Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hammerich, Asger - Hammerich, Holger Aagaard - Hammerich, Martin Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Teksten; den fuldførtes senere under et
Sommerophold i Danmark. 1864 rejste H. til Paris,
hvor han opholdt sig de flg. Aar og navnlig
traadte i nært Forhold til Berlioz, hvis Værker
fik betydelig Indflydelse paa ham. I Paris
komponeredes Operaen »Hjalmar og Ingeborg«
samt »Fredshymne« (ved Verdensudstillingen
1867). Ved denne Udstilling blev han paa
Berlioz’ Initiativ Jurymedlem for Musikafdelingen.
Under et Ophold i Italien (1870) bragte H. sin
lille Opera La vendetta til Opførelse i Milano;
ogsaa til denne Opera havde H. selv forfattet
Teksten. Efter et kort Ophold i Danmark
kaldtes H. til Baltimore, hvor han blev Direktør for
den musikalske Afdeling af Peabody-Instituttet
og Leder af dettes Koncerter. Disse Stillinger
beklædte han indtil 1898 og bidrog gennem dem
meget til i Nordamerika at udbrede Kendskabet
til og Interessen for skandinavisk Musik,
ligesom han har tilkaldt Lærerkræfter til
Instituttet fra sit Fædreland. 1899—1900 foretog H.
Koncertrejser (med Opførelse af egne
Kompositioner) til Paris og de store tyske og østerr.
Musikbyer. Siden 1900 har han haft fast Ophold
ved Kbhvn. H. ynder som Komponist de store
Former; han er paavirket af Wagner og
navnlig af Berlioz, og var for sin Tid en
Fremskridtsmand, men i sin Musik vidste han at
bevare et nationalt Præg. Bl. hans Værker
indtager saaledes 5 »nordiske Suiter« en fremskudt
Plads; af hans øvrige Arbejder skal endnu
fremhæves: Operaen »Den Rejsende«, 6 Symfonier
(med Betegnelser som poétique, tragique,
Serieuse etc.), »Opera uden Ord« og »Jødisk
Trilogi« (begge for Orkester), »Kristelig Trilogi«
(med Soli og Kor), »Majdans« og »Høstdans«
(Damekor), Koncertstykke for Cello og
Orkester, Folkevise med Variationer for Orkester,
et Rekviem, Kantater m. m. samt en Lærebog
i Musikteori (paa Engelsk).
W. B.
Hammerich, Holger Aagaard, dansk
Ingeniør, f. 20. Novbr 1845 paa Christianshavn,
d. 4. Oktbr 1915 i Kbhvn. Efter 3 Aars Studium
ved polyteknisk Læreanstalt i Kbhvn og
praktisk Uddannelse som Ingeniør i Amerika var
H. 1874—76 Ingeniør ved sydfynske Jernbane,
1870—81 Parthaver i Tuxen & H.’s Maskinfabrik
i Nakskov, 1881—85 Ingeniør ved de danske
Sukkerfabrikker under Bygningen af
Fabrikkerne i Nakskov, Assens og Stege. 1885 fremsatte
han et Forslag til Ordning af Kjøbenhavns
Banegaardsforhold, hvis Hovedtræk har
dannet Grundlaget for den senere gennemførte
Ordning, hvorfor H. ogsaa blev Medlem af den
i 1898 nedsatte Kommission om de
københavnske Banegaardsforhold. 1887—93 var H.
Medlem af Kbhvn’s Borgerrepræsentation, fra 1890
til sin Død Folketingsmand (Højre), først valgt
i Nakskov og fra 1895 i Kbhvn’s 6. Kreds, fra
1895—98 Medlem af Finansudvalget, 1891 af
Rigsdagen indvalgt i Kbhvn’s Havneraad og
samtidig Medlem af Frihavnsaktieselskabets
Bestyrelse, hvor han fik en væsentlig
Indflydelse paa Udformningen af Frihavnen og dens
Omgivelser, særlig Langelinies Forlængelse ud
paa Østmolen. Ogsaa til en Ændring af
Banegaardsforholdene i Aarhus har H. i sine sidste
Leveaar udarbejdet Planer, som har faaet Bet.
for den Ordning, der er vedtaget til
Gennemførelse. H. har som ledende Ingeniør forestaaet
Bygningen af de private Jernbaner
Masnedsund—Kallehave og Næstved—Præstø. Desuden
har han deltaget i Bestyrelsen af en Rk.
Aktieselskaber og været Medlem af den i 1901
nedsatte Kommission til Tuberkulosens
Bekæmpelse.
A. L-n.
Hammerich, Martin Johannes, dansk
Skolemand og Forf., f. i Kbhvn 4. Decbr 1811,
d. 20. Septbr 1881 paa Iselingen ved
Vordingborg. Han studerede Teologi ved Siden af, at
han drev mytol. og filologiske Studier, blev
Cand. theol. 1833 og disputerede 1836 for
Magistergraden ved en Afh. »Om Ragnaroksmyten
og dens Bet. i den oldnordiske Religion« (den
første Disputats, der er skrevet paa Dansk). H.
foretog derefter omfattende Rejser, under
hvilke han studerede Sanskrit og Oldtidskunst, og
holdt efter sin Hjemkomst 1839 Forelæsninger
ved Univ. over Sanskrit, i hvilket Fag han
1841—44 var konstitueret som Docent, og som
en Frugt af denne Virksomhed fremkom hans
fine og smagfulde Overs. af Kalidasa’s
»Sakuntala«. Men 1841 var H., der alt som Kandidat
havde virket som Lærer, blevet Lærer ved
Borgerdydskolen paa Christianshavn, og hans
Interesse samlede sig nu saaledes om pædagogisk
Virksomhed, at han foretrak denne Vej for en
mulig Universitetskarriere og overtog 1842
Skolens Styrelse efter Krarup. I den paafølgende
pædagogiske Brydningstid, under hvilken
Samfundet skulde tilpasses til ny Livsbetingelser,
indtog H. en fremragende Plads ved sin
Interesse for Realfagene og Modersmaalet med dets
Moder- og Søstersprog (Oldnordisk og Svensk)
og fik betydelig Indflydelse som Medlem af fl.
Kommissioner, gennem mangfoldige
Erklæringer om Skolespørgsmaal og pædagogiske Afh.
i Blade, Tidsskr og Skoleprogrammer. Han
virkede gavnlig og fornyende ved imod den
ensidig grammatiske Undervisning at pege paa
Aand og Indhold som Undervisningens Maal.
For sin Skole var han en ypperlig Styrer, der
gav sine Lærere det fornødne Spillerum for
deres Individualitet, og han bragte Skolen i en
blomstrende Tilstand. Samtidig fik han Tid til
at udfolde en betydelig Virksomhed som Forf.,
særlig til Fremme af Undervisningen i
Modersmaalet og Kendskab til dets Litt., og deltog
med Liv og Interesse i Tidens Rørelser. Han
var saaledes 1839 Medstifter af det liberale
Studentersamfund, af »Skandinavisk Selskab«
(1843), af »Nordisk Litteratursamfund« (1847)
og »Nordisk Univ.-Tidsskr.« (1854). Han var
Stænderdeputeret og Medlem af den lovgivende
Rigsdag. Som Personlighed var han en fin,
human og frisindet Mand, i hvis livlige og
bevægelige Aand de nationalliberale, skandinaviske og
senere ogsaa de grundtvigske Ideer fandt en
egen Jordbund. I lang Tid var det H.’ske Hus
at betragte som et aandeligt Midtpunkt. 1867
opgav H. Skolevirksomheden og bosatte sig paa
Herregaarden Iselingen. Af hans Skr skal
foruden den nævnte Overs. af »Sakuntala« og
»Smaaskrifter om Kultur og Undervisning«,
I—IV (1866—82) nævnes: »Om det mundtlige
Foredrag« (1841), »Bidrag til en Skildring af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
