Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hardy, Thomas - Hardy, Thomas Duffus - Hardystonit - Hare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Romanrække fortsattes med The Hand of
Ethelberta (1876); The Return of the Natives
(1878); The Trumpetmajor (en af hans lyseste
Bøger, 1879); A Laodicean (1879); Two on a
Tower (1882); The Major of Casterbridge (1885)
og The Woodlanders (s. A.). To
Novellesamlinger, Wessex Tales (1888) og Life’s Little Ironies
(1894). 1891 kom Tess of the d’Urbervilles,
maaske den betydeligste og mest karakteristiske af
hele Rækken, og endelig 1895 Jude the
Obscure. Med denne slutter aabenbart definitivt
Th. H. sin Bane som Romanforfatter. I den
samlede Udg. er største Delen af Romanerne
samlede under Fællestitlen Wessex Novels, og
selv de, der falder uden for denne Ramme, er
henlagt til samme Egn, de sydvestlige
Grevskaber. Personerne er Landarbejdere, Bønder
og Middelstandsfolk herfra. I højere Grad end
nogen anden eng. Forf. er Th. H. indlevet med
sin Egn, blevet eet med den endnu intimere
end George Eliot med Midtengland ell. Bennet
med The five Towns. Hans Romaner er
ingenlunde munter Læsning, selv de lyseste af dem
som Under the Greenwood Tree ell. The
Trumpetmajor er farvet af hans dybe Pessimisme.
I et Digt Hap, skrevet allerede 1866, ønsker
han, at en hævnsyg Gud fra sin Himmel leende
ville tilraabe ham: »du lidende Kryb, vid, at
din Sorg er min Fryd — at mit Had frydes
ved dit Kærlighedstab«. I saa Fald kunde han
bide Tænderne sammen og dø stolt over for
dette ufortjente Had, hvor en mægtigere end
han udmaalte de Taarer, han maatte græde.
Men saadan er det ikke. Det er Crass casualty
og dicing time, der kaster Terning om
Menneskets Sorg og Glæde, og under disse
starblinde Magters planløse Roden rundt med
Skæbner kvæles al Menneskelykke og
Menneskehigen. Haabløs er Menneskenes Kamp mod
denne raa Tilfældighed, men ikke derfor uden
Højhed; deres Udholdenhed og Ømhed fylder
ham med beundrende Medynk. Stærkest bliver
denne Pessimisme i hans seneste Romaner,
saa stærk, at Kritikken, da Tess og endnu
mere da Jude udkom, betegnede den som
umoralsk, maaske til Dels fordi Th. H. i disse
to ogsaa retter sit Angreb mod Samfundet som
Medskyldig. Den Modtagelse, Jude fik, blev
ham et maaske ikke uvelkomment Paaskud til
at sige Prosaen Farvel. 1898 udkom hans
første Digtsamling Wessex Poems, der 1901
efterfulgtes af Poems of the Past and Present. Ser
man disse to Samlinger igennem, opdager man,
at mange af Digtene allerede er blevne til
1865—72, og at de i Virkeligheden er Wessex
novels distilled into a wineglass. En Del af dem
henter deres Emner fra Tiden omkr.
Napoleonskrigene, der altid har interesseret Th. H.
meget. Allerede 1875 noterer han i sin
Dagbog som et Emne, der bør tages op: An Illiad
of Europe from 1789—1815. Som en
Fuldbyrdelse af denne gl. Plan kommer det
mærkelige Værk The Dynasts (Bd I 1903, Bd II 1906,
Bd III 1908; samlet Udg. 1910). 1909 udkom
Samlingen Times Laughing Stock; 1914 Satires
of Circumstance og 1918 Moments of Vision.
Rytmisk er hans Vers ingenlunde fejlfri, en
Forkærlighed for Konsonanter gør dem
undertiden haarde og uden Vellyd. (Litt.: Lionel
Johnson, Th. H.; Annie Macdonnel,
Th. H.; Harold Child, Th. H. [Writers of
the Day Serien]; Bertram C. A. Vindle,
The Wessex of Th. H.; Herman Lea, Th.
H.’s Wessex [en topografisk Fører til
W.-novels og poems, udarbejdet med Th. H.’s egen
Hjælp]).
I. O.
Hardy [’ha.ədi], Thomas Duffus, eng.
Historiker, f. 22. Maj 1804 i Port Royal paa
Jamaica, d. 15. Juni 1878 i London. 1819
ansattes han i Tower’s Arkiv, for hvilket han i
den flg. Tid udgav en Rk. Samlinger af eng.
Kongebreve fra Middelalderen samt den
interessante gl. Beretning Modus tenendi
Parliamentum (1846). Hans Dygtighed som Palæograf
og Arkivmand gjorde, at man ønskede at
ansætte ham ved det nyorganiserede eng.
Rigsarkiv, men p. Gr. a. Protektion blev
Historikeren Palgrave foretrukket, og først 1861 fulgte
H. ham som deputy keeper, hvilken Stilling
han beklædte til sin Død. Han virkede her
med megen Iver for at gøre Arkivets Indhold
tilgængeligt for den hist. Forskning, og
Oprettelsen af den vigtige Udgiverkommission
Historical manuscripts commission (1869), i
hvilken han var selvskreven som Medlem,
skyldtes for en stor Del hans Initiativ. Af
hans senere Udg. kan nævnes A descriptive
catalogue of manuscripts relating to the history
of Great-Britain and Ireland (1862—71) og
Syllabus in English of Rymers Foedera (1869).
H. blev 1873 knight.
M. M.
Hardystonit [-di-], Zink- og Kalksilikat (Ca2Zn
Si2O7), der findes i Form af hvide, kornede
Masser i Franklin Zinkminer, New Jersey.
O. B. B.
Hare (Lepus L.), en Gnaverslægt, som
vildtlevende er vidt udbredt over hele Jorden
undtagen Australien og Madagaskar, men langt de
fleste af de c. 20 Arter findes paa den
nordlige Halvkugle; i Sydamerika saaledes kun een
Art. Arterne ligner meget hinanden i Ydre og
er, af Gnavere at være, ret store Dyr,
gennemgaaende af Kattens Størrelse. Hovedet er ret
højt og langstrakt; Snuden omtr. helt haaret,
Øjnene store, Ørene meget lange,
tragtformede, dækkede af korte, men tætsiddende
Haar. Knurhaarene lange og kraftige,
Overlæben dybt spaltet. De har, som hele
Haregruppen (Duplicidentata), 2/1 Fortænder og 5/5
rodaabne, højkronede Kindtænder, der hver har 3
Emailtværlister paa Slidfladen. Kindernes
Inderside haaret. Kroppen meget langstrakt og
bøjelig. Halen meget kort og tynd, men
langhaaret. Forlemmerne korte og svage,
Baglemmerne stærkt forlængede og udformede til
meget kraftige Løbeben; bærer henh. 5 og 4 Tæer
med lange, smalle og lige Kløer. Haand- og
Fodsaaler haardækkede. Pelsen tæt og ret lang,
med veludviklet Uldhaarlag. Nøgleben mangler
næsten helt. Træffes i Slette- og Bjergland, i
Skove og paa aabent Land. Mange er gode
Gravere; klatrer aldrig og svømmer kun i
Nødstilfælde. Lever udelukkende af Planteføde,
særlig alle Slags Rødder, Bark og Urter.
Gennemgaaende Natdyr, der tilbringer Dagen i
Huler eller sammenkrøbet i et Leje paa
Jorden. Som forsvarsløse, kødrige Dyr er de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
