Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 743 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamburg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

	Indførsel Mill. Rm.	Udførsel Mill. Rm.
Frankrig	80,9	78,1
Spanien	63,5	51,7
Portugal	33,1	39,6
Italien	38,9	39,8
Rumænien	20,9	6,9
Øvrige Europa	32,5	62,3
Kanada	40,3	33,1
Forenede Stater	741,4	403,6
Meksiko	34,0	49,7
Guatemala	34,3	5,9
Cuba	18,2	37,3
Venezuela	29,7	12,5
Brasilien	249,8	209,8
Uruguay	41,5	29,6
Argentina	323,4	175,7
Chile	198,3	74,5
Bolivia	47,3	10,0
Peru	18,7	17,1
Ekuador	24,4	6,3
Øvrige Nord- og Sydamerika	79,2	51,2
Ægypten	22,2	17,8
Fransk Vestafrika	25,9	6,1
Britisk Vestafrika	117,9	28,5
Kamerun	25,5	20,4
Britisk Sydafrika	43,7	38,2
Tysk Østafrika	29,3	16,3
Øvrige Afrika	93,5	120,3
Asiatisk Tyrki	25,5	27,4
Britisk Indien	377,2	105,8
Ceylon	35,5	4,9
Britiske Besiddelser ved Malakkastrædet	48,8	14,5
Hollandske Besiddelser i Asien	64,2	35,7
Hongkong	7,5	12,5
Kiantschou	6,3	6,6
Øvrige Kina	67,1	57,8
Japan	37,7	80,6
Øvrige Asien	49,0	37,6
Australien	126,1	48,0
Samoa o. a. tyske Besiddelser i Stillehavet	14,2	3,0
Øvrige Øer i Stillehavet	9,6	10,7

Ogsaa som Udvandrerhavn havde H. stor Bet.
1913 udvandrede 192733 Personer over H.,
deraf 99602 fra Rusland, 51319 fra Østerrig, 30431
fra Ungarn, 8730 fra Tyskland. Af Udvandrerne
drog 158013 til de Forenede Stater.

For Trafikken til Lands har Flodvejen (Elben)
og Jernbanerne omtr. lige stor Bet. 1913
indførtes pr Jernbane og ad Flodvejen i alt 106,3
Mill. Dobbeltcentner, deraf 52,5 Mill. pr
Jernbane, og udførtes 98,6 Mill. Dobbeltcentner,
deraf 26,2 Mill. pr Jernbane. H.’s Hovedbanegaard,
der er Gennemgangsstation for alle Tog, er ved
Forbindelsesbanen over Lombards-Broen
forbundet med Hovedbanegaarden i Altona, som er
det vigtigste Samlingspunkt for alle Tog,
undtagen dem, der gaar til Lübeck. Disse to
Hovedbanegaarde samt tre andre Stationer (Dammtor,
Sternschanze og Holstenstrasse) er
sammenknyttede med den elektrisk drevne
Forbindelsesbane Blankenese—Ohlsdorf. Den indenbys
Færdsel tjener et veludviklet Sporvejsnet samt den
1906—13 byggede elektriske Høj- og
Underjordsbane, der omfatter en 17,5 km lang
Ringlinie og fl. Sidelinier. Sporveje og elektriske
Baner forbinder H. med Forstæder og
Nabobyer. Dampbaade paa Elben gaar fra H. til
Blankenese og Harburg, Stade, Glückstadt,
Cuxhaven o. a. Flodbyer.

Industrien har i H. alle Dage haft mindre
Bet. end Handelen, men var dog i de sidste
Aartier før Verdenskrigen i stærk Udvikling,
særlig efter 1888, da H. indtraadte i den tyske
Toldunion, hvorved de Toldskranker blev
fjernede, som tidligere hindrede Eksport af
hamburgske Industrivarer til det øvrige Tyskland.
Særlig blomstrende var før Verdenskrigen
Tilvirkningen af Nærings- og Nydelsesmidler. De
store Mængder af Korn, der indførtes til H.,
blev delvis i Byen selv malet til Mel; og i
Tilknytning hertil dreves store Biscuitfabrikker.
De fra Troperne indførte Raamaterialer
behandledes i Risafskalningsmøller,
Krydderimøller, Kakao- og Chokoladefabrikker og
Kafferisterier. Der var store Margarinefabrikker,
Flæskerøgerier, Fiskekonservesfabrikker,
vældige Bryggerier og Brændevinsbrænderier. En
betydelig Fabrikation af Cigarer og Røgtobak
fandt Sted, især inden for Frihavnsomraadet.
Tekstilindustrien var mindre fremtrædende; dog
dreves store Jutespinderier. Bl. a.
Industriprodukter fremhævedes Læder, Lim, Olier, Sæber,
Kemikalier og Maskiner af forsk. Slags.

Historie. Paa højre Bred af Elben, paa
en Høj nær det Sted, hvor Ebbe og Flod
ophører at gøre sig gældende, byggede Karl den
Store i Beg. af 9. Aarh. en Grænseborg, der
først kaldtes Hochbucki, siden H. Omkr.
denne Borg opvoksede Byen H., der fik sin første
Kirke 811. Ærkebiskop Ebo af Reims, der drev
Missionsvirksomhed i disse Egne, byggede 823
et Kapel i det efter ham opkaldte Eppendorf.
831 blev den frankiske Munk Ansgar
udnævnt til Ærkebiskop af H.; og H. blev
saaledes et Centrum for den nordiske Mission. Da
danske Vikinger havde hærget H. og brændt
Kirken (845), blev Bispedømmet H. forenet med
Bremen. I den flg. Tid var H. gentagne Gange
udsat for Danskernes og Slavernes Overfald,
men opstod atter af Ruinerne. Greverne af
Schauenburg herskede i Holsten og H. fra 1110;
dog nød H.’s Borgere et ret udstrakt Selvstyre.
1188 grundlagdes Neustadt ved Siden af det
ældre Altstadt, og det flg. Aar skaffede Greven af
Schauenburg H. et kejserligt Fribrev, der bl. a.
gav Borgerne Ret til toldfri Fart paa Elben,
mellem Byen og Havet. At H.’s Konkurrent,
det længere oppe ad Floden liggende
Bardowiek, 1189 blev ødelagt af Henrik Løve,
fremmede ogsaa H.’s kommercielle Udvikling. H.
drev Søfart paa Holland, Flandern, London og
Gotland: Produkter fra Elbens Opland udførtes
over H., og vidt berømt var allerede i den
tidlige Middelalder det hamburgske Øl. 1201
overgav H. sig til Hertug Valdemar af Slesvig og
stod senere under Albert af Orlamünde, den
danske Statholder i Nordalbingien (Holsten).
Slaget ved Bornhöved (1227) brød Danskernes
Magt i Nordtyskland, og H. kom atter under
Greverne af Schauenburg. 1241 afsluttedes den
første Overenskomst mellem H. og Lübeck om
fælles Sikring af Vejen mellem Traves og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>