Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 742 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamburg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

H.’s overordentlig hurtige Vækst i de sidste
40 Aar før Verdenskrigen (Byen havde 1871:
239000 Indb., 1913: 1031000 Indb.) skyldes den
blomstrende Handel. I H. udveksledes
Mellemeuropas Produkter mod Handelsvarer fra alle
andre Dele af Verden. Med alle vigtige Havne
i Verden stod H. i Dampskibsforbindelse. Den
i H. hjemmehørende Handelsflaade, der
umiddelbart før 1880 bestod af 475 Sejlskibe med
230691 t og 110 Dampere med 87050 t,
omfattede ved Udgangen af 1913 588 Sejlskibe med
265341 t og 784 Dampere med 1643191 t.
Desuden fandtes af Flodskibe 9192 med 1120372 t.
1880 indgik i H.’s Havn fra Havet 5462 Skibe
med 2705350 t, men 1913: 16427 Skibe med
14241894 t; og i Fart paa øvre Elben indløb
sidstnævnte Aar 22209 Skibe med 9538495 t
(1916 ankom i Fart paa Elben kun 1452255 t
Varer). Af den i Oceanfart indgaaede Tonnage
kom 8,7 % fra andre tyske Havne, 22,8 % fra
Storbritannien, 19,1 % fra det øvrige Europa,
30,4 % fra Amerika, 18,5 % fra andre
fremmede Verdensdele, 0,5 % fra Havfiskeri. 60,6
% af den indgaaede Tonnage sejlede under
tysk Flag, 28,8 % under eng. Flag, 2,8 %
under norsk Flag, 2,7 % under nederlandsk, 1,1
% under svensk og 1,1 % under dansk Flag.
En Del af H.’s Havnetrafik faldt paa Udhavnen
Cuxhaven (s. d.), hvor der 1913 ankom 1787
Skibe med 1306359 t. H.’s Nabobyer ved Elben,
Altona og Harburg, tog ogsaa stærk Del i
Søfarten; det samlede Antal af til H., Altona og
Harburg i Oceantrafik indgaaede Skibe var
(1912) 19366 med 15318874 t. De vigtigste
hamburgske Dampskibsselskaber var
Hamburg-Amerika-Linien (Hamburg-Amerikanische
Packetfahrt-Aktiengesellschaft) med Fart paa
Amerika, Afrika og Asien, »Kosmos« med Fart
paa Amerikas Vestkyst, den tyske
Levante-Linie med Fart paa Nordafrika og Vestasien,
Woermann-Linien med Fart paa Afrika, det
Tysk-Australske Dampskibsselskab med Fart paa
Australien. Hamburg—Amerika-Linien var før
Krigen Verdens største Dampskibsselskab og
havde Jan. 1914 200 Oceandampere med i alt
1361947 t og 239 mindre Skibe med 53660 t. En
vældig Udvikling har H.’s Havn gennemgaaet.
Endnu omkr. 1860 maatte større Skibe oftest
omlade deres Varer i Pramme; nu sker
Losningen direkte ved Kajerne, hvis samlede
Længde beløber sig til 36,9 km for Oceanskibene og
28,4 km for Flodskibene. 1859—1907 blev der
anvendt 469 Mill. Rm. paa Havnebygning og
Forbedring af Elbens Sejlløb. Havnen strækker
sig langs begge Bredder af Elbens nordlige
Arm i en Længde af 10 km, fra neden for
Altona til den store Elbbro, ad hvilken
Jernbanen gaar til Harburg. 450 Oceanskibe, 1400
Flodskibe og 5000 mindre Kyst- og Flodfartøjer
kan finde rigelig Plads i Havnen; og før
Verdenskrigen var ny Udvidelser i Gang. Største
Delen af Havnen danner et Frihavnsomraade
(1133 ha). En hel Bydel med 30000 Indb. maatte
vige, da Frihavnen blev anlagt 1883—88. Der
findes 3 Flydedokker, af hvilke den største kan
rumme Skibe paa indtil 35000 t. 13 Værfter var
i Virksomhed før Verdenskrigen; Blohm &
Voss paa Steinwärder byggede bl. a.
Hamburg-Amerika-Liniens 55000 t store Damper
»Vaterland«, og det 1909 aabnede Vulkan-Værft
byggede samme Linies Kæmpedamper »Imperator«
(52117 t). Verdenskrigen og Fredsslutningen
berøvede Tyskland begge disse Skibe saavel som
største Delen af den øvrige tyske
Handelsflaade.

Værdien af de over H.’s Havn ind- og
udførte Varemængder i 1913 ses af nedenstaaende
Oversigt:

	Indførsel	Udførsel
Fødevarer	1386718330	989615560
Byggematerialer og Brændsel	88259090	35983720
Raastoffer og Halvfabrikata	2851908070	1381009140
Manufakturvarer	102777640	371899450
Andre industrielle Frembringelser	286522980	1086406090
I alt	4716186110	3864913960

Bl. de ad Søvejen indførte Varer maa især
fremhæves raa Kaffe for 276,2 Mill. Rm. (H.
var Europas største Kaffemarked). Te for 7,8
Mill., Kakaobønner for 80,6 Mill., Raatobak for
72,6 Mill., Ris for 67,1 Mill., Appelsiner og
Citroner for 30,4 Mill., Vin for 26,8 Mill., Hvede
og Hvedemel for 137,2 Mill., Byg for 154,2 Mill.,
Majs for 62,5 Mill., Risaffald og Klid for 59,2
Mill., Fisk af forsk. Sorter for 66,2 Mill., Smør
og dyrisk Fedt for henimod 100 Mill., Stenkul
for 63,8 Mill., Kautschuk og Kautschukaffald
for over 100 Mill., Salpeter for 174,5 Mill.,
Tinmalm og Tin for 62,8 Mill., Kobber for 182,6
Mill., Huder, Skind og Pelsværk for 353,2 Mill.,
ren Petroleum for 36,9 Mill., mineralske
Smøreolier for 33,4 Mill., Hørfrø for 87,7 Mill., Kopra
og Nødder af Oliepalmen for 262,8 Mill., Uld for
249,4 Mill., Bomuld for 156,9 Mill., Hamp og
Jute for 80,1 Mill., Tvist for 51,3 Mill., Uldgarn
for 69,2 Mill. Rm. Bl. Udførselsvarerne
fremhæves Sukker (248,4 Mill.), Cement (18,1 Mill.),
Anilinfarver (24,2 Mill.), Kalisalte (73,4 Mill.),
Bomuldsvarer (118,4 Mill.), andre Tekstiler (over
100 Mill.), færdigsyede Klæder (41,7 Mill.),
Possementvarer (16,3 Mill.), Trikotage (61,4 Mill.),
Papir (69,6 Mill.), Glasvarer (54,8 Mill.),
Porcelæn og Lervarer (46,2 Mill.), Jernbaneskinner
o. a. grove Jernvarer (79,6 Mill.), Søm, Naale
o. a. fine Jernvarer (105,3 Mill.), Kobber-,
Messing- o. a. Metalvarer (91,9 Mill.), Maskiner og
Maskindele (200,5 Mill.), Klaverer o. a.
Musikinstrumenter (42 Mill.), Legetøj (39 Mill. Rm.)
— En Oversigt over de vigtigste Lande,
hvormed H. stod i Handelsforbindelse, samt
Størrelsen af søværts Ind- og Udførsel 1913 følger
nedenfor:

	Indførsel Mill. Rm.	Udførsel Mill. Rm.
Øvrige Tyskland	160,2	431,0
Rusland (uden Finland)	247,7	195,1
Finland	5,9	61,1
Sverige	88,5	124,8
Norge	76,9	115,5
Danmark	40,4	118,6
England	632,6	611,9
Nederlandene	57,8	67,6
Belgien	29,1	52,4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>