—43 i Berlin i 8 Bd. (Litt.:
C. H. Gildemeister, »J. G. H., des Magus
im Norden, Leben und Schriften« [1—6, Gotha
1858—74]).
Edg. R.
Hamar, Købstad i Hedmark Fylke, (1917)
6231 Indb., ligger paa Østsiden af Mjøsen
paa den Halvø, som dannes af den S. f. Byen
indgaaende Akersvig og den N. over gaaende
Furnæsfjord. Byen blev anlagt 1848 og 1864
gjort til Stiftstad for H. Stift, der omfatter
Hedemark og Opland Fylker. Byens
Beliggenhed er meget smuk op ad en fra Mjøsens
Strand svagt skraanende Bakke og Bebyggelsen
særdeles vel reguleret i lige store Kvartaler,
forbundne med rette Gader. Allerede længe en
af Hovedstationerne for Dampskibstrafikken paa
Mjøsen blev den 1877 Endepunktet for den
smalsporede Throndhjemsbane, senere (1879) blev
 |
| Situationsplan over Hamar. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
