Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der ovf. anføres, at Købmanden bør udnytte
Konjunkturerne under Varetagelse af sine
Kunders Interesse, saa menes dermed, at han
bør benytte Lejligheden til at købe Varerne i
rette Øjeblik og til at købe paa rette St. Og
alt efter den Dygtighed og Energi, Købmanden
udviser under sit Arbejde for at fremskaffe de
bedst tjenlige Varer til de rette Priser, er han
berettiget til at faa dette sit Arbejde betalt
gennem en Avance, der under fri Konkurrence
staar i Forhold til den Nytte, hans Arbejde
yder Samfundet.
Handelens Genstand maa
erhvervsmæssig og retlig være et økonomisk
Formuegode, idet Ting som kun har Affektionsværdi,
ikke er Genstand for erhvervsmæssig
Omsætning. Men Handel kan omfatte saavel
eksisterende Genstande som saadanne, der først skal
fremstilles; sidstnævnte handles gerne efter
Prøver, Standardtyper ell. iflg. særlig Aftale.
H.’s Arter. Man skelner mellem forsk.
Arter af H. efter Arten af de Formuegoder, H.
omfatter.
1) H. med faste Ejendomme,
bebyggede og ubebyggede Grunde o. l. Herhen regnes
ogsaa H. med Brugs-Rettigheder o. l., som
knytter sig til Besiddelse ell. Eje af fast
Ejendom, saavidt saadanne Rettigheder overhovedet
kan gøres til Genstand for Omsætning, hvilket
efter dansk Ret i Alm. ikke er Tilfældet.
2) H. med Varer i alle denne Handelsarts
Former og med alle dens Forgreninger. Herhen
regnes ogsaa de Erhverv, som akcessorisk
knytter sig til Varehandelen, saasom
Spedition, Transportforsikring o. a.
Forsikringsarter, Befragtning,
Pakhusforretning, Transport, Sækkeleje
o. a. Arter af Virksomhed, der har med
Varernes Omsætning at gøre. For visse Arter af
Varer vil man ofte træffe en særlig Ordning,
saaledes herhjemme for Apotekervarer,
Spirituosa m. m. En særlig Gren af Varehandelen
udgør Bog-, Musikalie- og Kunst-H.,
der for de rørlige Genstandes Vedk. følger de
alm. Regler for Vareomsætningen, men som
m. H. t. selve Aandsproduktet som saadant:
det forfattede Værk, Kompositionen,
Kunstværket, er underkastet særlige, internationale
Retsregler (se Forfatterret).
3) H. med Penge og
Penge-Repræsentativer, en Handelsart, som allerede i Oldtiden
var udskilt som et særligt Erhverv, saaledes
som f. Eks. Udgravningerne i Babylon har
vist. Akcessorisk til selve H. med Valuta (s. d.),
Møntmetaller, Fonds (s. d.), Aktier etc. slutter
sig Diskontering (s. d.), Udlaan af Kapital i
forsk. Former som Hypotekkredit,
Kassekredit, Lombardering etc., Forrentning af Indskud
etc.
Efter Omfanget og Udstrækningen af den
erhvervsmæssige Handelsdrift skelner man
mellem H. en gros (se Groshandel) og
en detail (se Detailhandel).
Grænserne her er imidlertid i det udviklede
Samfund, særlig i de civiliserede Landes Storbyer,
ikke altid skarpe. Rent bortset fra Spørgsmaalet
om Borgerskabet, Næringsbeviset, der drager
visse Grænser (iøvrigt kan herhjemme
Borgerskab paa en gros cg en detail H. meget vel
forenes og er paa Landet forenet), saa vil
Detailforretninger i større Byer ofte have langt
større Omfang og Udstrækning end mange
engros Forretninger; man tænke blot paa
Nutidens Stormagasiner, Varehuse,
Forsendelsesforretninger etc Særlig de sidste vil navnlig i
de angelsachsiske Lande (mail-order business)
have en Udstrækning over fl. Verdensdele og
gør ofte en Omsætning, som er større end noget
eksisterende en gros Firma’s.
En systematisk Adskillelse drages mellem H.
for egen Regning, Proprehandel
(s. d.) og H. for fremmed Regning.
Den sidste kan enten drives som Agentur
(s. d.), hvorved Afslutningerne sker i
Mandantens (det repræsenterede Firma’s) Navn, ell.
som Kommission (s. d.), hvor Afslutningerne
sker i Kommissionærens eget Navn, men
aabenlyst ell. underforstaaet for Mandantens
Regning. Medens Agenten ikke selv bærer nogen
Risiko hverken for selve H. ell. dens Afvikling
(udover at han kan tabe sin Provision o. l.),
løber Kommissionæren i fl. Henseender en
Risiko ved Handelens Opfyldelse og Afvikling.
Ved Kommissionshandel sendes ofte Varerne i
Konsignation (s. d.).
Efter H.’s geografiske Omraade drages først
en Hovedgrænse mellem Indenrigs- og
Udenrigshandel. Denne sidste kan være
generel, men vil i Alm. omfatte visse Lande,
hvorved man taler om H. paa disse, f. Eks.
paa Skandinavien, paa Østasien, medens man
med Betegnelser som oversøisk H. ikke
mener den Udenrigshandel med europæiske
Lande, som maatte ske »over Søen«, men med
denne sidste menes de store Verdenshave, saa
at man ved oversøisk H. forstaar H. paa Nord-
og Sydamerika, paa Østasien o. s. v.
Udenrigshandelen kan være af forsk. Art, enten
Udførsel af Landets Produkter ell. Indførsel af
Udlandets Produkter — hvad enten dette nu sker
ved H. for egen ell. for fremmed Regning —,
men Udenrigshandelen kan ogsaa være en blot
Transithandel, hvor Varerne enten slet
ikke berører Landet ell. blot oplægges paa
Stabelplads i Landet for ved første givne
Lejlighed at videreføres, naar de ikke ligefrem
omlades fra Skib til Skib i Frihavn ell.
andetsteds udenfor Toldomraade.
Hvad selve Varernes Omsætning ved Køb og
Salg angaar, da vil man kun henregne
Effektiv-Forretninger, d v. s. Afslutninger,
hvor Levering og Aftagelse virkelig tilsigtes, til
den egl. Varehandel. De saakaldte
Fiktiv-Forretninger, som man kun har givet
Effektivforretningernes ydre, mere legitime Form,
men som i Virkeligheden er
Differenceforretninger, hvor Varen hverken er tænkt at skulle
leveres ell. aftages, maa henregnes til
Varespekulation, der i sin mest udprægede Form
drives som Terminsforretninger (s.
d.). — Effektivforretningerne, den reelle
Varehandel, deles efter Leveringstiden i H. om
1) prompte Varer ell. Loco-Varer,
d. v. s. Varer, som er til Stede og disponible
i Afslutningsøjeblikket,
2) rullende ell. svømmende Varer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
