Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hanau - Hanausek, Thomas Franz - Hanbal, Ahmed ibn H. - Hanblomst - Hancarville, Pierre François Hugues d' - Hancock - Hancock, Winfield Scott - Hancockit - Hancornia - Hand - Hand, Ferdinand Gotthelf - Handeck - Handel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Diamantsliberier, Platinsmelterier, Bryggerier,
Maskinfabrikker og kem. Fabrikker. I
Nærheden findes det landgrevelige Slot
Philipsruhe og Badestedet Wilhelmsbad. Ved
H. vandt Napoleon sit sidste Slag i Tyskland,
30. Oktbr 1813, under Tilbagetoget fra Leipzig.
G. Ht.
Hanausek [’ha.na^usæk], Thomas Franz,
østerrigsk Teknolog, f. 26. Septbr 1852, 1885
Prof. i Varekundskab ved Staatsoberrealschule
i Wien, 1902 Direktør for Gymnasiet i Krems,
hvor han har grundlagt en Varesamling og et
Varelaboratorium. H. har offentliggjort talrige
Arbejder ang. Undersøgelser af Varer, særlig
Levnedsmidler og Tekstilstoffer og har bl. a.
udg. »Handbuch d. allg. Warenkunde« (1890).
K. M.
Hanbal, Ahmed ibn H., berømt
muhammedansk Teolog og Retslærd og Stifter af en
af de 4 Skoler, der anses for ortodokse,
(780—855). H. lagde ved Fortolkningen af Koranen
og Traditionen særlig Vægt paa det
bogstavelige og tillod ikke vidtsvævende
Analogislutninger. I sin dogmatiske Opfattelse hældede han til
antropomorfistiske Anskuelser, hvilket paadrog
ham Beskyldning og Forfølgelse som Kætter.
Tilhængerne af hans Fortolkningsmaade kaldes
Hanbalitter (udtalt Hambalitter);
de findes særlig i Syrien og Mesopotamien.
Deres krasse Bogstavtro har stillet dem som en
Slags Puritanere over for de andre ortodokse
Sekter; de har derfor ogsaa maattet lide forsk.
Forfølgelser fra de abbasidiske Kalifers Side.
H. er nu den mindst talrige af de 4 anerkendte
Skoler.
J. Ø.
Hanblomst, se Blomst, S. 459.
Hancarville [ãkar’vil], Pierre François
Hugues d’, fr. arkæol. Forf. (1729—1805),
førte i sin Ungdom et meget bevæget Liv; en
Tid var han Officer i württembergsk Tjeneste.
Efter at have oplevet mange Eventyr i forsk.
Lande fulgte han med den eng. Minister
William Hamilton til Neapel; her stiftede han
Bekendtskab med Winckelmann og udgav:
Antiquitées étrusques, grecques et romaines, tirées
du cabinet du chevalier W. Hamilton (4 Bd,
1766—67), et Arbejde, hvoraf der senere
fremkom et Par ny Udg. Kendt er et litterært
Bedrag, som H. begik, idet han lod udføre og
udgive en Rk. utugtige Billeder, saaledes at de
fremtraadte som Gengivelser af antikke
Gemmer.
C. B.
Hancock [’hänkåk]. By i U. S. A., Stat
Michigan, ligger lige over for Houghton paa
Nordbredden af den smalle flodagtige Portage Lake.
(1910) 9000 Indb.
H. P. S.
Hancock [’hänkåk], Winfield Scott,
nordamerikansk General, f. 1824, d. 1886 i New
York. Han blev Officer 1846 og tog Del i den
meksikanske Krig 1847—48. Efter at være
blevet Brigadegeneral 1861 i Potomac-Hæren
gjorde han sig det flg. Aar særlig bemærket i
Kampene ved Williamsburg og Fredericksburg og
1863 ved Chancellorsville og Gettysburg, hvor
han blev haardt saaret. 1864 førte han et
Armékorps i Felttoget mod Richmond og var i de
paafølgende Aar Højestbefalende i forskellige
Militærdistrikter, saaledes fra 1872 i det østlige
Militærdistrikt med Sæde i New York. Han var
en af de 3 virkelige Generalmajorer i Unionens
Hær og det demokratiske Partis Kandidat ved
Præsidentvalgene 1868 og 1872. (Litt.:
Goodrich, Life of general W. S. H. [Boston 1886]).
B. P. B.
Hancockit [hænkå’kit], et Mineral, beslægtet
med Epidot, men som foruden dennes
Bestanddele tillige indeholder Bly og Strontium. Den
findes som smaa, brunrøde Krystaller ved
Franklin i New Jersey.
O. B. B.
Hancornia Gomez, Slægt af Singrønfam. med
en enkelt Art, H. speciosa Gom. (Brasilien),
et lille Træ med hængende Grene, modsatte
Blade og temmelig store Blomster. Frugterne
spises, og der faas Kautsjuk af Mælkesaften.
Hand [händ], eng. Hestemaal = 4 Inches
Længdemaal = 0,1016 m.
Th. O.
Hand [hant], Ferdinand Gotthelf,
klassisk Filolog, (1786—1861), fra 1817 Prof. i
Jena. Hans filologiske Hovedværk er:
Tursellinus seu de particulis latinis (4 Bd, Leipzig
1829—45, ufuldendt), en lærd og grundig
Fremstilling af de lat. Smaaords Brug. Desuden har
han skrevet en »Ästhetik der Tonkunst« (2 Bd,
1837—41). (Litt.: Queck, »F. G. H., nach
seinem Leben und Wirken dargestellt« [Jena
1852]).
A. B. D.
Handeck [’handæk], se Aare.
Handel er den erhvervsmæssige Fordeling
af Omsætningen. Dens Opgave er at skaffe
Forbrugerne de Varer, de er bedst tjent med,
og til en Pris, der svarer til Varernes Værdi.
Kun i det Maal, H.’s Udøvere udfylder denne
Opgave, har deres Virksomhed
Samfundsberettigelse.
Den gl. Læresætning, at H.’s Formaal er »at
tjene Penge«, har gjort den samfundsgavnlige
Handel megen Skade; thi med Rette kunde
Forbrugerne pege paa, at et saadant snævert
og egennyttigt Formaal ikke gav H. nogen
Samfundsberettigelse. En anden Sag er, at H.’s
Udøvere ofte i Forfølgelsen af det nævnte
egennyttige Formaal gjorde Samfundet Gavn, ja
stor Gavn, men dette sidste var ikke deres
Maal, idet det ud fra nævnte Formaal netop
maatte blive H.’s Udøvere ligegyldigt, om dets
Forfølgelse var til Gavn ell. til Skade for
Samfundet, naar kun Resultatet ikke kom til at
gaa ud over dem selv, direkte ell. indirekte,
før ell. senere. Og selv dette sidste Hensyn
vilde ofte træde i Baggrunden for Udsigten til
den øjeblikkelige Vinding, hvad vi har set
under Verdenskrigen, Landene over.
Det vil være den dygtige Købmands Opgave
at udnytte Konjunkturerne under Varetagelse
af sine Kunders Interesser. Det kan ligeledes
være rigtige Dispositioner at fremskaffe mindre
tjenlige Varer og til Priser over deres Værdi,
naar de bedst, tjenlige ikke kan fremskaffes.
Det vil nemlig i saa Fald ofte være i
Forbrugernes Interesse at faa daarligere og dyre
Varer, fremfor slet ingen, men denne
Omstændighed fritager ikke Købmanden for hans Pligt
at stræbe henimod en Ændring. Navnlig maa
det fordømmes, naar Købmanden udnytter
Konjunkturerne mod sine Kunder, f. Eks. ved
at forhøje Priserne under Vareknaphed. Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
