Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hardinge, Charles - Hardinge, Henry - Hardouin, Jean - Hardouin-Mansart - Hardt - Hardt, Ernst Friedrich Wilhelm - Hardun - Hardwar - Hardy, Alexandre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev hans egen Regerings Forhold, ved
Udsendelsen af Ekspeditionen til Mesopotamien
Genstand for en skarp Kommissionskritik (Juni
1917). Han tilbød at nedlægge sit Embede, men
Udenrigsminister Balfour nægtede at modtage
hans Afskedsbegæring og tog ham stærkt i
Forsvar. Under Fredskongressen i Versailles har
H. undertiden fungeret som Lloyd George’s
Stedfortræder.
P. L. M.
Hardinge [’ha.ədiŋ], Henry, eng. General
og Statsmand, f. 30. Marts 1785 i Wrotham i
Kent, d. 24. Septbr 1856 i South Park i Kent.
Kun 13 Aar gl traadte han som Fændrik ind i
Hæren, hvor han snart gjorde sig bemærket
ved sin Tapperhed og sit milit. Talent, saaledes
at han allerede 1804 havde naaet
Kaptajnsgraden. 1808 forrettede han Tjeneste i
Generalstaben i den nydannede portug. Hær og
udmærkede sig her ved forsk. Lejligheder,
saaledes ved Vimiéra og ved Orthez. I Felttoget
1815 ansattes han ved Blücher’s Stab og mistede
ved Ligny sin ene Arm. 1820 blev han Medlem
af Underhuset og sluttede sig til Torierne. 1821
forfremmedes han til Oberst. Under Ministerierne
Wellington og Peel beklædte han i 3 forsk.
Perioder Posten som secretary of war. 1841
forfremmedes han til Generalmajor og Aaret efter
til Generalløjtnant. 1844 blev han
Generalguvernør i Indien, hvor han heldig tilendebragte den
første Pandshab-Krig, blev efter Krigens Slutn.
Viscount af Lahore og fik af det ostindiske
Kompagni tilstaaet en livsvarig aarlig Dotation
paa 5000 £. Han vendte 1848 tilbage til
England, indtraadte som Medlem af Overhuset,
forfremmedes 1852 til Generalfelttøjmester og
sattes 1854 i Spidsen for hele den britiske Hær,
men maatte kort Tid efter af Helbredshensyn
nedlægge Kommandoen. Forinden sin Afgang
fra Hæren var han 1855 bleven udnævnt til
Feltmarskal.
B. P. B.
Hardouin [ar’dwæ], Jean, lærd Jesuit, f.
1646 i Quimper i Bretagne, d. 1729 i Paris. 20
Aar gl traadte han ind i Jesuiterordenen og
var Bibliotekar og Lærer i Dogmatik i Paris.
Foruden med Teologien gav han sig af med
klassisk Filologi, Arkæologi, Numismatik,
Kronologi, Historie og Filosofi. Hans talrige Skr
vidner om lige saa stor Lærdom som
Originalitet, en Originalitet, som ikke sjælden blev
paradoksal. Han ansaa de fl. Oldtidsskrifter,
deriblandt Septuaginta og den gr. Grundtekst til
det ny Testamente, for Produkter af Munke i
13. Aarh., hvilke Munke ogsaa havde lavet alle
Koncilakterne før Tridentinum. H. udgav
»Themistios« (Græsk og Latin, 1684), »Den ældre
Plinius« (I—V, 1685). Efter hans Død udgaves
hans Opera varia (Amsterdam 1733).
L. M.
Hardouin-Mansart [ar’dwæ-mã’sa.r], se
Mansart.
Hardt [ha.rt], et bredt, stærkt skovbevokset
Plateau i bayersk Pfalz, der danner en nordl.
Fortsættelse af Vogeserne. Kun set fra Rhinen tager
H. sig ud som et Bjergland; i Virkeligheden er
det en Højslette, bestaaende af broget Sandsten,
der hæver sig jævnt fra V. mod Ø. og sænker
sig brat mod den øvrerhinske Slette. De højeste
Punkter ligger derfor nær ved Østranden
(Kalmit 680 m), og den østlige Del af
Plateauet er stærkt gennemfaret af Vandløb, der
har dannet dybe, maleriske Dale. Navnet H.
betyder Skov, og største Delen af H. er et
tyndt befolket Skovland, hvis Indbyggere fra gl
Tid har drevet Husflid, hvoraf i nyere Tid har
udviklet sig Industri, især Skotøjsfabrikation.
Det vigtigste industrielle og kommercielle
Centrum er den gl. Stad Kaiserlautern, der ligger
i en Sænkning, som skiller H. fra det
nordpfalziske Bjergland og fra tidlig Tid har været
en Færdselsvej mellem Worms og Lothringen.
Kun i den østligste Del af H. staar Agerbruget
højt; Skrænterne mod Rhinsletten er dækkede af
Vinhaver, og ved Foden ligger den ene Vinby
nær ved den anden (Durkheim, Wachenheim,
Deidesheim, Neustadt o. fl.), medens Højderne
er kronede af gl. Borg- og Klosterruiner.
G. Ht.
Hardt [ha.rt], Ernst Friedrich
Wilhelm, tysk Forf., f. i Graudenz 9. Maj 1876.
Han besøgte til sit 16. Aar Kadetakademiet i
Lichterfelde, levede derpaa i Grækenland,
Spanien og Portugal, hvor han virkede som
Sproglærer, og vendte saa hjem til Tyskland. Han
blev knyttet til »Dresdner Zeitung« og lever
nu som Forf. i Weimar, hvor han efter
Revolutionen i Novbr 1918 overtog Ledelsen af det
tidligere storhertugelige Hofteater, nu Weimar
Landesteater. — H. har skrevet fine og
stemningsfulde Noveller som »Priester des Todes«
(1898), »Bunt ist das Leben« (1902), »An den
Toren des Lebens« (1904) og et Bd. Digte »Aus
den Tagen eines Knaben« (1904). Men sin egl.
Bet. har han som Dramatiker i nyklassisk Stil.
Hans Tristan-Drama »Tantris der Narr« (1907),
meget spillet paa tyske Scener, paa Burgteatret
f. Eks. med Kainz i Titelrollen, belønnedes 1908
med Volks-Schillerpreis. Det efterfulgtes 1911
af »Gudrun«, 1912 af Komedien »Schirin und
Gertraude«. Ogsaa et Drama om »Ninon de
Lenclos« findes fra hans Haand. (Litt.:
Pompecki, »E. H.« [Leipzig 1908]; R.
Elsner, »E. H.’s Tantris der Narr« [Berlin 1909]).
C. B-s.
Hardun, se Leguaner.
Hardwar [’ha.ədwa.ə], Hurdwar, ogsaa
kaldet Gangadvara, »Ganges-Porten«, By i
United Prov., Forindien, ved Foden af
Sivalik-Bjergene, hvor Ganges træder ud paa
Hindustans Sletter. Ca. 4000 Indb. H. er berømt over
hele Indien som Valfartssted, hvortil i Marts
og April store Skarer af Pilegrimme fra hele
Landet søger for at bade sig i Flodens hellige
Vande. Tidligere anslog man Tallet af
Pilegrimme aarlig til over 2 Mill.; men efter at
Koleraen 1847 derfra tog sin Udgang til
Europa, traf den eng. Regering saa strenge
sanitære Forholdsregler, at Antallet af de
Besøgende er gaaet ned til c. 100000. Kun ved den
store Fest Kumbhmela, som indtræffer hvert
12. Aar, stiger det til 300000. I Valfartstiden
afholdes store Markeder, særlig for Heste, der
føres hertil fra Arabien, Persien og
Afghanistan.
M. V.
Hardy [ar’di], Alexandre, fr. dram. Forf.,
(c. 1570—1630). I sin tidligste Ungdom drog
han om med en Skuespillertrup fra Provins
til Provins; omtr. Aar 1600 tog han fast Ophold
i Paris, hvor han blev knyttet til Hôtel de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
