Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hanswurst - Hants - Hantzsch, Arthur Rudolf - Hanuman-nataka - Hanumant - Hanwell - Haoma - Hap - hapaksantisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lustspiels« [1879]; Görner, »Der Hanswurststreit
in Wien« [1884]).
(C. A. N.). C. B-s.
Hants [hänts], se Hampshire.
Hantzsch [hant∫], Arthur Rudolf,
tysk Kemiker, f. 7. Marts 1857 i Dresden, fik sin
første Uddannelse i sin Fødeby og studerede
under I. Wislicenus i Würzburg; 1880 tog han
Doktorgraden i Leipzig og ansattes dersteds
som Assistent hos Wiedemann, indtil han 1883
blev Privatdocent i Leipzig. 1885 overtog han
Professoratet i Kemi ved Polyteknikum i
Zürich, forflyttedes 1893 til Würzburg og 1903 til
Leipzig, hvor han siden har virket. H. har
offentliggjort en overordentlig stor Mængde
Arbejder, dels eksperimentelle, bl. hvilke bør
nævnes Syntesen af et Pyridinderivat
(Dihydrokollidindikarbonsyre) af Aldehydammoniak og
Aceteddikeæter, og Undersøgelserne over
Diazoforbindelser, dels teoretiske (bl. a. sammen
med Werner) om Kvælstoffets stereokemiske
Forhold.
R. K.
Hanūman-nāṭaka (»Hanumant’s Skuespil«)
ell. Mahā-nāṭaka (»det store Skuespil«), et
af Dāmodara-miçra under Kong Bhoja
af Dhārā (11. Aarh. e. Kr.) sammenflikket
Sanskrit-Skuespil om Daçaratha’s Søn Rāma’s
Historie i to temmelig forsk. Redaktioner (udg.
bl. a. i Kalkutta 1878 og i Bombay 1886), efter
Sigende bygget paa nogle af Bhoja fundne
Brudstykker af et af Abeguden Hanumant
forfattet Stykke, som denne havde skrevet paa
Klipper, men selv ladet styrte i Havet for ikke at
konkurrere med »Rāmāyaṇa«’s Forfatter
Vāmīki. — (Litt.: Wilson, Hindu Theatre;
Aufrecht, »Catal. Bibl. Bodl.«).
(S. S.). D. A.
Hanumant (»med stærke Kæber«), en
fabelagtig Abe, som nu i Indien nyder en meget
udbredt guddommelig Dyrkelse, men ikke omtales
før i de episke Digte, hvor han til Gengæld
spiller en meget stor Rolle, navnlig i
»Rāmāyaṇa«. Han er en Søn af Vindguden (Vāyu)
med en Abeprinsesse; han har en uhyre
Legemsstørrelse (»saa stor som Vindhya-Bjerget«). Han
var med Abekongen Sugrīva bleven fordreven
af dennes Broder Vālin; Rāma, Daçaratha’s
Søn, dræbte Vālin og indsatte Sugrīva til
Abernes Konge. Til Gengæld sendte Sugrīva Aber
ud i alle Retninger for at opdage Rāma’s
Hustru Sītā’s Opholdssted; blandt disse var
H. den mest fremtrædende; han hoppede over
Havet, opdagede, at Sītā var i Rākshasa-Kongen
Rāvaṇa’s Vold paa Lankā (Ceylon), stak
Ild paa Lankā med sin uhyre Hale og var en
af dem, der bidrog mest til Lankā’s Indtagelse
og Rāma’s Sejr. Rāma (som var en Inkarnation
af Vishṋu) tilstod ham derfor den Naadegave,
at han skulde leve saa længe, som Rāma’s
Bedrifter mindedes paa Jorden. Han opholder
sig siden den Tid paa Gandhamādana-Bjerget,
hvor hans Halvbroder Pāṇḍava’en Bhīma traf
ham paa sin Vej til Kuvera’s Bolig; som Følge
af Sītā’s Velsignelse lever han af himmelsk Mad
og Drikke [Mahābhār. III, Kap. 147—51; 291].
Den berømte Digter Tulasīdāsa (16. Aarh.
e. Kr.), som hørte til en af Rāma-Dyrkernes
Sekter og har oversat »Rāmāyaṇa« paa Hindī,
havde en Sammenkomst med H. paa Citrakūta
og fik af ham poetisk Inspiration og Magt til
at gøre Mirakler. De hellige Aber, som det
vrimler af ved alle Vishṋu-Templer, gælder for
H.’s Repræsentanter. — Jfr. ogsaa A. Weber,
»Rāmatāpanīya-Upanishad« og
»Hanūmannāṭaka«.
(S. S.). D. A.
 |
| Hanumant. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
