Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammeren - Hammerfest (Købstad) - Hammerfest (Herred) - Hammerfugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
endvidere Langbjerg, Galgebakkerne
med Blanch’s Hotel, Hammershus
Slotsbanke, 74,4 m, der bærer Ruinerne af
Hammershus Slot, og som næsten overalt har stejle
Klippevægge og omgives af dybe, skovbevoksede
Dale — kun mod Ø. er der jævnere Affald —,
og endelig Slotslyngen, der mod SØ.
begrænses af Finnedalen. Mellem Hammershus
Slotsbanke og Stejlebjerg er der i Sæne-Bugten
1891—92 anlagt Hammer-Havn, og inden
for den, paa Sydaffaldet af Stejlebjerg, er der
betydelige Stenbrud, det 1872 anlagte, af Tyskere
ejede »Bornholms Granitværk«, som
efterhaanden i ikke ringe Grad har bragt Forstyrrelse
i den storartede, smukke Natur, hvad der dog
nu er blevet sat en Stopper for, ved at Staten
fra 1914 er kommet i Besiddelse af Stenbruddet,
som nu administreres af Aktieselskabet »Hasle
Klinker- og Chamottestensfabrik«. Staten ejer
ogsaa Slotsbanken og, fra 1907, Slotslyngen.
Mellem Langbjerg paa den ene Side og
Hjortebjerg og Stejlebjerg paa den anden ligger den
c. 10 ha store, over 600 m lange Hammer
Sø, som er c. 13 m dyb, og hvis Overflade
ligger c. 8 m o. H. N. f. Ørnebjerg sænker
Granitmassen sig til Flyvesandstrækningen
Sandhammeren, og yderst mod N. ligger
Hammeroddens Fyrtaarn (opf. 1895),
c. 13 m o. H., Flammens Højde 20,7 m, og
Taagesignalstation.
H. W.
Hammerfest, Købstad i Finmark Fylke,
(1917) 3384 Indb., ligger paa Vestsiden af den
store Ø Kvalø i Vestfinmarken omkr. en liden
rund Bugt, som danner en ganske god Havn.
H. er Jordens nordligste By paa 70° 39′ 48″ n.
Br. og fik allerede Købstadrettigheder 5. Septbr
1787, men førte i lang Tid en kummerlig
Tilværelse, 1809 bombarderedes Byen af engelske
Krigsskibe og indtoges efter et tappert Forsvar
af Byens indbyggere (28 Mand med 4 smaa
Kanoner); endnu 1835 var der kun 391 Indb.
og 1845 927 Indb., som ernærede sig ved Fiskeri
og Handel, hvortil kom Fangst paa Spitsbergen
af Hvalros, Hvidfisk o. l. Det er navnlig
disse Ekspeditioner i Forbindelse med Handel
paa Rusland, som har bidraget til Byens nuv.
Opsving. Toldindtægterne udgjorde i 1914 71230
Kr, Indførselsværdien var i 1909 845500 Kr og
Udførslen 2484600 Kr. Fartøjernes Antal var
1. Jan. 1917 13 Dampskibe paa tilsammen 2156 t,
24 Motorfartøjer paa tilsammen 1308 t og 3
Sejlskibe paa tilsammen 171 t. Den hele Omegn
er højst øde, ikke et Træ ell. en Busk findes
paa lang Afstand; Fjældet Sadlen, som
hænger over Byen, er trist og nøgent. Byen selv er
derimod særdeles vel bygget; den brændte
nemlig næsten fuldstændig ned 1890, men er
nu opført igen med moderne Bygninger og vel
regulerede Gader. Husenes Antal opgives i 1916
til 362 med en Assurancesum paa 5,15 Mill Kr.
Her ligger ogsaa Kirken, Raadhuset,
Middelskole og Folkeskole; længere N. i Byen ligger
den kat. Kirke samt Byens Hotel. Byen har
elektrisk Belysning. Der udkommer 3 Aviser:
»Nordkap«, »Finmarksposten« og
»Vestfinmarkens Socialdemokrat«. H. er Udgangspunkt
for den lokale Dampskibsfart paa Vestfinmarken,
og den anløbes af alle rutegaaende
Kyst-Dampskibe. En Vej rundt Bugten fører ud til
Fuglenæs med dets Meridianstøtte, Fyr og Levninger
af et Batteri. H. Sparebank oprettet 1847,
Finmarken Privatbank oprettet 1916. Antagen
Formue 1910: 1855000 Kr, og Indtægt: 951350
Kr, og for 1918 Formue 10430000 og Indtægt
4154000 Kr. (Litt.: »H. efter Branden.
»Almuevennen« [1890]; O. Krötö, »H. Nordlands
Trompet« [1890]).
(J. F. W. H.). M. H.
Hammerfest, Herred, Hammerfest
Fogderi, Finmark Fylke, (1910) 1361 Indb., deraf
500 Finner. Herredet, der svarer til H.
Landsogn af H. Præstegæld, bestaar udelukkende af
Øer, hvoribl. Dele af de store Øer Kvaløen,
Seiland og Sorøen. Paa Kvaløen er
Fjeldet forholdsvis fladt ovenpaa med stejle
Skraaninger mod Havet (saakaldte »Næringer«), den
har næsten ingen Skærgaard. Paa Seiland
ligger der fl. betydelige Snebræer, Seilandsjøklen
og Nordmandsjøklen, som naar op i 1075 m.
Sørøen er stærkt indskaaret af Fjelde, Fjeldene
gaar op i 607 m (Saridfjeld). Det hele Herred
er et øde, nøgent Landskab, hvor Agerbrug ikke
trives, kun i enkelte lune Dale findes enkelte
Birkebuske, saaledes i Torskefjorden paa
Kvaløen endog en lille saakaldt Skov, den
nordligste paa Kloden. Bebyggelsen er yderst spredt
og udelukkende henvist til Kysten; Sætre
findes ikke, men ganske gode Græsgange for Faar
og Geder samt navnlig for Ren, af hvilke en
Mængde græsser her om Sommeren.
Befolkningen er flest Nordmænd, men derhos et
betydeligt Antal Lapper og Kvæner, der lever
næsten udelukkende af Fiskeri. I Herredet
ligger Fiskeværene Sandø, Mefjord, Kjøtvik og
Akkerfjord; samtlige paa Sørøen. Der er flere
Trandamperier, saaledes Kjøtvik og Gaashopen
paa Sørøen og ved Kaarhavn paa Seiland. I
gejstlig Henseende er Herredet Landsogn til
Hammerfest By. Herredets Areal er 857,08 km2,
heraf er 1,7 km2 Eng (ingen Ager), 5 km2
Løvkrat, 15,2 km2 Ferskvand, Resten er
Udmark, Snaufjeld, Myr og Indsøer samt evig Sne.
Antagen Formue (1910) 222100 Kr, Indtægt
143325 Kr; 1917 Formue 577273, Indtægt 315349
Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Hammerfugl, Skyggefugl (Scopus
umbrella Gm.), den eneste Art af sin Familie, i
Alm. regnet for at staa Hejrerne nær. H. er
udbredt over det meste af Afrika, er saa stor
som en Regnspove, har mørke Farver. Næbbet
minder om Hejrernes, men er stærkt fladtrykt
fra Side til Side. Fra Issen og Hovedets Sider
udgaar en Fjertop, der i Ro ligger ned, men
kan rejses. Hovedet faar derved nogen Lighed
med en Hammer, hvoraf Navnet. H. lever i
Skove ved Bredden af Floder og Bække, er
væsentligst Natfugl. Reden er enestaaende i
Fugle verdenen, anbringes lavt i Træer, er en
mægtig Bygning af Kviste og Græs, 1 1/2—2 m
i Gennemsnit med Indgangsaabning paa Siden.
Indvendig er den delt i 3 Rum, en Forgaard,
hvor den ene af Magerne i Yngletiden ligger
paa Vagt, et Forraadskammer, hvori der ofte
findes et Oplag af Føde, og den eg. Rede,
rummeligere og højere liggende end de to andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
