Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamar - Hamar Stift - Hamartit - Hamarøy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den forbundet med Kria ved den bredsporede
Eidsvold—Hamarbane, og 1897 blev dennes
Forlængelse aabnet til Otta i Gudbrandsdalen, og
vil senere blive forlænget til Støren og
Romsdalen. Som Stiftstad er
H. Sæde for
Stiftamtmand og Biskop;
Skoleundervisningen foregaar
i en Folkeskole, H.
offentlige højere
Almenskole (Reallinie, sproglig
historiske Linie uden og
med Latin), H. offentlige
Lærerskole, H.
offentlige Skole for Døve; H.
tekn. Aftenskole og
Statens Planteskole. Lige
ved Bygrænsen ligger
den tidligere saa
bekendte, nu nedlagte
Sagatun
Folkehøjskole. Længe staaende
stille har Byen i den senere Tid taget
betydeligt Opsving, og fl. industrielle Anlæg er nu
knyttede til Stedet, saaledes
Mælkekondenseringsfabrik, Hedemarkens Mejeri, Ølbryggeri,
Blikvarefabrik, Dampsaveri, H. Jernstøberi og
mek. Værksted, Metalvarefabrik,
Mineralvandsfabrik, Kalkbrænderi, Savbrug og Høvlerier,
Skifabrik, Skofabrik, Stenhuggeri og
Vognfabrikker. H. har eget Elektricitetsværk, H.
Privatbank (oprettet 1898), H. Sparebank
(oprettet 1856), Oplandske Kreditbank (oprettet
1877), Vangs Sparebank (oprettet 1853). Der
udkommer fl. Blade, »H. Stiftstidende«,
»Oplandet« og »Norsk Skoletidende«.
Byggevirksomheden holder Skridt med Byens Udvikling; den
ny Folkeskole har en dominerende Beliggenhed
paa Højden i Nærheden af Kirken; nede ved
Fjorden ligger den 1897 fuldendte ny
Jernbanestation og lige i Nærheden det største Hotel,
»Grand Hotel«.
V. f. Hakebæk, det nuv. H.’s vestlige
Grænse, laa det gl. H. Bispesæde ude paa
Næsset mod Furnæsfjorden paa Gaarden
Storhammers Grund. H. har i Middelalderen næppe
været nogen egl. By, men kun en Del mest
for Gejstligheden bestemte Bygninger,
grupperede omkr. den i Rundbuestil opførte
prægtige Domkirke, hvoraf Ruiner fremdeles er
staaende. De væsentligste af disse synes at have
været Bispegaard, Kloster og Skole,
Kommunegaard og Gaarde for Korsbrødrene og en
Lægmandsgaard, hvilke alle laa i umiddelbar
Nærhed af Domkirken; noget længere østlig laa
endnu en anden Kirke, Korskapellet med et
Hospital, hvorhos der sandsynligvis har været
en Del mindre, private Huse ell. Boder til
Opholdssted for de Tilrejsende og Besøgende
under Markedet. H. omtales nemlig, før det 1152
blev Bispesæde, som en kaupangr, altsaa et
Handelssted. Ved Reformationens Indførelse
blev Bispedømmet ophævet 1537, og da
Svenskerne 1567 indtog Stedet og ved deres
Afmarch brændte Bygningerne, var det forbi med
H. Gentagne Gange kom Tanken op om at
genrejse H. Saaledes 1733, da Kristian VI
under en Gennemrejse opholdt sig nogle Dage paa
Storhammer, men først 1848 fattedes
Stortingsbeslutning om H.’s Genrejsning omtr. paa dets
gl. Plads, og 1849 blev Byens Grænser
afstukket. Domkirken stod endnu 1667,
vedligeholdtes dog kun daarlig og forfaldt mere og mere,
store Dele faldt efterhaanden ned og endelig
1692 det store Taarn, hvorefter Domkirkens
Stene bortførtes til Udvidelse af Nabokirkerne.
(Litt.: N. Nicolaysen, »Storhammers
Ruiner« [Kria 1893]; G. Storm, »Om det gl.
H.« [i »Hist. Tidsskr.«, 3. Rk., I, 113 ff., Kria
1890]; G. F. Lundh, »Forslag til Anlæg af en
Landstad ved Mjøsen« [Kria 1824]; O. A.
Øverland, »Mjøsbyerne Lillehammer, H. og
Gjøvik« [1905]; C. Ramseth, »H. Bys Historie«
[H. 1899]; K. Petersen, »H. i Nutiden« [H.
1914]).
(J. F. W. H.). M. H.
 |
| Hamar Bymærke. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
