Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamilton, Emma - Hamilton, George Francis - Hamilton, Gustaf Axel Knut - Hamilton, Henning Ludvig Hugo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev Mætresse hos Lord Greville, hvem hun
fødte fl. Børn. Han lod hendes Talenter for
Musik og Kunst uddanne; hun var meget smuk,
havde stor mimisk-plastisk Evne og blev snart
meget feteret ved sin Optræden som
Fremstillerske af Attituder. 1789 afstod Greville hende
til sin Onkel, nedenn. Arkæolog Sir W.
Hamilton, over hvem hun fik saa stor Magt, at han
1791 ægtede hende. I Napoli, hvor Hamilton
var eng. Gesandt, begyndte nu et glimrende
Liv for Lady H. Hun blev forestillet ved Hove,
blev Dronning Karoline’s fortrolige og fik
gennem hende, der fuldstændig beherskede Kong
Ferdinand, en betydelig politisk Indflydelse.
1798 gjorde hun Bekendtskab med Admiral
Nelson, der blev lidenskabelig forelsket i hende
og til hvem hun snart traadte i Forhold. Da
hun og Sir Hamilton 1800 vendte tilbage til
England, fulgte Nelson hende; hun fødte ham
her en Datter, der fik Nelson’s Navn. Efter
sin Mands Død (1803) levede hun med Nelson,
og efter dennes Død (1805) sank hun dybere
og dybere; sine sidste Aar levede hun i Calais.
Hun var skamløs nok til af Pengeforlegenhed
at udgive Nelson’s fortrolige Breve (The
letters of Lord Nelson to Lady H. (2 Bd, 1814);
hendes egne Memoirs udk. 1815 efter hendes
Død (ny Udg. 1892); ogsaa oversatte paa
Fransk. (Litt.: Palumbo, Maria Carolina:
suo corteggio con Lady Emma H. [Napoli 1877];
Jeaffreson, Lady H. and Lord Nelson [2
Bd. London 1887]).
Hamilton [’hämi£tən], George Francis,
Lord, eng. Statsmand, f. 17. Decbr 1845, yngre
Søn af Hertugen af Abercorn, var opr. Officer
og valgtes 1868 til Underhuset som konservativ;
han beholdt sit Sæde her indtil 1905. Han blev
Febr 1874 Understatssekretær for Indien og
1878 Vicepræsident i Geheimeraadet (ɔ:
Undervisningsminister) indtil Apr. 1880; var Juni
1885—Febr 1886 og paa ny Aug. 1886—Aug. 1892
Marineminister, og endelig Juni 1895—Septbr
1903 Statssekretær for Indien. 1894—95 var han
valgt Formand for London’s Skoleraad, og
1905—09 var han Formand for en
Regeringskommission om Fattigvæsenet.
E. E.
Hamilton [’hamiltån], Gustaf Axel Knut,
sv. Greve, Universitetslærer, f. 29. Novbr 1831,
d. 14. April 1913, blev 1848 Student i Upsala,
1855 cand. jur. og 1858 Docent ved Upsala
Univ. 1859 udnævntes han til Adjunkt i
Nationaløkonomi, Folkeret samt sv. Stats- og
Specialret i Upsala og 1862 til Prof. i
Administrativret og Nationaløkonomi ved Lunds Univ. Han
har været Medlem af Komitéen for
Universitetsstatutternes Revision (1874) og af den
skandinaviske Komité for Udarbejdelse af Forslag
til ny Veksellov (1877). 1866—70 redigerede han
»Nordisk tidskrift för politik, ekonomi och
litteratur« og har bl. a. udg.: »Om den politiska
ekonomiens utveckling och begrepp« (1858),
»Om ägofrid efter sv. lag« (1859), »Om
penningar och kredit« (1861), »Om arbetsklassen
och arbetareföreningar« (1865) samt »Öfversigt
af statsinkomsternas olika slag« (1874).
A. M. D.
Hamilton [’hamiltån], Henning Ludvig
Hugo, sv. Greve, Statsmand og Forf., Søn af
Amtmand Gustaf Wathier H. (d. 1835), f. i
Sthlm 16. Jan. 1814, d. i Amélie les Bains
(Frankrig) 15. Jan. 1886. Han blev 1828 Student
i Upsala, 1829 Underløjtnant ved Svea
Artilleriregiment, var 1837 Lærer ved Krigsakademiet,
1837—43 ved
den i Sthlm
oprettede
Læreanstalt for
Linieofficerer,
blev 1839
forflyttet til det
topogr. Korps
som Løjtnant
og 1845
forfremmet til
Kaptajn.
Imedens gjorde
han Tjeneste
som
Kammerherre først
hos
Kronprinsesse Josefine
(1841—43),
senere hos
Prinserne
Karl og Gustaf, under hvis Ophold ved Upsala
Univ. (1844—45) han i Virkeligheden var deres
Guvernør. 1847 udnævntes H. til Major i
Hæren og Stabschef ved Livgardebrigaden; 1848
blev han, ved Grev Sparres Udnævnelse til
Justitsminister, Landmarskal for den
tilbageværende Del af Rigsdagssamlingen. Han havde
forinden deltaget i det politiske Liv som
Formand i Bevillingsudvalget (1840 og 1847) og
som Medlem af den af Regeringen nedsatte
saakaldte Repræsentationskomité (1846—47).
1850 udnævntes H. til Oberstløjtnant i Hæren
og blev 1851 tilforordnet samt 1852 udnævnt til
Amtmand i Østergötlands Amt. Paa
Rigsdagene 1853—54 og 1856—58 var H. atter
Landmarskal. 1858 kaldtes han til konsultativ Statsraad
og var 1859—60 Chef for Kultusministeriet.
1861—64 var H. sv.-norsk Gesandt ved det danske
Hof. 1863—64 viste han de varmeste Sympatier
for det kæmpende Broderland, og da efter
Frederik VII’s Død Underhandlingerne om en
nærmere Tilslutning mellem Sverige, Norge og
Danmark afbrødes, og de Løfter, som H. i
Egenskab af sv.-norsk Minister paa sin
Regerings Vegne havde givet, ikke opfyldtes, forlod
han sin Ministerpost og forblev derefter som
Gesandt til Disposition indtil 1879, da han fik
sin Afsked med Pension. Den alm. Tillid til
hans Karakter og Dygtighed viste sig i de
mange forsk. Tillidshverv, der blev ham
betroede, efter at han havde forladt Statens
Tjeneste. Han var saaledes Formand i
Rigsgældskontoret 1867—72; 1867—81 var han Medlem af
Rigsdagens første Kammer og 1877 dette
Kammers Formand; 1868, 1873 og 1878 Medlem af
Kirkemødet, 1868 og 1873 Formand i
Kirkelovudvalget, 1869, 1872 og 1875 Formand for
Adelsmødet samt 1876—81 i Ridderhusdirektionen.
1872 valgtes han til Kansler for Univ. i Upsala
og Lund. Desuden har han været Formand for
ell. Medlem af talrige vigtige Komiteer og
Direktioner m. m. Som Politiker var H. Aristokrat
og Konservativ og bekæmpede med megen Iver
 |
| H. L. H. Hamilton. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
