Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 794 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Handelsflaade eller Koffardiflaade - Handelsflag - Handelsforbund - Handelsforening

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Storbritannien	Nedgang	c.	5003000	t
British Dominions	—	-	1999000	-
Frankrig	—	-	536000	-
Tyskland	—	-	3582000	-
Holland	—	-	384000	-
Italien	—	-	677000	-
Norge	—	-	1025000	-
Øvrige Lande	—	-	2816000	-

Derimod opviser de forenede Stater en
Tilvækst af 6729000 t. Japan en Tilvækst af
20000 t.

Fra tysk Side opgives, at den tyske H. 1.
Jan. 1913 androg 4850 Skibe paa 4935909
Br.-Reg.-T., men Tyskland beholder (efter
Verdenskrigen) tilbage heraf kun 3649 Skibe (paa
indtil 1000 t), 109 Skibe (paa over 1000 t), i alt
3754 Skibe paa i alt 724944 Br.-Reg.-T.

Iflg. Lloyds Register androg Danmarks
Handelsflaade medio 1919: 655 Skibe over 100 t
med 702436 Br.-T. Drægtighed. Ved Krigsforlis
er i alt tabt 230 Skibe paa tilsammen 257584 t.

Ved Udgangen af 1918 havde Norge af
Skibe paa over 100 t i alt 1583 Fartøjer paa
tilsammen 1819352 t, hvilket er en Reduktion
af 27,7 % regnet fra Verdenskrigens Udbrud.
I første Halvdel af 1919 har Tilvæksten
andraget 62 Skibe paa c. 72000 t.

Sveriges H. androg ved Udgangen af
1919 1248 Skibe paa over 100 t med en samlet
Tonnage af 953601 t, hvilket viser en
Reduktion under Verdenskrigen af 12,4 % i Tal og
13,2 % i Tonnage. I 1919 har den sv. H. haft
en Nettotilvækst af 22 Skibe, hvilket har
forøget Tonnagen med 47000 Br.-T.

Det kan forventes, at Forskydningen i
Forholdet mellem Landenes H. til Fordel for de
forenede Stater vil fortsættes, da man i
Staterne forfølger en udpræget
Søfarts-Protektionisme for amerikanske Skibe.
Ch. V. N.

Handelsflag kaldes det Flag, der føres af
en Stats Handelsskibe, og som for øvrigt er
det samme, der benyttes af private Personer i
Land. I de fleste Stater adskiller H. sig en Del
fra Orlogsflaget, der benyttes af Krigsskibene;
i nogle Lande, f. Eks. Frankrig, Holland,
Amerika o. a., eksisterer dog kun eet Flag, der
altsaa baade er H. og Orlogsflag. Det danske
H. er rektangulært, rødt med hvidt Kors;
dettes Bredde 1/7 af Standerliget (den korte Led),
de inderste røde Firkanter er Kvadrater,
Længden af de yderste er 1 1/2 Gang større end af
de inderste (der har dog udviklet sig en
Praksis, iflg. hvilken de yderste Firkanter
gøres endnu længere). Ang. H. se i øvrigt
Danske Flag og Norske Flag.
Ch. V. N.

Handelsforbund er en Sammenslutning af
en Række ellers selvstændige Stater for paa
visse Omraader at udgøre en Enhed udadtil,
navnlig ved Toldunioner, hvorved Varerne
mellem de enkelte Lande frit passerer disses
indbyrdes Grænser, medens Toldgrænsen
henlægges til de forbundne Staters Grænser over
for det øvrige Udland.
Ch. V. N.

Handelsforening. Forening af Handlende
til Varetagelse af Medlemmernes fælles
Interesser. En særlig lovindstiftet Korporation
udgør Grosserer-Societetet (s. d.),
under hvilket der atter er dannet forsk.
Branchesammenslutninger, ligesom forsk. Brancher, der
ikke driver Børshandel, har dannet et særligt
Udvalg. Desuden har Grossisterne for hvert Fag
dannet selvstændige Foreninger (til hvilke
gerne slutter sig Akkordforeninger for vedk. Fag),
saaledes for Manufaktur, Jern og Staal,
Maskiner, elektriske Artikler, Cykler. Skotøj etc.,
idet Foreningerne ofte optager ogsaa
Industridrivende inden for Branchen. Nogen særlig
Landsorganisation for en-gros Handelen som
Helhed findes derimod ikke. Under Navnet
Den danske Handelsstands
Fællesrepræsentation skabtes dog 1883 et
vist Samarbejde mellem Grosserer-Societetet og
Provinsernes Handelsstand.
Fællesrepræsentationen bestaar af 50 Delegerede, hvoraf de
20 fra Kbhvn, idet Grosserer-Societetets
Komité supplerer sig med saa mange andre, at
det fulde Antal kbhvn’ske Delegerede udgør
20, og 30 fra de 3 nedennævnte
Provinsorganisationer. De Delegerede vælger et
Forretningsudvalg. Denne Fællesrepræsentation har afholdt
en Række Handelsmøder i Aarenes Løb.

Inden for de enkelte Landsdele har
de lokale H. fra de forsk. Brancher dannet
Centralorganisationer, ligesom i
Kbhvn, bestaaende af Repræsentanter eller
Formændene for de enkelte i
Sammenslutningerne staaende Foreninger.

1883 dannedes saaledes Foreningen af
jyske H., der fik til Formaal at varetage og
fremme de Interesser, der vedrører den jyske
Handel, Industri og Skibsfart i Alm., saavel
som de enkelte Foreningers Tarv og Interesse.
Aaret efter dannedes Centralforeningen
for Sjællands Stifts H., der 1916 i sig
optog Lolland-Falsters Købstæders H., som
allerede var stiftet 1877. Endelig dannedes 1892
— efter at et Samarbejde allerede havde
fundet Sted i en Aarrække —
Centralforeningen af fynske H. samt Kbhvn’s
H.’s Fællesrepræsentation.

Ved Siden af disse H., hvor navnlig for
Provinsens Vedk. Grossister og Detaillister staar
sammen, er ved Initiativ fra Kbhvn og med
stærk Støtte særlig fra Stationsbyernes
Købmandsstand dannet en særlig Korporation for
Detailhandelen, der nu har Navn af de
samvirkende danske
Købmandsforeninger, omfattende c. 100
Detailhandlerforeninger.

Forsk. Foreninger har en vis Tilknytning til
Handelsverdenen, om end de forfølger mere
specielle Interesser og Formaal. Heriblandt
skal nævnes: Centralorganisationen
af danske Handels- og
Kontormedhjælpere, som er en faglig
Sammenslutning i Lighed med Fagforbundene. Denne
Organisation, der under de sidste Krigsaar p. Gr.
a. Arbejdsløshedsspørgsmaalet voksede fra
5000 til 25000 Medlemmer, navnlig i Anledning
af, at den ekstraordinære Statshjælp til
Arbejdsløse for Privatfunktionærernes Vedk.
uddeltes gennem Centralorganisationens
Arbejdsløshedskasse, har fra Slutn. af 1918 paabegyndt
et omfattende Arbejde for at indføre kollektive
Overenskomster, til at begynde med med enkelte
Firmaer, senere ogsaa med hele Brancher i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>