Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammerfugl - hammergart - Hammerhaj - Hammerhavnen - Hammerhjul - Hammerich - Hammerich, Angul - Hammerich, Asger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afdelinger. — H. er velkendt af de Indfødte
i Afrika, og mange Sagn og overtroiske
Forestillinger knytter sig til den.
O. H.
hammergart siges Garkobberet at være
blevet, naar det ved Omsmeltning med Trækul
(Raffinering) og under Omrøring med
grønne Birkestænger (Poling) er blevet
befriet for Kobberforilte og Svovldioxyd. I de
senere Aar udføres Reduktion ofte i St. f. ved
Poling ved Smeltning med kraftige afiltende Stoffer,
f. Eks. Mangankobber ell. Fosforkobber, der
giver et sej gere og renere Raffinatkobber.
Carl J.
Hammerhaj, se Hajer.
Hammerhavnen, paa Vestsiden af
Bornholms Nordende, ligger i Bunden af Sæne-Bugt
og dannes af to Moler. Dybden i Havnen er 5
m, i Indløbet 4,2 m. Tæt ved Havnen ligger
et Turist- og Badehotel. Umiddelbart ved
Havnen findes store Stenbrud, hvorfra betydelig
Udførsel finder Sted.
G. F. H.
Hammerhjul, det Vandhjul, der driver en
Hammer. H. er som andre Vandhjul indrettede
til Overfald, Brystfald ell. Underfald; p. Gr. a.
Hamrenes hurtige Gang har H. mindre Effekt
end alm. Vandhjul, navnlig gaar altid meget
Vand til Spilde for at sætte H. i Gang. Akslen
til H., Hjulstokken, maa være meget svær
for at taale Paavirkningerne under Hammerens
Gang.
F. W.
Hammerich, to i Danmark blomstrende
Slægter, der efter Traditionen har fælles
Oprindelse, og som skal stamme fra Schlesien.
Den ældre danske Slægt føres tilbage til Præst
i Bramsted Johannes H. (d. 1622), hvis
ansete Efterslægt havde hjemme i
Hertugdømmerne. Hans Sønnesøns Sønnesøn,
Amtsforvalter i Flensborg, Kancelliraad Frederik
H. (1705—77), var Fader til Deputeret i tyske
Kancelli, Konferensraad Henrik Christian
H. (1757—1837) og til Borgemester,
Konferensraad Frederik H. (1759—1840) Bl.
sidstnævntes Sønner skal nævnes Justitssekretær i
Højesteret, Konferensraad Frederik H.
(1788—1860) og Borgemester og Politimester i
Haderslev, Etatsraad Emil H. (1801—77), fra hvis
Søn, Birkedommer i Kronborg Vestre Birk,
Konferensraad Louis H. (1830—1916), denne Slægts
herværende Medlemmer stammer. — Den yngre
danske Slægt H.’s Forfædre levede som
Teglbrændere i Holsten, saaledes ogsaa Johan
Otto H. (1705—86), hvis Søn, Cay
Friederich H. (1749—1816), som Snedkersvend kom
til Kbhvn, hvor han ved heldige Handeler
skabte sig en Formue. Hans Søn, Grosserer
smst., Formand for Stadens 32 Mænd, Agent
Johannes H. (1777—1852), blev Fader til
Kirkehistorikeren, Prof. Peter Frederik
Adolf H. (s. d.), hvis Sønner er Komponisten
Asger H. (s. d.) og Musikhistorikeren, Prof.
Angul H. (s. d.), og til Skolemanden, Prof.
Martin Johannes H. (s. d.), hvis Sønner
er forhenværende Ejer af Iselingen, Etatsraad
Johannes H. (f. 1844) og Ingeniøren,
Etatsraad Holger Aagaard H. (s. d.). Ogsaa
ovenn. Agent J. H.’s to yngre Brødre har
efterladt Afkom.
P. B. G.
Hammerich, Angul, dansk Musikforfatter,
Søn af nedenn. P. F. A. H., f. 25. Novbr 1848
i Kbhvn. Opvokset i et musikalsk Hjem
dyrkede H. fra Ungdommen af selv Musik og
modtog navnlig Undervisning i Cellospil af Rüdinger
og Franz Neruda. Efter 1872 at have taget
statsvidenskabelig Eksamen ansattes H. som
Assistent i den kgl. Livrente anstalt, men
begyndte ved Siden heraf, opr. ved »Nær og
Fjern«, og »Illustreret Tid.«, en Virksomhed
som Musikkritiker, hvilken han siden stadig
har fortsat. Da H. 1880 tiltraadte
»Nationaltidende«’s Redaktion som dette Blads
Musikanmelder, opgav han sin Stilling i Livrenten
og kastede sig ivrig over musikhistoriske
Studier, for hvis Skyld han bl. a. foretog forsk.
Rejser til Udlandet, navnlig Tyskland og
Italien H. havde alt (paa Opfordring af
Foreningens Bestyrelse) skrevet »Musikforeningens
Historie 1836—86« og »Kbhvn’s
Musikkonservatoriums Historie« (1892), da han sidstnævnte Aar
disputerede for den filos. Doktorgrad med Afh.:
»Musiken ved Christian IV’s Hof«, et Led i
H.’s Studier over dansk Musikhistorie; den
saaledes erhvervede Ret benyttede han til at holde
musikhistoriske Forelæsninger ved Kbhvn’s
Univ. — fra 1896 som lønnet Docent. I de
senere Aar har han udg.
»Kammermusikforeningens Historie«, »Et hist. Orgel paa
Frederiksborg Slot« (1897) og særlig »Studier over
Bronzelurerne i Nationalmus. i Kbhvn« (1893), en
Afh., der overs. paa Tysk og Fransk har vakt
berettiget Opsigt i Udlandet; endvidere »Studier
over isl. Musik« (1900), »Musikmindesmærker
fra Middelalderen i Danmark« (1912), »J. P. E.
Hartmann, Biografiske Essays« (1916). H. er
fremdeles Medstifter og Leder af det 1898
oprettede »Musikhistorisk Museum«, over hvilket
H. udarbejdede det smukke og værdifulde
illustrerede Katalog (1909), hvilket ligesom de fleste
af de fornævnte Skr, tillige foreligger paa Tysk
(enkelte ogsaa paa Engelsk). Til det store ved
Verdenskrigen ophørte »Internationalt
Musikselskab«’s Publikationer har H. leveret
adskillige, til Dels omfattende Bidrag. — H. har i
mange Aar indtaget en fremskudt Stilling som
Musikkritiker i Kraft af sine Kundskaber, sin
upartiske Dom og sin Stræben efter at
værdsætte retfærdig ogsaa de musikalske Retninger,
der ligger ham personlig fjernere. Som
Musikhistoriker har han Fortjenesten af at være en
af dem, der først og i det hele grundigst har
opdyrket dette i Danmark for længe forsømte
Fag. Særlig Bet. og Værdi har hans originale
og omhyggelige Specialforskninger til ældre
dansk Musikhistorie. — H.’s Hustru Golla
Andrea (1854—1903), var en begavet
Klaverspillerinde, navnlig aandfuld og energisk som
Fortolker af Kammermusik.
W. B.
Hammerich (Hamerik), Asger, dansk
Musiker, ovenn.’s Broder, f. 8. Apr. 1843 i
Kbhvn. H. valgte tidlig at gaa Musikervejen og
modtog Undervisning særlig af G.
Matthison-Hansen, skrev allerede 1860 en Symfoni og ved
Siden deraf en Del Kammermusik og fortsatte
(1862) sine Studier i Berlin, hvor bl. a. H. v.
Bülow var hans Lærer, og hvor Bekendtskabet
med Rich. Wagner’s Kunst fik Bet. for ham.
Under Opholdet i Berlin paabegyndte han
Operaen »Tovelille«, hvortil han selv havde skrevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
