Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Harespat - Haretat ell. Haritat - Hareø - Hareøje - Hareøre - Harfleur - Harg - Hargitta - Hargraves, Edmund Hammond - Hargreaves, James - Hari - Haridasa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forhold tage Sigte paa at faa Betændelsen
»afledet« ved Brug af Trækmidler (»Blistring«)
med ell. uden forudgaaende Brænding med
glødende Jern.
G. S.
Haretat ell. Haritat, hyppigt Navn blandt
Nabatæerne i Petra og Havran; bæres bl. a. af
fl. Konger over Nabatæerne og findes i deres
Indskrifter og paa deres Mønter. Grækerne
gengiver Navnet ved Aretas, hvilket findes
saavel paa disse Kongers gr. Mønter som i Ny Test
og hos gr. Forf. Navnet H., der af Araberne
skrives Harith, var senere i Brug i
Fyrsteslægten af Ghassanidernes Hus. En kristen Martyr
fra Sydarabien, der c. 529 skal være blevet
henrettet af Kongen over Himjaritterne, hed ogsaa
H.; men Fortællingen om hans Martyrdød, der
kun haves paa Græsk, er meget lidet paalidelig.
V. S.
Hareø, Grønland, en c. 10 Sm. lang og halvt
saa bred Ø, der ligger N. f. Disko, 70° 25′
n. Br., 54° 45′ v. L. Paa Øens Østside ved
Aumarutigsat og Umivik findes Brunkulslag,
omgivne af Bjergarter, der tilhører
Trapformationen. De er dækkede af en graa,
sandstensagtig Tuf, der indeholder tynde Lag af rødbrun
Jernsten. Fra disse Lag har Dr. K. I. V.
Steenstrup hjembragt en betydelig Samling af
velbevarede fossile Planter fra Tertiærtiden. H.
er 515 m høj, og dens Top er stadig dækket af
Is og Sne. H. hører til Nugsuak Kommune,
Umanak Distrikt. Den er f. T. ubeboet og kaldes af
Grønlænderne Kekertarsup kekerta.
G. F. H.
Hareøje, Lagophthálmos, kaldes den
sygelige Tilstand, hvorved Øjet ikke kan lukkes,
hvad enten dette beror paa mek. Aarsager ell.
paa Lamhed af Øjets Lukkemuskler. Navnet
beror paa, at Haren fra gl Tid har Ord for at
sove med aabne Øjne.
G. N.
Hareøre (Bupleurum L.), Slægt af
Skærmplanterne (Kommen-Gruppen), en- eller
fleraarige Urter, let kendelige paa de udelte Blade
og gule Kroner. Af de c. 60 Arter vokser 2
vildt i Danmark. Smalbladet H. (B.
tenuissimum L.) har linie-lancetdannede Blade og
oftest 3 Smaaskærme i de endestillede Skærme;
bliver indtil 20 cm høj og vokser (ej alm.) paa
Strandenge. Rundbladet H. (B.
rotundifolium L.) har ægdannede Blade, der ved
Grunden er sammenvoksede med Randene omkring
Stængelen; Skærmene har 8—10 Smaaskærme;
bliver indtil 30 cm høj; meget sjælden som
Ukrud i Haver og paa Marker.
A. M.
Harfleur [ar’flö.r], By i Nordfrankrig,
Landskab Normandie, Dept Seine Inférieure, er
Station paa Jernbanen fra Rouen til Le Havre,
ligger i den frugtbare Lézarde-Dal nær ved
Seinens Bred, ved Foden af skovklædte Bakker.
Den har c. 3000 Indb., Fiskeri og livlig Handel.
H. er af normannisk Oprindelse; dens gl. Navn
var Hareflot. I Middelalderen var den
Nordfrankrigs vigtigste Handelsstad; men da
Havnen sandede til, maatte den vige Pladsen
for Le Havre og gik tilbage. I
Hundredeaarskrigen mellem England og Frankrig spillede
den en Rolle og var eng. 1415—35 og 1445—49.
G. Ht.
Harg (isl. Hörgr) bet. i Reglen i det gl.
nordiske Sprog hedensk Tempel, og i Litt. er
Forbindelsen »Hov og H.« et staaende Udtryk.
Sædvanligvis bruges H. om Templer for
Gudinder, men der gives dog Undtagelser, saaledes
finder vi f. Eks. sv. Stednavne som
Odhinshargher. Ordet er i øvrigt fællesgermansk og har
ogsaa uden for Norden Bet. Tempel, hellig
Lund, Helligdom, Alter. I gl. nordiske Sprog
synes det adskillige Steder at bet. et
Offeralter, og bruges ogsaa om Stendynger, ell.
naturlige Stenhøje i talrige Naturnavne Norden
over, og Ordet lever endnu i sv. og norske
Dialekter i Bet. Hob, Dynge. Rimeligvis har vi
her Ordets Grundbetydning. Ofringerne er opr.
foretaget i fri Luft paa en Stendynge, hvis
Sten man har rødfarvet med Offerdyrenes Blod.
Senere har man rejst Hus om Offerstedet og
vedblivende kaldt dette H., indtil det afløstes
af Ordet Hov (s. d.). Uagtet man senere bruger
Hov og H. i Flæng, tilhører de aabenbart to
forsk. Kulturperioder, og Betegnelsen H. maa
fortrinsvis have været knyttet til Hovets Afhus,
hvor Ofringerne har fundet Sted. H. synes at
indgaa i Stednavne over hele Norden: Harre.
Harreby, Harris o. l. (Litt.: »Blandinger«,
udg. af Univ. Jubilæets danske Samfund [1,
1881—87, S. 271]; Arnesen, »Minder om hedensk
Gudsdyrkelse i vore Stedsnavne« [Frederikshald
1866]; F. Jónsson i »Festschrift zur Prof.
Weinhold« [Strassburg 1896]; H. M.
Schirmer i »Foreningen til norske
Fortidsmindesmærkers Bevaring« [1906], S. 49; Daniel
Bruun og F. Jónsson i »Aarbøger for
nordisk Oldkyndighed« [1909], S. 245).
G. K-n.
Hargitta [’hårgetå?], Bjergkæde i det østlige
Siebenbürgen, ved Grænsen mellem
Komitaterne Csik og Udvarhely, naar en Højde af 1801
m. Til H. slutter sig mod N. Görgenyer
Bjergene, mod S. Baroter Bjergene, der ligesom H.
bestaar af Trakyt.
G. Ht.
Hargraves [’ha.əgreivz], Edmund
Hammond, Opdager af Australiens Guldlejer
(1816—91), f. i England, bosatte sig 1834 i Ny
Sydwales som Landmand og drev Faareavl.
Under et Ophold i Kalifornien 1849—50 lagde
han Mærke til den store Lighed mellem
Jordbundsforholdene her og i hans Hjemstavn.
Dette ledede ham 1851 til at finde Guldlejerne
nær ved Bathurst. Til Løn blev han 1852
Commissioner of the crownlands og fik 1853 bevilget
af Kolonien 10000 £ samt 1877 en Aarpenge af
250 £. Under et Besøg i England udgav han en
Beretning om sit Fund: Australia and its
goldfields (1855).
E. E.
Hargreaves [’ha.əgri.vz], James, engelsk
Tømrer og Væver, f. 1719, d. 1778, har opfundet
en Kartemaskine og mellem 1764 og 1767 den
første mek. Spindemaskine, Jenny-Stolen. Da
denne, opr. bygget til 16, senere til 100 Tene,
der betjentes af een Arbejder, formentes at
gøre Arbejderne brødløse, stormede disse
gentagne Gange hans Værksted og ødelagde
Modeller og Maskiner. H. døde i Fattigdom.
K. M.
Hari, d. s. s. Vishṋu.
Haridasa, berømt Tilhænger af Caitanya;
han nyder næsten lige saa megen Ære som
denne og dyrkes som Guddom paa nogle Steder
i Bengalen; i mange Aar levede han i en Skov
og bestilte ikke andet end at gentage Kṛishṇa’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
