- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren /
793

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsdomstole - Handelsfaktori - Handelsfirma - Handelsflaade eller Koffardiflaade

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en af Parterne begærer Behandling ved et
Handelskammer, at Sagen henvises til et saadant;
ellers behandles den ved et Civilkammer. Den
ovenn. »Reichsoberhandelsgericht«’s Funktioner
er overgaaede til Rigsretten i Leipzig. — Paa
mange Steder i Østerrig samt i enkelte
Byer i Schweiz findes H. Derimod har
England ingen H., skønt der er agiteret
stærkt for at faa saadanne. Under
Forarbejderne til den sidste eng. Procesreform
udsendtes (1873) Spørgsmaal ang. H. til en
Mængde Autoriteter og Sagkyndige i Ind- og Udland,
men de indkomne Svar viste den største
Uoverensstemmelse i Meningerne om dette Punkt.
Imidlertid kan dog den eng. Dommer tilkalde
sagkyndige Bisiddere, endvidere kan i mange
Tilfælde hver af Parterne forlange
Medvirkning af en Jury (eventuelt en special jury), og
endelig har den nyere eng. Lovgivning
bemyndiget Domstolene til efter Omstændighederne
at henvise den enkelte Sag helt ell. delvis til
Behandling ved en særlig dertil valgt
sagkyndig Dommer. — Nordamerikas Forenede
Stater
har ingen H., bortset fra, at der ved
Proces-Kodifikationen af Marts 1911 er
indrettet en af jur. Dommere bestaaende H.
(commerce court), der paakender visse
mellemstatlige Handelsspørgsmaal. — I Danmark
oprettedes ved L. 19. Febr 1861 (jfr L. 22. Decbr
1910) en særlig Sø- og Handelsret (s. d.) i
Kbhvn, hvilken paakender kbhvn’ske
Handelssager og ved Behandlingen af saadanne
beklædes af den jur. kyndige Formand ell.
Næstformand og handelskyndige Meddommere.
Retsplejeloven af 1916 bibeholder i det væsentlige
Sø- og Handelsretten uforandret. Ved
Tillægsloven Nr 325 af 3. Juni 1919 er der givet
Adgang til ved kgl. Anordning at indrette H. i
Retskredse udenfor Kbhvn, bestaaende af
Dommeren som Formand og to handelskyndige
Mænd.

I Norge er der ved L. af 20. Decbr 1902
for de Købstæder og Ladesteder, som Kongen
bestemmer, anordnet Handelsretter bestaaende
af den alm. Underdommer som Formand og to
handelskyndige Medlemmer, som udnævnes bl.
et Udvalg. Ved samme L. er ogsaa givet
nærmere Regler for Sagbehandlingen i Sager, som
føres for Handelsretterne. I den ny norske L.
om Domstolene af 13. Aug. 1915 § 72 hedder
det, at der i de Kommuner, som Kongen
bestemmer, skal være et særskilt Udvalg af
Domsmænd, som har særlig Kyndighed i Handel,
Søvæsen, Haandværk og Bygningsvæsen, og i
L. om Rettergangsmaaden i Tvistemaal af 13.
Aug. 1915 § 325 bestemmes, at der i
Handelssager skal tilkaldes to handelskyndige
Domsmænd fra dette Udvalg. Disse ny Love træder
iflg. L. 14. Aug. 1918 i Kraft 1. Jan. 1923.

I Sverige har en L. af 20. Juni 1905 givet
Bestemmelser om, at Raadstueretterne i Sthlm,
Malmö og Göteborg ved Behandlingen af
Handelssager tiltrædes af to handelskyndige
Medlemmer.

Som det tilstrækkelig fremgaar af H.’s
Historie, hører Spørgsmaalet om H.’s
Eksistensberettigelse saavel som om deres Indretning til
de overalt meget omstridte. Forsvarerne for H.
hævder, at Handelssager kun kan faa en
forsvarlig Bedømmelse ved Domstole, der helt ell.
delvis beklædes af handelskyndige Mænd, samt
at Handelssager nødvendigvis kræver en hurtig
og lidet formbunden Behandlingsmaade. Hertil
svares fra anden Side, at overhovedet alle
Sager bør have den hurtigst og simplest mulige
Behandling, at den sagkyndige Bistand, som
den jur. Dommer kan have Brug for i
Handelssager ligesaavel som i mangfoldige andre Arter
af Sager, bør og kan tilvejebringes under
Sagens Procedure, at man, hvis man ikke nøjes
dermed, men vil gøre de Handlende selv til
Dommere, ligesaavel burde skabe
Specialdomstole ang. en Mængde andre særlige
Livsforhold, at Købmænd ikke altid vil staa over for
en Handelssag med samme Upartiskhed som
den jur. Dommer, samt at Sondringen mellem
Handelssager og Ikke-Handelssager fremkalder
en Mængde besværlige Kompetencespørgsmaal.
— I øvrigt kan der, hvis man mener at have
Erfaringens Vidnesbyrd for, at H. gør god
Nytte, og man derfor af opportunistiske
Grunde vil have saadanne, næppe være Tvivl om,
at det dansk-tyske System, hvorefter H.’s
Formand er en jur. kyndig Dommer, er at
foretrække for det fr.-belg., under hvilket de
handelskyndige Dommere er nødte til at søge den
jur. Bistand, som de dog ikke kan undvære,
hos en underordnet og uansvarlig
Retsembedsmand. Derhos er der næppe Grund til, at
Procesmaaden i Handelssager paa noget
væsentligere Punkt skal adskille sig fra den alm.
Procesmaade, forudsat at denne i sig selv er godt
og praktisk indrettet.
E. T.

Handelsfaktori, d. s. s. Faktori.

Handelsfirma, d. s. s. Firma.

Handelsflaade eller Koffardiflaade
kaldes de til Brug for Vare- og
Persontransport anvendelige Fartøjer for selvstændig
Sejlads. Statistisk regner man baade efter
Skibenes Antal og efter deres Tonnage (s. d.).

Verdenskrigen skabte en fuldstændig
Omvæltning i H. Landene over. Dels gik
umaadelige Mængder Tonnage tabt særlig ved Miner
og ved Undervandsbaadenes Angreb, dels
forceredes Bygningen af Skibe, særlig i de
forenede Stater, i en umaadelig Grad, og endelig
forrykkedes Forholdet indbyrdes derved, at
Centralmagterne ved Freden maatte udlevere
største Delen af deres Tonnage til Erstatning
for den ved den tyske Undervandskrig sænkede
Tonnage.

Iflg. Lloyds Register er de forenede Staters
H. under Verdenskrigen blevet fordoblet,
medens den britiske har lidt uhyre Tab, og
Forholdet stiller sig 30. Juni 1919 saaledes:
Storbritannien c. 16555000 t, de forenede Stater
c. 10782000 t. Medens i Juli 1914 — altsaa
umiddelbart før Verdenskrigens Beg. — den
samlede Verdenstonnage androg for
Dampere o. l. c. 45404000 t, Sejlskibe o. l. c.
4050000 t, er de ny Tal Juli 1919: Dampere
o. l. c. 47897000 t, Sejlskibe o. l. c. 3022000 t.
Disse Tal gælder Skibe over 100 Br. T.

I Enkeltheder udviser Lloyds Register flg.
Forskydninger mellem de enkelte Lande som
Følge af Verdenskrigen:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:54:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/10/0815.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free