Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hannover, Harald Immanuel - hannoveransk Hest - Hannæs - Hanoi - Hanotaux, Albert August Gabriel - Hanoteau, Hector
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hist. Samling, fra 1912 Formand i Bestyrelsen
for G. A. Hagemann’s Kollegium og fra 1915
Medlem af og siden 1917 Formand i Bestyrelsen
for Dansk Kugleleje A/S., samt fra 1917 Medlem
af Bestyrelsen for A/S. Accumulator-Fabrikken.
E. Th.
hannoveransk Hest, se Heste.
Hannæs, en i Limfjorden mod S. udskydende
Halvø mellem Bygholm’s Vejle og Vesløs Vejle.
Den hører til Vester Han-Herred, Thisted Amt,
og bestaar af Øsløs, Vesløs og Arup Sogne. Se
i øvrigt Han-Herrederne.
H. W.
Hanoi, kinesisk Navn for Kesho,
Hovedstaden i den fr. Koloni Tonkin, ligger ved
Songka-Flodens højre Bred paa en frugtbar
Slette, 115 km fra Flodens Munding. H. har et
Citadel, anlagt i 18. Aarh., (1911) 113676 Indb.,
hvoriblandt talrige Kinesere, i hvis Hænder den
betydelige Handel for største Delen er. Der
udføres især Ris, Silke, Bomulds- og Silketøj.
Anameserne forfærdiger særlig Filigranarbejde
og lakerede Sager. 1874 aabnedes Havnen for
den europ. Handel. 1882 blev den besat af
Franskmændene under deres Krig med Anam
og ved Freden afstaaet til dem tillige med hele
Provinsen Tonkin.
M. V.
Hanotaux [anå’to], Albert August
Gabriel, fr. Statsmand og Historiker, f. 19.
Novbr 1853 i Beaurevoir, Dept Aisne. Efter jur.
og arkæologiske Studier levede han i Aarene
efter 1876 i Paris som hist. Forf. og Docent og
var tillige stærkt politisk interesseret. Det var
den Tid, da den ny Republik konsoliderede sig
gennem et Forbund mellem Bourgeoisiet og
Demokratiet og uden at slippe Revanchetanken
stræbte efter en ny Stormagtsstilling ved
Kolonierhvervelser, og disse Forhold blev
bestemmende for H. Han sluttede sig varmt til
Gambetta, der skaffede ham ind i
Udenrigsministeriet som Arkivar 1879; han rykkede nu hurtig
op i Kabinetsstillinger, blev 1885 Sekretær, 1886
chargé d’affaires i Konstantinopel, hvor han
deltog i Forhandlingerne om Bulgarien, 1889
Underdirektør og 1892 Direktør i
Udenrigsministeriet. Hans Karriere skyldtes mest hans
embedsmandsmæssige Dygtighed; kun fra 1886 til
1889, da han faldt for en Royalist, havde han
Sæde i Deputeretkammeret, hvor han var med
til at værne Republikken mod Boulangismen.
Men hans Anseelse øgedes tillige ved hans hist.
Arbejder, navnlig Forstudierne til hans store
Værk, Udredningen af et Hovedafsnit af
Frankrigs Stormagtshistorie, Histoire du cardinal de
Richelieu, og dettes første Bd, der udk. 1893.
En energisk metodisk Gennemgang af Stoffet,
der ikke altid har været fr. Historikeres stærke
Side, gik her i Følge med den nationale Sans
for Overblik og for Formens Klarhed og
Skønhed. Maj 1894 blev H. Udenrigsminister i
Kabinenet Dupuy, fortsatte Jan. 1895 under Ribot
til dennes Afgang Oktbr s. A. og atter under
Méline Apr. 1896. Under disse Ministerier, der
byggede paa en usikker Majoritet, udsatte for
svære Stormløb fra Højre og Venstre, vandt
ene Udenrigsministeren, hver Gang han
personlig traadte frem for at forsvare sin Politik,
store Sejre i Kamrene; han støttedes af sin
smidige Veltalenhed, sine mangesidige
Kundskaber, sit flittige Arbejde med det
diplomatiske Personale, vel ogsaa af et ikke ringe Held.
I Fortsættelse af den Politik, han som
Direktør havde været med at fremme, skaffede han
ved Handelstraktater o. a. Overenskomster
bedre Forhold til Frankrigs Naboer, Belgien,
Schweiz, Italien, Spanien; Tilknytningen til
Rusland regnede han dog for sit egl. Maal.
Alliancen var afsluttet hemmelig i Forvejen og
omtaltes stadig kun i ret vage Vendinger, men
Almenheden fulgte dens Udslag med største
Spænding og Glæde, der kulminerede under
Kejserbesøget i Frankrig 1896 og Præsidentens
Besøg i Rusland 1897, hvor H. ledsagede ham.
Tillige arbejdede han med største Iver for
Kolonipolitikken, Madagascars Erobring,
Udvidelsen paa Siams Bekostning og
Sammenknytningen af det vældige nordafrikanske Omraade
under fr. Herredømme. Ganske naturlig kom
han under dette Arbejde til at betragte
England som Medbejler, hvad der ogsaa har sat
Spor i hans Produktion; men kort før sin
Afgang fik han sluttet Aftale med det om
Grænseforholdene i Nigerdistriktet, og af
Faschodasammenstødet maatte hans Eftermand tage
Følgerne. 1896 fulgte 2. Bd af Hist. du cardinal
de Richelieu (3. Bd kom 1903), 1897 valgtes han
ind i Akademiet. Ogsaa i det radikale
Ministerium Bourgeois (Oktbr 1895—Maj 1896) havde
han Tilbud om Udenrigsministerposten, men da
Méline Juni 1898 afløstes af Brisson, var hans
Skæbne for fast knyttet sammen med det
republikanske Centrumsparti, som nu trængtes i
Baggrunden af den ogsaa for H. fatale
Dreyfusaffære, til at han kunde virke sammen
med de socialradikale Grupper, hvem
Fremtiden tilhørte. Han har siden en Gang søgt
Valg til Senatet, men ellers kun virket
som Skribent. Hans andet Hovedværk,
enestaaende i sin Art ved sin Forening af
Varme og Overlegenhed, er Histoire de la
France contemporaine (4 Bd, 1903—08),
Republikkens Historie siden Frankfurtfreden. Han
har foreløbig brudt Fremstillingen af ved
Gambetta’s Død, med den Hensigt at afslutte
Værket om Richelieu, men hans Produktion har
derefter, bortset fra et fortjenstfuldt Værk om
Jeanne d’Arc (1911), indskrænket sig til en
Fortsættelse af hans mangeaarige Deltagen i
Drøftelsen af Nutidsspørgsmaal, ofte med
Rejseindtryk som Baggrund, dels i Le Journal,
dels i Tidsskrifter (Afh. samlede i Bøger som
La paix latine, La France en Amérique du
Nord, La démocratie et le travail). Fra 1915
udgiver han et bindstærkt Værk, der ikke giver
meget Virkefelt for hans Forskerevner:
Histoire illustrée de la guerre de 1914.
P. L. M.
Hanoteau [anå’to], Hector, fr.
Landskabsmaler, f. 25. Maj 1823 i Decize (Nièvre), d. 7.
Apr. 1890 i Briet (Nièvre). H., Elev af Gigoux,
har malet talrige Landskaber, i deres kraftige
Virkelighedsstræben beslægtede med Daubigny’s;
en Frugt af en Rejse til Algérie er bl. a. »En
arab. Lejr foran Laghouat’s Mure« (1855). Af
hans fr. Billeder kan nævnes »Landskab fra
Omegnen af Compiègne« (1847), »Dam i
Nivernais«, »Jagtmødet i Bois de la Machine« (1851),
»Kroen« (1889) etc. Han har ogsaa malet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
