Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hanoteau, Hector - Hanoteau, Louis Joseph Adolphe Charles Constant - Hanots Sygdom - Hanover (By i Sydafrika) - Hanover (Byer i U. S. A.) - Hanrej - Hanriot, François - Hans (Mandsnavn) - Hans (Konge i Danmark)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Portrætter og Historiemalerier. Fl. Værker af H.
kom til Luxembourg-Mus. i Paris., Mus. i Nevers
ejer »Den barmhjertige Samaritan«, Museet i
Marseille »Gæssenes Paradis« (1864).
A. Hk.
Hanoteau [anå’to], Louis Joseph Adolphe
Charles Constant, fr. Officer og
Sproggransker, f. 12. Juni 1814 i Decize, d. 8. Apr.
1897 i Paris, blev 1834 Ingeniørofficer, 1870
Brigadegeneral og tog sin Afsked 1878. H. tilbragte
næsten hele sin Tjenestetid i Algérie, hvor han
benyttede al sin Fritid til at sætte sig grundigt
ind i Urbefolkningens Sprog og Sæder;
Udbyttet af sine Studier nedlagde han i: Essai de
grammaire kabyle (1858), Essai de grammaire
de la langue Tamachek (1860), Poésies
populaires de la Kabylie (1867). Med Letourneux
udgav han La Kabylie et les coutumes kabyles
(i 3 Bd, 1873).
V. S.
Hanots Sygdom [a’nos-] er en her i Norden
meget sjælden Leverlidelse, som derimod er
hyppig i Frankrig. Aarsagen er ukendt. Den
kaldes ogsaa hypertrofisk
Levercirrhose med Icterus og skyldes forøget
Bindevævsudvikling i Leveren. Lidelsen kommer
i Anfald, under hvilke Leveren er forstørret og
der er Smerter i denne Region. Ligeledes er
der Feber og stærk Gulsot. Varigheden af denne
sædvanlig farlige Sygdom er ofte mange Aar.
H. I. B.
Hanover [’hänəvə], By i Sydafrika,
Kapkolonien, er Hovedstad i et Distrikt af samme
Navn og ligger tæt ved Zeekoe (Seacow) Floden
og Jernbanen fra Port Elizabeth til Prieska.
(1912) c. 1100 Indb.
C. A.
Hanover [’hänəvə], 1) By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, har Fabrikker og (1910) 7100
Indb. — 2) By i U. S. A., Stat New Hampshire,
ligger ved Connecticut River og er Sæde for
det store Dartmouth College. (1910) 3000 Indb.
H. P. S.
Hanrej, Ægtemand, hvis Hustru er ham
utro. I Dansk forekommer Ordet allerede i 17.
Aarh. (ogsaa som Navn paa et Kortspil)
afvekslende med Sideformerne Hanrede og (hos
Holberg) Hanreder. Det er laant fra Tysk:
højtysk Hahnrei med den ældre Biform
Hahnreh (forekommer først i 16. Aarh.),
mellemnedertysk hanerei. Bl. de mange, men alle
meget usikre Forklaringer, som tyske
Sprogforskere har givet af Ordets Oprindelse, kan
nævnes flg.: Hahnreh (»Haneraadyr«) betød
opr. en Kapun, idet man for at kende
Kapunerne fra Hanerne skar Sporerne af hine og
satte dem i Kammene, hvor de lignede
Raadyrets Takker; den bedragne Ægtemand
sammenlignedes altsaa med Kapunen (»han bærer
Horn«).
V. D.
Hanriot [ã’rio] (ell. Henriot), François,
fr. Revolutionsmand, f. i Nanterre 1. Decbr
1759 af tarvelige Forældre, vistnok Tjenestefolk
i et Herskabshus; udover dette ved man
intet paalideligt om hans Liv, indtil vi Maj 1792
træffer ham bosat i Almuekvarteret St Marceau
i Paris, i hvis Nationalgarde han var Kaptajn.
Da var det, han under Pariserkommunens
Kamp med Konventet om Magten kom til at
spille en afgørende Rolle, idet han den første
Oprørsdag 31. Maj paa irregulær Vis udvalgtes
til Nationalgardens Chef og viste voldsom
Energi og Evne til at faa Masserne til at lyde.
2. Juni, da hans Batailloner havde omringet
Konventet, og dettes Flertal vilde gaa ud for
at hævde sin Selvstændighed, spærrede han
Vejen for Præsidenten, kommanderede Kanoner
rettede mod de Deputerede og tvang dem
tilbage til Forsamlingssalen, hvor de maatte falde
til Føje for Kommunen (smlgn Girondiner).
Han fik nu Regeringsudnævnelse som Chef og
residerede paa Raadhuset i livlig Forbindelse
med Folkemassen, men underordnede sig
Robespierre i Storpolitikken. Da denne
arresteredes 9. Thermidor (27. Juli) 1794, var H.
bl. de ivrigste for at rejse Almuen til hans
Bistand, men om Aftenen toges han selv til
Fange paa Raadhuset, og næste Dag blev han,
saaret og elendig, bragt under Guillotinen.
Efter Sejrherrernes Beretning havde en af hans
Kampfæller i Forbitrelse over hans drukne og
taabelige Adfærd kastet ham ud af et Vindue
ned i en Gaard, hvor man fandt ham forstaaet;
men baade dette og hvad der iøvrigt fortælles
om hans Bestialitet og Forbrydelser, synes
farvet af Modstandernes Had. Der nævnes ingen
Udaad af ham i hans Magtperiode, da han
levede for alles Øjne. (Litt.: Lenôtre, H. i
Paris révolutionnaire III [Paris 1908]).
P. L. M.
Hans, Mandsnavn, en i Tysk opstaaet
Afkortning af Johannes, indvandret i Danmark
henimod Middelalderens Slutn. (i St. f. de ældre
Omdannelser af det, Jon og Jens). I Tysk er H.
en Yndlingsperson i Folkedigtning (H. og
Grethe som Børn ell. Kærester; H. som yngste
Broder i Eventyr); af disse er Eventyrhelten
trængt sparsomt ind i Nordisk (jfr Esbern), især
som Stærke Hans.
(A. O.). H. El.
Hans, Konge i Danmark 1481—1513, i Norge
fra 1483 og i Sverige 1497—1501, Søn af
Christian I og Dronning Dorothea, f. i Aalborg 5.
Juni 1455, d. smst. 20. Febr 1513, var allerede
som Barn
bleven valgt til
sin Faders
Efterfølger i alle
3 Riger, i
Danmark 1456 og i
Norge og
Sverige paa et
Møde i Skara
19. Jan. 1458;
desuden havde
Hertugdømmernes
Stænder 20. Maj
1466 erklæret
ham for
Faderens
Efterfølger, saafremt
han var eneste
Søn; var der
flere Sønner,
skulde Sagen ordnes paa et Møde af danske
Rigsraader og slesvig-holstenske Landraader.
Uagtet disse mange Aftaler blev H. ikke straks
anerkendt som Konge i de forsk. Riger. I
Sverige havde det lange Udsigter, da Sten Sture
var Rigsforstander der, og da de Danske
 |
| Kong Hans. (Fra Ligstenen i Skt Knuds Kirke i Odense.) |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
