Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsberettigelse - Handelsbetjente ell. Handelsmedhjælpere - Handelsbøger - Handelsdepartementet - Handelsdisponent - Handelsdok - Handelsdollar - Handelsdomstole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
flg. forsigtige Ord: »Alle Indskrænkninger i
den fri og lige Adgang til Erhverv, der ikke er
begrundede i det almene Vel, skal hæves ved
Lov« (§ 81 i Grl. af 5. Juni 1915). Af Hensyn
til Samfundets Vel undergives Næringsfriheden
og derunder Handelsfriheden da ogsaa overalt
en stedse stigende Række Begrænsninger. Snart
monopoliserer Staten visse Arter af Handel (f.
Eks. Tobakshandelen), snart forbyder den helt
Handel med visse Varer (f. Eks. Vildt i
Fredningstiden, ell., som f. Eks. isl. L. 30. Juli 1909,
spirituøse Drikke), snart gør den enkelte Arter
af Handel afhængige af Erhvervelse af et
særligt Privilegium (f. Eks. Apotekerhandel), snart
sætter den Handelen med visse Varer under en
speeiel Kontrol (Margarine, Gift etc.), ell. den
kræver en offentlig Autoritets Medvirkning ved
visse Former for Handel (f. Eks. Auktion), og
endelig kræver den ofte som Betingelse for
overhovedet at udøve Handelsnæring, at Vedk.
mod en vis Betaling forskaffer sig et Bevis fra
en offentlig Myndighed, idet den samtidig for
Erhvervelsen af et saadant opstiller Betingelser
som Fuldmyndighed, Indfødsret ell. dog fast
Bopæl i Landet, straffri Vandel,
Vederhæftighed etc. — De i dansk Ret gældende Regler om
H. findes i Næringsloven af 29. Decbr 1857, jfr
L. 23. Maj 1873; for Norges Vedk. findes
Reglerne i L. om Handelsnæring af 16. Juli 1907
(se Borgerskab, bunden Næring,
Detailhandel, Groshandel,
Grosserer, Købmandshandel,
Købstadsprivilegium og Næringsbevis).
E. T.
Handelsbetjente ell.
Handelsmedhjælpere er ikke i dansk Ret undergivet
særlige Retsregler. Parterne kan derfor ordne
deres indbyrdes Kontraktsforhold, som de selv
vil. Ved varige Ansættelser er Opsigelsesfristen
sædvanlig 3 Maaneder. Ofte forpligter
Medhjælperen sig til ikke efter Forholdets Ophør
at drive konkurrerende Virksomhed, men
saadanne Vedtagelser kan evt. forandres af Sø- og
Handelsretten.
N. C.
Handelsbøger kaldes de Bøger o. l., som
hører til et erhvervsmæssigt drevet
Foretagendes Bogholderi, og hvoraf Foretagendets
Gang og Stilling kan ses. Ved L. af 10. Maj
1912 er givet visse Bestemmelser herom,
ligesom andre Love: Straffelov, Konkurslov,
Tvangsakkordlov angiver Følgerne af H.’s
mangelfulde ell. svigagtige Føring. Foruden de
vigtigere Bøger: Hovedbog, (evt.) Statusbog,
Journal (er) og Kassebog, føres, alt efter
Foretagendets Art og Omfang, en Rk. Hjælpebøger
(Auxiliærbøger) som Vekselbog, Kladde, Memorial
o. l. Lignende Bestemmelser for Norge ved
L. af 16. Juli 1907.
Ch. V. N.
Handelsdepartementet [-’maŋ-] kaldes i
Norge alm. det Regeringsdepartement, hvis
officielle Navn er »Departementet for Handel,
Sjøfart, Industri og Fiskeri«. Det nuv. H. er
oprettet ved Stortingsbeslutning af 28. Juni 1916
og organiseret ved kgl. Resol. 8. Septbr s. A. H.
bestaar af to Afdelinger, hver med to
Kontorer. Under H. hører derhos ogsaa
Poststyrelsen.
K. Ø.
Handelsdisponent, se Disponent.
Handelsdok er Benævnelsen paa en vaad
Dok, der anvendes i Havne med vekslende
Vandstand (se Tidevand), for at Skibene
kan ligge uberørt heraf og navnlig ikke ved
Lavvande skal komme til at staa paa
Havnebunden.
Ch. V. N.
Handelsdollar (Handelsdaler) eller
Handelspjaster kaldes nogle større
Sølvmønter, som enkelte Stater prægede for
Handelen med fjerne Egne som Afrika og særlig
Østasien, f. Eks. den fr. Piastre de
commerce, den nordamerikanske og den
japanske (Yen) Trade dollar, se Dollar,
Dragedollar og Tael.
(N. J. B.). Th. O.
Handelsdomstole. De ældste H. var
Lavsretter, idet Forstanderne for de enkelte
Handelskorporationer og Lavsforbund fungerede
som Dommere (consules, judices) inden for
disse. Tidlig omtales ogsaa — saaledes f. Eks. i en
fr. Forordning fra 1294 — særlige
Handelsdommere som beskikkede ved de enkelte store
Markeder. Faste offentlige H. oprettedes i
Frankrig ved Karl IX’s Edikt af 1563, ligesom
saadanne ogsaa længe har eksisteret i enkelte
tyske Byer. Efter det i Frankrig udviklede
System, der har overlevet Revolutionen og
endnu der er det gældende, beklædes H. alene
af Købmænd. Hver Ret bestaar af en
Formand og fl. Dommere (juges consulaires) samt
Suppleanter; det jur. Element fremtræder kun
gennem Retsskriveren ell. Sekretæren.
Dommerne vælges af deres Standsfæller og fungerer
paa Tid og uden Vederlag. Antallet af
Dommere i hver Sag er mindst 3. Retten er kun
Domsret i første Instans; dens Domme staar
under Appel til de alm. jur. Overretter (et af
Felix Faure m. fl. 1885 indbragt Forslag om
ogsaa at skabe H. i Appelinstansen er ikke
vedtaget). Procesmaaden er væsentlig simplere og
friere end i den alm. fr. Proces. H. findes ikke
overalt i Frankrig, men dog i enhver By af Bet.
— Det fr. System har været overført til de
fleste af Frankrigs Nabostater, men bestaar
endnu kun i Belgien, medens Holland
1827, Spanien 1868 og Italien 1888 har
afskaffet H.
I visse Dele af Tyskland fandtes forinden
Procesreformen af 1877 H. ordnede efter
indbyrdes forsk. Systemer. Fra 1869 fungerede som
øverste Instans for disse den alene af Jurister
besatte »Reichsoberhandelsgericht«. I den
reformerede tyske Proces optoges — trods Protester
fra mange lærde Jurister, der ønskede H. helt
afskaffede — det hamburg-bremenske System,
hvorefter H. i hver enkelt Sag beklædes af en
jur. Dommer som Formand og to
handelskyndige Dommere. H. virker som
første Instans i Handelssager, der angaar over 300
Rm, og — iflg. en L. af 1. Juni 1909 — tillige
som Appelinstans i de mindre Handelssager,
der er paakendte af de alm. Underretter. De er
derhos ikke organiserede som selvstændige
Domstole over hele Riget, men kun som
Bestanddele af de alm. Landretter
(»Handelskamre« ved Siden af »Civilkamrene«) paa
saadanne Steder, hvor der antages at være særlig
Trang dertil. Endelig er det kun, for saa vidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
