Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammer (Værktøj)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
parallelt med Hammerskaftet, Prel opnaas ved en
Bjælke over H.; medens man ved Svans-H. kun
udsmeder mindre Ting, saasom Spiger, er
Bryst-H. det Værktøj, hvorved Stangjern tidligere
fremstilledes; nu har Valseværket oftest afløst
den. Pande-H. vejer 2500—8000 kg, slaar
50—100 Gange i Min., Slaghøjden er 0,3—0,6 m,
den anvendes navnlig ved det smedelige Jerns
Fremstilling for at uddrive Slaggen af Smelter
og Puddelboller.
Damphamrene kan siges at have
Hovedfortjenesten af Jernindustriens kolossale
Udvikling i 19. Aarh., de er udviklede til en
saadan Grad af Fuldkommenhed, at man paa en
100 Tons H. f. Eks. med samme Sikkerhed kan
knække Nødder uden at knuse Kernen, som
man kan smedde en Kanon ell. Panserplade.
Det er selve Dampmaskinens Opfinder, James
Watt, som fik Ideen til en Damphammer og
1784 udtog Patent derpaa; hans H. var aaben
foroven; Deverell i London fik 1806 den
Tanke at lukke Damp-H. foroven og derved
opnaa Prel fra den elastiske afspærrede
Luftpude; for begge blev det ved Projektet, der
var endnu ikke nogen Trang til en Damp-H.,
Industrien kunde nøjes med Haandhamre og
Vandhamre. Det blev Nasmyth fra
Patricroft ved Manchester, som fik Æren for at være
Damp-H.’s Opfinder. Han udførte sine
Tegninger 1839, og 1842 byggedes saa den første
Damp-H. i Creusot i Frankrig af Brødrene
Schneider; Æren for denne H. tillægges dog der
den fr. Ingeniør Bourdon, hvis Idé var
samtidig og sammenfaldende med Nasmyth’s.
Uagtet Damp-H., som rimeligt er, har fulgt
Dampmaskinens Udvikling, særlig hvad
Styringen angaar, og derfor baade m. H. t.
Haandstyringen og den automatiske Styring har faaet
Gliderstyring, Hanestyring og Ventilstyring, er
dens Grundidé stadig urokket: at lade
Hammerklodsen og Dampstemplet være i fast
Forbindelse indbyrdes derved, at Stempelstangen
tillige er Hammerstilk, og at lade H. blive
hævet ved, at der slippes Damp ind under
Stemplet. Ved de ældste Damphamre anvendtes ikke
Overdamp; snart lærte man ved den forbedrede
Nasmyth’s H. at benytte Overdamp til Prel,
derefter blev Overdamp mere og mere alm.
ved de mindre H., som kun kunde arbejde
langsomt, hvis Faldet skulde foregaa ved
Tyngden alene, og hvor Overdampen derfor virkede
som en Forøgelse af Slagets Hastighed og
Intensitet, og saa kom efterhaanden Turen ogsaa
til de store H. at anvende Underdamp til at
løfte H. og Overdamp som Prel ved Hævets
Ende og endelig som Impuls til at gøre H.’s
Nedslag kraftigere, saa at den dobbeltvirkende
Damp-H. kom til at erstatte en større
enkeltvirkende. Som Type er en større Damp-H. uden
Overdamp vist i Snit paa Fig. 10, i Opstalt paa
Fig. 11. Op fra Værkstedets Gulv hæver der
sig et Par mægtige Opstandere af Støbejern i
Kasseform, som her, ell. af Smedejern;
foroven bærer de Cylinderen og forenes derved
indbyrdes. Hammerklodsen, hvis Bane er
fastkilet til den, styres i Kulisser mellem
Opstanderne og er forbunden med Stempelstangen.
Underdampen tilføres paa venstre Side, Fig. 10;
efterhaanden som Stempelet hæves, uddrives
Luften i Cylinderen gennem de viste Huller
foroven i den; naar Stempelet er passeret
Lufthullerne, afspærres en Luftmængde, der giver
Prel. Styres saa Ventilerne om, vil Dampen
strømme ud under Stempelet, H. falder frit ned
ved sin egen Vægt, Slaget optages af
Arbejdsstykket, som overfører det paa Ambolten, der
sidder paa en stor Jernklods, Chabotten; denne
hviler atter paa en Bjælkebygning, der danner
et elastisk Underlag dybt nede i Jorden.
Bjælkerne hviler atter paa et fast Underlag af
Murværk ell. naturlig Klippe. Fundamentet for
Ambolten er skilt fra H.’s Fundament.
Funderingen gaar dybt ned, for den ved Fig. 10 og
11 viste H., hvis Faldvægt er 10 Tons, hvis
Hæv er 2,2 m, og hvis Cylinderdiameter er 1,1
m, til c. 4,7 m; for Creusot’s 100 t H. gaar
Fundamentet 11 m ned. H. styres fra det lille
Galeri, og det som alt nævnt med en høj Grad
af Nøjagtighed, For at forebygge
Ulykkestilfælde ved, at H. løftedes for højt og slog
Cylinderlaaget itu, er der en Sikkerhedsmekanisme,
som virker automatisk. De største H. er
byggede efter Nasmyth’s System, saaledes Krupp’s
50 t H. »Fritz« i Aarene 1857—61, der blev
anset for en Umulighed, men har været stadig i
Gang. Da dens Faldhøjde er 3 m, repræsenterer
dens Slag en Energi paa 150000 Kilogrammeter.
Fritz blev ikke enestaaende; 1873 opførtes i
Terni en 50 t H., 1877 fik Creusot en 80 t H.,
der senere ombyggedes til 100 t og har et Hæv
paa 5 m, altsaa et Slag paa 500000
Kilogrammeter, Chabotten vejer 720 t; i St Chamond
fulgte man snart efter med en 100 t H., Italien
fik sin 100 t H. i Terni, den gik dog ikke med
Damp, men ved Luft, komprimeret ved Kraften
fra de store Vandfald, og var en Tid Verdens
kraftigste H. I Belgien gik man næppe over 40 t
— Cockerill’s største H. i Seraing; England har
ikke spec. udmærket sig ved store H., men
foretrækker Presser, som foruden visse andre
mere ell. mindre omtvistede Fordele har den
ubestridelige Fordel fremfor H. at være lettere
at fundere og anvendelige, hvor Jordbunden er
mindre god, f. Eks. fordi der findes
Bjergværker der. Nu siges Damphamrenes »Champion«
at være i Amerika, nemlig i Bethlehem Iron
Company i Pennsylvania, og at have en
Faldvægt paa 113,4 t og et Hæv paa indtil 6 m, altsaa
en Energi paa 680400 Kilogrammeter ell. over
4 Gange mere end den berømte »Fritz«.
Anlægget af de største H. med Tilbehør af
Glødeovne og Kraner løber let op i Millioner,
Creusot’s store Hammeranlæg med 6 Bessemerpærer
kostede saaledes 3 Mill. frc. Selv de middelstore
H. er saa kostbare, at de kun findes i de store
Etablissementer, derimod er det et meget lille
Smedeværksted, som i vore Dage ikke har
mindst een lille Damphammer. Som ved
Vandhamrene vokser ogsaa ved Damphamrene
Slagenes Antal i Minuttet, samtidig med at
Hammerklodsens Størrelse aftager; man har
saaledes smaa Hurtighamre med en faldende
Vægt paa kun 75 kg, men til Gengæld 4—500
Slag i Minuttet, hvortil der med Nødvendighed
kræves Overdamp for at fremskynde Faldet. De
mindre H.’s Stativ bestaar ofte kun af een
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
