Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind X: Gradischa—Hasselgren / 869 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hapalidæ - Haparanda - hapax legomenon - Hape ell. Hapi - Haplodontider - Haplostemon - Hapsal - Haptagud - Hapter - Haptotropisme - Hár - Hára - Harafura - Harakiri

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hapalidæ, se Egernaber.

Haparanda, Sveriges nordligste By, i
Norrbotten Len, 2 km N. f. Torne-Elvs Udløb. H.
er anlagt 1828 som Erstatning for det ved
Finlands Afstaaelse tabte Torneå og blev Købstad
1842. (1914) 1442 Indb. Havnepladsen er Salmis,
der ligger ved den botniske Bugt, 10 km V. f.
Elvens Udløb. Efter at den finske Jernbane er
ført til Torneå og den sv. til H., har denne
By faaet øget Bet. som Grænsestation.
G. Ht.

hapax legomenon (ell. hapax eireménon,
gr.), »kun een Gang sagt« ɔ: et kun en enkelt
Gang i Litt. forekommende Udtryk.
Benævnelsen anvendes især inden for gr. og rom.
Litteratur.
K. H.

Hape ell. Hapi, Ægypternes Navn paa
Nilguden. Da Nilens aarlige Oversvømmelse i høj
Grad frugtbargør Landet, og da Plantevækstens
Yppighed skyldes Nilen, rindes H., i Modsætning
til alle andre Guder, der ligesom Ægypterne
selv altid afbildes temmelig magre, fremstillet
med en vis Fedme; Brysterne hænger ned
næsten som kvindelige. Ligesom fl. a. ægypt.
Guder fremstilles H. ofte dobbelt, som Gud for
den sydlige og den nordlige Nil. I Glyptoteket
paa Ny Carlsberg i Kbhvn ses et godt Billede
af den dobbelte H. paa et Relief fra omtr. 900
f. Kr.
V. S.

Hape i sine to Former som Syd- og Nord-Nilgud.

Haplodontider (Haplodontidæ) kaldes en
lille Fam. af Gnavere, hvortil kun hører een
Slægt: Haplodontia, Amerikanernes Sewellel
ell. Showtl. De skiller sig fra alle andre
nulevende Gnavere ved at have 2/1 uægte
Kindtænder. Smaa (c. 30—35 cm lange) plumpe,
lavbenede, korthalede Dyr med flade, bagtil
overordentlig brede Hoveder; kun 4 Arter,
udbredte i Nordamerika V. f. Rocky Mountains,
ligner i Levevis mest Præriehunden (Cynomys).
R. Hg.

Haplostemon (bot.) kaldes en saadan Blomst,
der har lige saa mange Støvdragere som
Kronblade, f. Eks. Cobæa, Viola, Anchusa.
V. A. P.

Hapsal (estisk Haapsalulinn),
Havnestad i Estland, ligger ved Østersøen SV. f.
Reval og har en gl nylig restaureret Domkirke.
Den driver livlig Handel med Korn, Hør etc.,
har Sø- og Slambade og c. 4000 Indb. H. kom
1559 under Danmark, idet den hørte til den
danske Hertug Magnus’ Bispedømme Øsel og
Wieck; men allerede 1563 erobrede Svenskerne
den. 1721 kom H. med Estland under Rusland.
G. Ht.

Haptagud, i nordisk Mytologi Tilnavn til
Odin (»Gudernes Gud«),

Hapter, se Hæfter.

Haptotropisme, se Bevægelser, Planters,
S. 156.

Hár [ha.r], Navn paa Odin, se Haar.

Hára, d. s. s. Çiva.

Harafura, se Alfurer.

Harakiri, jap.. Bugopskæring; Dødsmaade
i det gl. Japan. H. kaldes i Japan oftest med
det kin. Ord: seppuku. I det gl. Japan fandtes
2 Former for H., den ene tvungen, den anden
frivillig. Tvungen H. foretoges efter
Dødsdom, det var en Forret for Daimioer og
Samuraier at kunne dræbe sig ved H. i St. f. at
blive henrettede af Bøddelen. Frivillig H.
foretoges af fl. Grunde: for ikke at falde
levende i Fjendens Hænder, efter et Nederlag ell. en
paaført Skændsel, der ikke kunde hævnes, ell.
for at nedlægge indsigelse mod Overordnedes
Adfærd, som man ansaa for urigtig. Ogsaa for
at følge sin afdøde Herre i Graven begik man
Selvmord, der i dette Tilfælde kaldtes junshi.

Fra Slutn. af 14. Aarh. blev Skikken et højt
værdsat Privilegium for Krigerstanden og
ordnedes formelt som lovmæssig Dødsmaade under
Shogunerne af Ashikaga-Dynastiet (s. d.)
1336—1573. H. som paadømt Dødsstraf er den
ældste Form. Daimioen ell. Samuraien, der
havde forbrudt sig, modtog et højtideligt
kejserligt Brev, der i de mest udsøgte Vendinger
høfligt opfordrede ham til at foretage H. I en
stor Hal paa Daimioens Herresæde, i et
Tempel ell. i en Have indrettedes en Forhøjning,
dækket med et rødt Klæde. Under Udfoldelse
af et højtideligt, efter Hovedpersonens Rang
møje afstemt, Ceremoniel indtager hin, hans
Overordnede og Venner og de lovmæssigt
Tilforordnede deres Pladser. I høflige Vendinger
oplæser Mikadoens ell. Daimioens Repræsentant
Dommen, og paa en Bakke lægges den fra
Mikadoen sendte juvelbesatte Daggert foran
den, der skal gøre H. En mindre fornem
Person nøjedes med en mere alm. Dolk. Den
Dømte stak Dolken i Underlivet i venstre Side,
trak den over til højre, drejede den og gav et
Snit opad. Saasnart den Døende bøjede sig
fremover, ell. hvis hans Selvbeherskelse
svigtede, svang den ved hans Side staaende nære
Ven (kaishaku, Sekundanten) sit Sværd og
afhuggede hans Hoved. Dette præsenteres den
tilstedeværende officielle Repræsentant, og den
blodplettede Dolk sendes Mikadoen som Bevis.
H., udført efter Mikadoens Ordre, medførte,
at kun Halvdelen af Forbryderens Gods
hjemfaldt til Staten. Hvis en utro ell. forbryderisk
Adelsmand frivillig gjorde H., udslettedes hans
Vanære, og Familien arvede alt hans Eje. —
Opr. gennemførtes H. simpelthen uden
Omsvøb, senere kunde den paagældende nøjes med
et let Indsnit, hvorpaa Sekundanten
øjeblikkelig slog Hovedet af. Iøvrigt udførtes H. noget
forsk. efter Forhold og Personer, men altid
efter et omhyggeligt Ceremoniel og med al det
gl. ridderlige Japans slebne Høflighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>