Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hamilton, Henning Ludvig Hugo - Hamilton, Hugo Adolf - Hamilton, Hugo Erik Gustaf - Hamilton, James - Hamilton, Jan Standish Monteith
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Repræsentationsreformen af 1865. Han var dog
snarere den negative Kritiks end Initiativets
Mand. Hans Energi og Arbejdsevne overgik,
trods en langvarig Sygelighed, langt det alm.
En anerkendt Mester i Ledelsen af den højere
Politik var han mest beundringsværdig ved sin
Evne til at indtage og lede Folk og ved sin
uhildede Dom om Personer og Sager. Ved
Siden heraf var han en glimrende Taler med et i
elegant og maadeholdent Foredrag; en
skarpsindig Kritiker, en Tænker med udstrakte
Kundskaber og en lige saa modig som
aarvaagen og arbejdsom Forkæmper for den Fane,
han tilhørte. (Se »Minnen af Louis De Geer«
[Sthlm 1892]). Overbevist om, om end
aldrig retslig tiltalt for som Følge af fortvivlede
økonomiske Forhold at have forfalsket en
Slægtnings Navn paa Veksler til betydelige
Beløb, frasagde H. sig 1881 paa een Gang alle
sine Tillidshverv, forlod kort Tid efter Sverige
og begav sig til Frankrig, hvor han opholdt
sig til sin Død. Han var en flittig Forf.;
foruden Levnedsbeskrivelser i »Svenska
Akademiens handlingar« turde hans betydeligste
Arbejder være: »Afh. om krigsmaktens och
krigskonstens tillstånd i Sverige under konung
Gustaf II Adolf’s regering« (1846); »Kriget i
Tyskland 1866« (1869) samt »Frankrike och
Tyskland åren 1866—74« (1877). Desuden deltog han
ofte i Dagbladenes politiske Debat. Allerede
1856 var H. blevet Medlem af Svenska
Akademien. 1808 blev han Æresdoktor ved Lunds og
1879 ved Kbhvn’s Univ.
A. M. D.
Hamilton [’hamiltån], Hugo Adolf, sv.
Friherre, Embedsmand (1802—71), Student i
Upsala 1819, filosofie Magister 1824, 1828—34
anden Sekretær i Kabinettet for den
udenlandske Brevveksling. Som Kammerherre hos
Kronprins Oskar 1826—39 kom han til at staa i et
venskabeligt Forhold til denne. Under
Rigsdagen 1840 opfordredes H. af Karl XIV Johan til
at blive Finansminister, men han afslog
Tilbudet. 1844—48 var han Direktør for det kgl.
Teater og opmuntrede som saadan den sv.
Dramatik ved paa det kgl. Teaters Repertoire
at optage fl. Arbejder af indenlandske Forf.;
det lykkedes ham tillige at forbedre Teatrets
slette økonomiske Stilling ved streng
Sparsommelighed. H. var tillige Generalpostdirektør
1845—50. Fra og med 1828 deltog H. i
Rigsdagene og arbejdede særlig for en
Repræsentationsforandring. 1867—70 var han Medlem af
Rigsdagens første Kammer. H. tegnede og
udgav fl. litografiske Arbejder, saaledes 1830 24
Tegninger til Tegnér’s »Frithiofs saga«.
A. M. D.
Hamilton [’hamiltån], Hugo Erik Gustaf,
Greve, f. 21. Aug. 1849, sv. Embedsmand og
Politiker, E. G. Geijer’s Dattersøn, Student i
Upsala 1869, cand. jur. 1878, hvorefter han i
nogle Aar fungerede som Sekretær i forsk.
Rigsdagsudvalg og Komiteer. 1884 blev han
Chef for »Patentbyrån«. Fremragende Taler og
meget slagfærdig kom han tidlig ind i
kommunale og politiske Hverv. Fra 1888 var han i
mange Aar Borgerrepræsentant i Sthlm, og
1891—93 og 1897 Medlem af Andet Kammer.
Han var dengang meget frihandelsvenlig og i
øvrigt meget frisindet. 1900 blev han Amtmand
i Gäfle, hvis Højre 1907 satte ham ind i Første
Kammer. I sin lange Rigsdagstid havde H.
haft Sæde i alle de vigtigste Udvalg, og der
tilførtes derfor Lindman’s Ministerium en god
Kraft, da han 4. Decbr 1907 blev dets
Indenrigsminister. Han bevarede ogsaa som Minister
sin Initiativrigdom. Afgik Oktbr 1911. Siden
1916 er H. Formand i Første Kammer.
A. M. D.
Hamilton [’hämi£tən], James, eng. Pædagog,
f. 1769, d. 16. Septbr 1829. Medens han som
Købmand levede i Hamburg, tog han
Undervisning i Tysk hos en fr. Emigrant, General
d’Angeli; denne brugte ingen Grammatik, men
oversatte straks Ord for Ord af en tysk
Anekdotesamling. Efter 12 Lektioner fandt H., at
han kunde læse en let tysk Bog. Han opholdt
sig derpaa i nogen Tid i Paris; men da hans
Forretning som Følge af Krigsbegivenhederne
blev ruineret, tog han til Amerika (1815), hvor
han levede i mange forsk. Byer væsentlig af at
give Sprogundervisning efter sin egen Metode;
fra 1823 levede han afvekslende i London og
mindst 20 andre Byer, med vekslende Held
beskæftiget med Sprogundervisning, indtil han
døde i Dublin. Hans Metode er en stærk
Reaktion mod den herskende grammatiske Metode;
der begyndes straks med en sammenhængende
Tekst (hyppig et af Evangelierne); hvert Ord
oversættes interlineart, saaledes at Ordets opr.
Bet. altid anvendes uden Hensyn til, hvorledes
det vilde blive gengivet i idiomatisk
Oversættelse i vedk. Forbindelse; det vigtigste af
Grammatikken meddeles først efterhaanden
lejlighedsvis. Metoden fik en Tid ikke ringe
Indflydelse paa Privatundervisning i fremmede
Sprog, medens den ikke kom til at spille nogen
stor Rolle i Skolerne; den har paa forsk. Maade
affødt andre »Metoder« (bl. a. den
Toussaint-Langenscheidtske) og har, bl. a. gennem Grev
Pfeil’s Skr, indirekte haft Indflydelse paa senere
Bestræbelser for at reformere Undervisningen
i levende Sprog, hvorved de Mangler, en
ensidig Gennemførelse af den har, er blevne
neutraliserede.
O. Jsp.
Hamilton [’hämi£tən], Jan Standish
Monteith, Sir, eng. General, f. 16. Jan. 1853
paa Korfu, traadte som Løjtnant ind i den eng.
Hær 1873, deltog 1878—80 i det afghanske
Felttog, 1881 i Krigen mod Boerne, 1884—85 i
Nil-Ekspeditionen, 1886—87 i Ekspeditionen til
Birma og 1895 og 1897—98 i Kampene i Tschitral
og Tirah. Ved fl. Lejligheder havde han
udmærket sig og havde 1891 naaet Oberstgraden.
I Boerkrigen viste han sig straks som en dygtig
Fører i Kampen ved Elandslaagte og
udmærkede sig ved Forsvaret af Ladysmith. 1899
forfremmedes han til Generalmajor; 1902 til
Generalløjtnant og ansattes som Generalstabschef
ved Hæren i Sydafrika. 1904—05 var han
Militærattaché ved den japan. Hær under den
russ.-japan. Krig. Han skrev her sin berømte
Scrapbog, der fortæller om hans Oplevelser
under Krigen. Den har betydelig militær Værd.
1907 blev han General og knyttedes til The
Army-Council. 1910 ansattes han som
Generalinspektør for de oversøiske Styrker og
højstbefalende for Middelhavsstyrkerne. I Slutn. af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
