Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hanstedgaard - Hansteen, Asta - Hansteen (-Cramner), Barthold - Hansteen, Carsten Balthazar - Hansteen, Christopher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Horsens, Anders Thonboe, den; han byggede
en ny Hovedbygning 1694, og hans Enke
Dorothea Hansdatter skænkede den ved sin Død
til den Stiftelse for »24 Fattige, gamle
husarme og vanføre Mennesker«, som hun 1705
(12. Maj) havde oprettet i Hansted By.
Testamente af 10. Maj 1710. Den nugældende
Fundats er af 10. Oktbr 1870. Efter denne yder
Stiftelsen Hjælp dels i, dels uden for samme.
I Stiftelsen optages nu 60 Lemmer,
ordentligvis 24 Mænd og 36 Kvinder, værdige
Trængende uden Hensyn til Hjemsted og
Forsørgelseskommune. Trængende fra det til Stiftelsen
hørende Gods har Fortrinsret. Lemmerne nyder
fuld Kost og har Husly, Lys, Varme og Vask.
Uden for Stiftelsen ydes Hjælp til 350
Personer, saaledes at 75 faar 200 Kr aarlig, 125
faar 100 og 150 faar 50 Kr aarlig. Direktionen
bestaar af Stiftamtmanden og Biskoppen over
Aarhus Stift.
B. L.
Hansteen, Asta, norsk Forkæmperinde for
Kvindesagen, nedenn. C. H.’s Datter, f. i Kria
10. Decbr 1824, d. smst. 13. Apr. 1908. H., der
opr. og med Held uddannede sig for
Malerkunsten — et af hende malet Portræt af
Faderen er indlemmet i det norske Nationalgaleri
—, opgav denne for, fra 1870’ernes Beg., at vie
sig til det praktisk agitatoriske, i hine Dage
opsigtsvækkende og ofte latterliggjorte Arbejde
for Kvindesagen ved Foredrag (saaledes i
Foraaret 1878 i Kbhvn) og publicistisk
Virksomhed. 1880 udvandrede hun til Amerika (Boston),
hvorfra hun 1889 vendte tilbage til Kria, hvor
hun senere levede mere tilbagetrukken. Sine
Tanker om Kvinden og hendes Stilling har hun
nedlagt i adskillige Blad- og Tidsskriftartikler
foruden i et filosofisk Skr., »Kvinden, skabt i
Guds Billede«, hvis første og eneste Hefte udk.
1878.
(K. V. H.).
Hansteen (-Cramner), Barthold, norsk
Botaniker, f. i Kria 6. Marts 1869, Student 1888,
Dr. phil. 1900 (»Om Æggehvidesynthese i den
grønne phanerogame Plante«), fra 1893 Lærer
i Botanik, senere Prof. ved Norges
Landbrugshøjskole paa Aas. Han studerede Plantefysiologi
forsk. St. i Udlandet, besøgte
landbrugsvidenskabelige Forsøgsstationer og har særlig syslet
med Undersøgelser over Æggehvidedannelser i
Planterne. I norske og tyske Fagskrifter har
han skrevet talrige Afhandlinger om Alger,
Plantefysiologi m. m.
C. H. O.
Hansteen, Carsten Balthazar, norsk
Præst, f. 26. Septbr 1856 i Drammen, blev
cand. theol. 1880, var senere i New York norsk
Sømandspræst og blev 1889 Sømandsmissionens
Emissær i Norge. Som saadan berejste han det
hele Land og talte Sømændenes Sag. 1894—99
var han Sognepræst til Ulstein paa Søndmøre,
hvor han ved Siden af nedlagde meget
Arbejde i Missionens og Folkeoplysningens
Tjeneste. 1899 fik han Ansættelse som Sekretær i
Kria Indremission, der under hans Ledelse fik
stor Fremgang og øget social Indflydelse. 1907
blev han Stiftsprovst i Bergen og Sognepræst
ved Domkirkens Menighed. H. har bl. a.
skrevet en Rk. Skildringer fra New York, en
»Sømandspostille« og »Søndagsskolen. Haandbog
for Lærere«, I—III (1893—96), »Kristiania
Indremission 1855—1904. Et Festskrift« (1904)
m. m.
(K. V. H.). W. S.
Hansteen, Christopher, norsk
Astronom og Magnetiker, f. 26. Septbr 1784 i Kria,
d. 15. Apr. 1873 smst. Han blev Student 1802,
valgte Jura til Brødstudium, men nødtes snart
til at tage
Ansættelse som
Hovmester for
en ung
Adelsmand, der
skulde studere
i Sorø. 1806
blev H. ansat
som Lærer i
Matematik ved
Latinskolen i
Frederiksborg,
hvorved hans
økonomiske
Eksistens var
sikret, og det
var nu hans
Agt at fortsætte
det jur.
Studium, hvortil
han rigtignok havde liden Lyst. Men ved et
Tilfælde bragtes han til at sysle med
Konstruktionen af Jordglober, hvorved hans gode mat.
Kundskaber kom ham til Nytte; samtidig
modtog Skolen som Gave et Par sv. Glober, paa
hvilke der var afsat nogle magnetiske Kurver;
disse tiltrak sig hans Interesse og gav den ydre
Anledning til hans betydningsfulde magnetiske
Undersøgelser, som fik deres første videnskabelige
Stempel ved hans Besvarelse af den af det kgl.
danske Videnskabernes Selskab stillede
Prisopgave: »Kan man forklare alle Jordens
magnetiske Særsyn af en enkelt Magnetakse, ell.
nødes man til at antage fl.?«. Prisen blev
tildelt H., som i sin Afh. paaviste
Nødvendigheden af at antage, at der var 2 Magnetakser.
Dette gav Anledning til, at han 1813 blev
opført bl. Kandidaterne til en af Lærerposterne
ved det ny norske Univ.; han fritoges derfor
Maj s. A. for sine Embedsforretninger ved
Latinskolen og fik Tilladelse til at opholde sig
et Aar i Kbhvn for at forberede sig til sin ny
Virksomhed. 1814 tiltraadte H. sin Stilling ved
Univ., ved hvilket han 1816 blev udnævnt til
Prof. i Astronomi og anvendt Matematik, men
forbandt hermed fl. a. Hverv; saaledes var han
Lærer i anvendt Matematik og Astronomi ved
den milit. Højskole fra dens Oprettelse til 1849,
i mere end 50 Aar (1817—72) Direktør for den
geogr. Opmaaling, Medlem af
Tilsynskommissionen for Rigets Maal og Vægt, af Tilsynskomiteen
med private Forsørgelses- og
Understøttelsesselskaber, af Direktionen for det kgl. Selskab
for Norges Vel, Medlem og til sidst Formand
i Direktionen for den kgl. Kunst- og
Tegneskole m. fl. 26. Oktbr 1856 fejrede H. sit 50
Aars Embedsjubilæum, til hvilket Univ. til hans
Ære lod præge en Medaille i Guld; Aaret efter
blev han fritaget for at holde Forelæsninger,
og 1861 fik han paa Ansøgning Afsked.
Straks efter at H. var kommet til Kria, søgte
han med de tarvelige Midler, som stod til hans
 |
| C. Hansteen. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
