Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hardy, Alexandre - Hardy, Dudley - Hardy, Edmund - Hardy, G. - Hardy, R. Spence - Hardy, Thomas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bourgogne, som han for en i øvrigt yderst ringe
Betaling forsynede med dram. Arbejder,
Tragedier, Komedier, Tragikomedier og Pastoraler;
han skal alt i alt have skrevet over 600 Stkr,
af hvilke dog kun 41 er bevarede. De Motiver,
som han benyttede, hentede han alle Vegne fra;
han laante fra Oldtidens Forfattere saavel som
fra Middelalderens og ganske særlig fra den
samtidige Novellelitteratur i Italien og Spanien.
Han var ingen fin Stilist, men han havde en
levende dram. Sans, og hans Teater maa
betegnes som et særdeles vigtigt
Gennemgangspunkt i Dramaets Udvikling i Frankrig. Paa
den ene Side staar han vel endnu
Middelalderen meget nær, særlig hvad Stykkernes tekniske
Bygning angaar — man husker, at de er
skrevne for Passionsbrødrenes Teater, hvor
Kulisseskiftet var ukendt, og Scenen samtidig
forestillede fl. forsk. St. —, men paa den anden
Side findes der hos ham saa mange ny
Elementer, at han som Dramatiker betegner et meget
betydeligt Fremskridt fra 16. Aarh.’s kejtede
Forsøg; Handlingen er snildt anlagt og godt
gennemført, ligesom hans Dialoger er livlige og
naturlige. H. er det egl. Udgangspunkt for 17.
Aarh.’s klassiske Teater. (Litt.: E. Rigal,
A. H. et le théâtre français [Paris 1889]).
Kr. N.
Hardy [’ha.ədi], Dudley, eng. Maler og
Tegner, f. 15. Jan. 1867 i Sheffield. H., Søn af
Marinemaleren T. B. H. (d. 1897), kom halvt
Barn til Düsseldorf, hvor han bl. a. arbejdede
under Müller, senere malede han i Hjemmet
under Faderens og Calderon’s Ledelse, tog saa
1884 til Antwerpen, hvor han i to Aar
uddannedes af Verlat, var i de flg. Par Aar sysselsat
for Pictorial World og Lady’s Pictorial (sad i
England og gav Krigskorrespondancer fra
Sudan), men tog 1888 til Paris, hvor han lærte
under Collin, C. Rossi og Dagnan-Bouveret.
Allerede forinden havde han gjort sig bemærket
med Malerierne »Angelus« (1886) og
»Nomaderne« (1887); efter Paris-Opholdet malede han
sit meget bekendte »Sans asile«, der med stor
Virkning skildrer hjemløse Eksistenser,
endvidere det af Israels paavirkede »Tarveligt
Maaltid«, »Badende« i Henner’s Smag,
Fiskerbillederne à la Mesdag, »Havnestrike« (1890),
»Flugt til Ægypten« (1891), Søstykket »The
Queens Highway« (1897), »Sarah Bernhardt«
(Knorr. Mus. i München) etc. Hans Evner
kommer dog maaske bedst for Dagen i hans
Tegninger (i »The Sketch«, »Pick-me-up«) og
talrige Plakater med deres glade Humor, pikante
Kvindeskikkelser og dekorative Virkning.
A. Hk.
Hardy [’hardi(?)], Edmund, tysk
Religionshistoriker og Indolog, f. 9. Juli 1852 i Mainz,
død 10. Oktober 1904 i Würzburg, blev
katolsk Præst 1875, Professor i Filosofi i
Freiburg i Baden 1885, tog 1893 sin Afsked og
blev derefter kaldet til Professor i
sammenlignende Religionsvidenskab i Freiburg i Schweiz,
hvorfra han af Helbredshensyn trak sig tilbage
1894 til Würzburg. De sidste 10 Aar af sit Liv
helligede han sig med stor Iver og Begejstring
til Studiet af Buddhismen og Pāli-Litteraturen
og udgav en anselig Rk. af vigtige Pālitekster,
som p. Gr. a. det forcerede Arbejde lider under
væsentlige Mangler. Han anlagde leksikalske
Samlinger og Forarbejder til et Pāli-Leksikon
og efterlod ved sin Død en Kapital paa 70000
Mark til en Understøttelsesfond for indiske
Studier (»Hardy-Stiftung« under Bestyrelse af
det bayerske Vidensk. Akademi). Værker: »Der
Begriff der Physis in der griechischen
Philosophie«, 1. Del (1884); »Der Buddhismus nach
älteren Pāli-Werken dargestellt« (1890); »Die
vedischrbrahmanische Periode der Religion des
alten Indiens« (1893); »Indische
Religionsgeschichte« (i »Sammlung Göschen« [1898]);
»Buddha« (smst. 1903); »Indiens Kultur in der
Blütezeit des Buddhismus. König Asoka« (1902);
desuden en stor Mængde mindre Bidrag i
Tidsskrifter, bl. a. i »Archiv für
Religionswissenschaft«, Bd 4 (»Zur Geschichte der
vergleichenden Religionswissenschaft«). I Pali Text
Society’s Skr har han udgivet: Paramattha-dīpanī,
Part III—IV (1896—1901); Anguttara-Nikāya,
Part III, IV, V (1896—1900) og Nettipakaraṇa
(1902). (Litt.: Levnedsskildring i »Hochland«
[2. Aarg., I, 427, af W. Streitberg] og i
Journal of the Royal Asiatic Society [1905, S.
213, af Rhys Davids]; se endvidere R.
Pischel, »Hardy’s Nachlass«,
»Indogermanische Forschungen« [Anzeiger Bd 17, 1905, S.
137 ff. med fuldstændig Bibliografi]).
D. A.
Hardy [’ha.ədi], G., se Cranbrook.
Hardy [’ha.ədi], R. Spence, ind. Missionær,
d. 16. Apr. 1868, blev 1825 ansat i den
Wesleyanske Mission paa Ceylon, hvor han fra 1835
kastede sig over Studiet af de singhalesiske
Kildeskrifter til Buddhismen. Fra hans Haand
foreligger 3 vigtige og for sin Tid epokegørende
Arbejder vedrørende den sydlige Buddhisme:
Eastern Monachism (1860), A Manual of
Buddhism (1860, 2. Udg. 1880), The Legends and
Theories of the Buddhists (1866); han blev
optaget som Æresmedlem af Royal Asiatic Society.
D. A.
Hardy [’ha.ədi], Thomas, eng. Romanforf.
og Digter, f. nær Dorchester 1840. Efter endt
Skolegang blev han sat i Lære hos en Arkitekt
i Dorchester, der væsentlig gav sig af med
Kirkearkitektur, og i Aarene 1857—60 var han
ivrigt optaget af at tegne og opmaale mange
af de gl. engelske gotiske Landsbykirker. 1862
flyttede han til London, hvor han nogen Tid
arbejdede under en af de ledende engelske
Arkitekter. I samme Tidsrum begyndte han at
skrive Digte uden dog at offentliggøre noget.
1867 flyttede han tilbage til sin Barndomsegn
Dorsetshire og lagde foreløbigt Poesien til Side
for gennem Prosaen at skabe sig et Publikum.
Han har næppe følt sig rigtig i
Overensstemmelse med den herskende viktorianske
Optimisme og lykkelige Tro paa Menneskehedens
Fremskridt. 1871 udkom anonymt hans første
Prosaarbejde Desperate Remedies, efterfulgt
1872 af Under the Greenwood Tree og 1873 af
A Pair of Blue Eyes. 1874 med Far from the
Madding Crowd (i fl. Henseender hans bedste
Bog) slog han definitivt igennem. Han havde
nu en trofast Læsekreds og tænkte paa at
vende tilbage til sin første Kærlighed Poesien.
Hans Ven Kritikeren Leslie Stephens
fraraadede dette, og Th. H. fulgte Raadet, om end
ikke uden visse temporære Tilbagefald. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
